Til forsiden

Reportage fra Lokal-Bladet Budstikken


Tekst og foto: Jesper Brock ©

Demonstration endte i slagsmål

5 anholdt da "Frit Folk" afholdt møde under Landsoldaten

Fredericia:

5 personer - alle bosiddende i Fredericia - blev anholdt for overtr&aeligdelse af politivedt&aeliggtens ordensbestemmelser. - Klik for st&oslashrre billede)
Politiet foretog 5 anholdelser

To af de anholdte er kun 14 år, men de resterende kan se frem til en reduktion af årets julegavebudget, efter at 5 personer - alle bosiddende i Fredericia - blev anholdt for overtrædelse af politivedtægtens ordensbestemmelser.

De anholdte var involveret i æggekast og slagsmål i forbindelse med søndagens demonstrationer og optøjer ved Landsoldaten.
Et halvt hundrede kampklædte betjente fra hele Syd- og Sønderjylland var indkaldt for at sikre ro og orden ved mødet.

På forhånd var byens borgere blevet opfordret til at møde op og vende ryggen til ”Frit Folks demonstration”, men de lokale demonstranter har fået forstærkninger fra Ålborg og København, og der nøjes man ikke med at vende ryggen til…

Knap er den første taler gået i gang, før taktfaste råb fra moddemonstranterne overdøver talen. ”Nazisvin – I er til grin”, ”Ingen racister i vores gader”, ”God Tur Hjem” og ikke mindst afsyngelse af børnesangen ”langefinger, langefinger, hvor er duuu?” som signal til at løfte den kendte, midterste finger, er blandt de midler, som de ophidsede unge anvender for at hindre ”Frit Folks” budskab i at nå ud.

De unge demonstranter bombarderer talere og tilhængere med æg og tomater. Der er had i luften, og det er udelukkende tilstedeværelsen af de 50 betjente, som forhindrer folkemængden i simpelthen at overfalde ”Frit folks” repræsentanter.

Stemningen koger over

Klik her for et st&oslashrre billede
Politiet foretog 5 anholdelser
Kun en mur af politifolk forhindrede de rasende demonstranter i at overfalde Frit Folks 10-15 tilhængere.
(Klik her for et større billede
)

Omkring kvart i fire var mødet slut. ”Frit folk” havde egentlig planlagt at marchere samlet til Købmagergades Skole, men da politiet ikke kan garantere sikkerheden for de 10-15 fremmødte, droppes den ide hurtigt.

Frit Folk forsøges sneget ud af bagvejen, men da demonstranterne opdager, hvad der er i gære, koger stemningen over.

Politifolkene iler mod et hjørne af pladsen, hvor demonstranterne øjner en sidste chance for at få ram på Frit Folks repræsentanter. TV-Syd må opgive et interview med en af foreningens talskvinder, Vibeke Edsberg, idet demonstranterne med råben og skrigen gør det umuligt at få ørenlyd.

Dagens sidste sammenstød sker i Kirkestræde ved Det Bruunske Pakhus, hvor Lokal-Bladet Budstikkens udsendte kun er millimeter fra at blive at blive ramt af en flyvende glasflaske, mens han forsøger at opnå et interview med Frit Folk.

Da det går op for demonstranterne, at der endnu er et enkelt medlem i Kirkestræde,styrer den rasende folkemængde i den retning.

Kun kæden af politifolk forhindrer demonstranterne i at blive overfaldsmænd, og en tydeligt rystet betjent afbryder interviewet med besked om, at han ikke længere kan garantere for medlemmets sikkerhed, hvis han ikke omgående kommer væk.

Repræsentanten vælger derfor at flygte, mens Lokal-Bladet Budstikkens udsendte står tilbage med en sær fornemmelse af, at demonstranterne åbenbart ikke selv lever op til deres eget motto ”Ytringsfrihed for alle…”

Jesper Brock


 

Ytringsfriheden g&aeliglder ikke for alle i Fredericia!
Den 6 JULI 1849.. Hvad var det nu der skete?

Tilbage



Links Frit-Folk mødet Fredericia 1-12-02:

Balder Forside
Åse C. Bjergs tale
Vibeke Edbjergs Tale
Bente Jørgensens tale
Frit Folk: Editorial
Forløb (efterskrift)
Reportage lokal avisen Budstikken
I natten klam og kold

Eksterne links

Ekstra Bladet Artikel
Artikel i "Dagbladet Arbejderen"
Antifa: det var en vellykket aktion >>
Modkraft Forum Startside
Debat: Vær et godt eksempel
Debat: Frit-Folk møde
Modkraft: Gamle kendinge i Fredericia

Domstol.dk

Links i artikelserien Patriot frikendt:

Frikendt (indledning)
Forsvar og fremstilling af handlingsforløb
Retsmøde 1 den 13 maj 2003
Retsmøde 2 den 27. august 2003 del 1
Retsmøde 2 den 27. august 2003 del 2
Venter på dommen
Udskrift af dombogen
Politik i sagen
Balder.org forside

 

     
Balder Blog

 

Til Forsiden

 

Clicky Web Analytics