Mus over for bagsiden
Tale ved
Landsoldaten i Fredericia
søndag 1 december 2002
Frit Folk
Vore forfædre var ikke før kristendommens indførelse vilde barbarer. Den nordiske gudelære har samme oprindelse som hinduismen, de ældgamle hellige skrifter, vedaerne. I vedaerne fortælles om to mænd, der grundlagde et rige mod nordvest, Mark og Dano. Den dag i dag er der mange ord i de skandinaviske sprog, der stammer fra det hellige sprog, sanskrit. Min kilde til disse oplysninger er swami Viyadhishananda, som både er yoga mester og har amerikanske doctorgrader i fysik og biologi og som har forsket meget i Skandinavisk sprog og kultur.
Vi lever i en mærkelig, danskfjendtlig tid, hvor man kan opleve, at journalister, mediefolk, kulturradikale og andre stiller spørgsmål som:
"Er Danmark danskernes land?"
eller
"Er danskheden andet end frikadeller med brun sovs?"
eller
"Eksisterer danskheden overhovedet?"
Når vi så svarer: "JA! Danmark ER danskernes land, hvad ellers?"
så bliver de sure og fornærmede og kalder os racister, ekstremister, højrerabiate og andre fornemme skældsord. Man må ligefrem hjem og have fat i en fremmedordbog for at forstå, hvad det nu er for noget, man er blevet beskyldt for. :-)
Jeg har f. eks. fundet ud af, at "rabiat" betyder, at være smitet med hundegalskab. Dér kan man bare se! :-)
Dette skal ikke være et foredrag i religionshistorie.
Men skal vi besinde os på, hvem vi er og hvem vi har noget tilfælles
med, så er det jo ikke helt uvæsentligt, at der findes to
andre store verdensreligioner - hinduismen og buddismen, som også
i princippet er ikke voldelige kærlighedsbudskaber.
Fra Indien er der faktisk kommet ganske meget hjælp gennem de seneste årtier. Yoga mestre har forladt den hjemlige hygge i deres klostre og er rejst til Europa og Amerika for at undervise de vesterlændinge, de har kunne få til at modtage deres hjælp. Dette foregår i forholdvis stilhed, uden megen mediebevågenhed og helt uden bøvl, ballade og bombesprængninger.
Mahatma Ghandi har vist verden et strålende eksempel på AHIMSA, ikke-voldelig modstand. Blot ved kærligt, men fast og vedholdende at holde på sit "Indien for indere" fik han de britiske kolonisatorer til at rømme Indien. Lad os lære af ham og af alle store ånder, som har formået at holde deres position uden at forfalde til at hade deres modstandere, uanset hvor groft de blev provokeret.
Ghandi sagde: "Når jeg fortvivler, så tænker jeg på, at kærlighed og sandhed altid har sejret. Der har været tyranner og for en tid har de syntes uovervindelige. Men de er altid faldet. ALTID!"
JA, Danmark er danskernes land.
JA, dansk kultur er meget andet end frikadeller med brun sovs.
JA, danskheden lever i bedste velgående!
Følgende blev udeladt:
Jeg vil slutte med at læse et digt af en af vore mange,
store digtere, Jeppe Aakjær.
Selv om det er skrevet i 1916 - altså midt under første verdenskrig,
synes jeg, det er mere aktuelt end nogensinde.
Som dybest brønd
gi'r altid klarest vand
og lifligst drik fra dunklest væld udrinder,
så styrkes slægtens marv hos barn og mand
ved folkets arv af dybe, stærke minder.
Din egen dag er
kort, men slægtens lang.
Læg øret udmygt til dens rod forneden.
Årtusind toner op i gråd og sang,
mens toppen suser imod evigheden.
Vi søger
slægtens spor i stort og småt,
i flinteøksen efter harvens tænder,
i mosefundets smykke plumpt og råt,
i kirkens kvadre, lagt af brede hænder.
Hvert skimlet skrift,
hver skjoldet alterbog
har gemt et gran af slægtens vé og våde;
nu skal de vise mig, hvad vej jeg drog
og løfte mig en flig af livets gåde.
Endnu en stund,
så drær den danske rug,
mens lærken trilrer og grågøge kukke.
Du puslingland, som hygger dig i smug,
mens hele verden brænder om din vugge,
mod dig vort håb
og manddomsdrømmen går,
når landbyklokken signer dine strande,
når aftenrøden højt i skyen står
og sænker fredens korstegn på din pande.
Lad mig kun flagre
hen som blad i høst,
når du mit land, min stamme frit må leve,
og skønne sange på den danske røst
må frie, stærke sjæle gennembæve.
Da står en
ny tids bonde på sin toft
og lytter ud mod andre lærkesange,
mens himlen maler blåt sit sommerloft,
og rugen gulnes tæt om vig og vange.
