Mus over for bagsiden

Bente Jørgensen

Tale ved
Landsoldaten i Fredericia
søndag 1 december 2002

Bente var forhindret i at være til stede
talen blev læst op af Vibeke Edsberg.

 

Frit Folk

 


Grundloven
Ytringsfrihed


Hvad sker der dog i vort land?
Vi har en grundlov, der siger os, at censur kan ingen sinde atter indføres.
Vi har forsamlingsfrihed, religionsfrihed og ytringsfrihed.

Eller har vi?

 

Æresdrab
© Georghine Sandhi


Men samtidig har vi love, der forhindrer os i at udtrykke vor frygt for fremtiden, når det gælder følger af indvandringen og en fremmed religion, som er fjendtlig stemt.

En fremmed religion har vi fået tæt ind på livet.

I medierne konfronteres vi med vold og krig, selvmordbomber og undertrykkelse udført i denne religions navn.

Men samtidig får vi at vide af vore politiske og åndelige ledere, at vi ikke har grund til frygt.

Og indvandrerne fortæller, at deres religion betyder fred.

Men hvor gør den det?


USA Forbillede?

Indianernes skæbne

 


USA fremhæves som multikulturelt forbillede. Men man glemmer, at det os, der er i indianernes rolle. I USA har de indfødte ikke meget råderum eller ressourcer. Jeg holder med indianerne i filmene, men de taber alligevel. Mon indianerne risikerer anklage efter racismeparagraffen, hvis de havde udtalt sig imod den hvide mand? Det tog et par hundrede år at få indianerne elimineret. I dag går det betydeligt hurtigere i Europa.

 

Historiens eksempler


Bjørn Medom Nielsen
indkaldte stormtropperne

 

 

Angste

Tyskerne tog hjem

 

Er det forbudt at tage ved lære af historien?

Vi har i dag ca. 425.000 indvandrere og deres efterkommere i landet. Omkring 300.000 kommer fra muslimske lande. Antallet er fordoblet de sidste 10-11 år. Hvis det fortsætter, er danskerne i mindretal om ca. 25 år. Men jeg må ikke udtrykke min frygt herfor uden risiko for retsforfølgelse. Jeg skal vare mig min mund. Det værste er næsten, at det oftest er andre danskere, der er mest nidkære til at håndhæve reglerne.

I mit daglige virke møder jeg mange mennesker, både unge og gamle, som er meget bekymrede og bange. Især de ældre, som har oplevet den 2. Verdenskrig.

De er alle bange for fremtiden.

Især for deres børn og børnebørns fremtid.
Og de er glade for at være gamle, så de ikke oplever fremtidens samfund med konflikter og konfrontationer mellem kulturerne.
De har set, hvad der er sket i Jugoslavien og frygter for borgerkrig her i landet.

Det gør meget ondt at høre.

Da krigen var forbi, siger de gamle, da tog tyskerne hjem igen. Denne gang er det anderledes. Og de nævner hændelser, vi ikke kendte her i landet for bare 20 år siden.

 

Kulturgevinst?


Omskæring
©Georghine Sandhi

 

Bevare samfundsværdier

 

Er vi racister?

 

Mindretal

 
TEKNIK OG DETALJER

Ifølge en statistik, "Udenlandske statsborgeres kriminalitet i Danmark", der blev udsendt af Rigspolitichefen i 1994 over antallet af sigtelser, står udlændinge for 15,3% af alle sigtelser, medens de kun udgør under 4% af det danske befolkningstal. Der er endvidere en klar tendens til, at udlændinge fra den vestlige kulturkreds har en mindre kriminalitet end de øvrige udlændinge. Overkriminaliteten i forhold til danskere er eksempelvis som følger:

Drab og drabsforsøg 6,3 gange
Vold 3, 5 gange
Voldtægt 6,8 gange
Forsætlig brandstiftelse 1,8
Røveri 5,0 gange
Indbrud 2,0 gange
Butikstyveri 6,1 gange
Dokumentfalsk, bedrageri 5,8
Smugling af narkotika 8,5
Salg af narkotika 3,8 gange

Asylregler

Indoktrinering i skolerne

 

Statsborgerskab


Hvem af disse tre
har lov til at færdes
på Nørrebro?

I Danmark er kriminaliteten højest blandt indvandrere, der stammer fra Libanon, Pakistan, Jugoslavien, Iran og Tyrkiet.

Blandt de 15-19 årige fra de mindre udviklede lande var 97 pct. mere tilbøjelige til at begå kriminalitet end gennemsnittet i år 2000. For aldersgruppen 15-64 år var tallet 67 pct.

Kvinder med indvandrerbaggrund er i dag 27 pct. mere kriminelle end samtlige kvinder i befolkningen mod hele 46 pct. i 1995.

Danmarks Statistik.

 

Gruppevoldtægt.
Forældres vansiring af småpiger.
Vagter på strøget i København.
Børn i børnehaver må ikke spise leverpostej.
Børn på Nørrebro kan ikke gå med smykkekors.
Politimæssig mandsopdækning af en dansk vækkelsesprædikant.

Det var heller ikke et problem for nogen at blive begravet ved siden af en dansker på kirkegården.

Vi kan ikke forstå, at de friheder vi fik med grundloven af 1849, nu skal anvendes imod os til fordel for en -isme, der ikke selv er tolerant over for anderledes troende og tænkende.

  • Er det forkert at bevare det samfund og de værdier, vi har fået opbygget?
  • Skal vi acceptere en fremmed kulturs krav til os, uden at vi må tale imod?
  • Må vi heller ikke åbent fortælle, hvorfor de kommer?
    Deres ledere i hjemlandene skjuler det jo ikke.
  • Og skal vi acceptere selv at betale for det hele?
  • Kan vi håbe på igen at kunne opbygge et samfund med harmoni og tryghed?

Når vi protesterer, får vi at vide, at vi er racister.
Men hvad er racisme?

I dag er det ikke kun at tillægge personer af anden hudfarve negative egenskaber?

Nej, racisme dækker både kultur og religion, men er kun rettet mod overtrædelser begået mod et mindretal, som så får frit spil.

Men hvad er et mindretal? I Sønderjylland, hvor jeg kommer fra, og i Sydslesvig har vi et tysk henholdsvis dansk mindretal i konsekvens af grænsedragningen.
De nye mindretal skyldes indvandring.

Her må vi skelne helt anderledes.

Er det racisme, at udtale sig imod en fremmed kultur eller religion, når den i sit grundlag bygger på vold og efter dansk målestok modbydeligheder, som tilhængerne åbent vedkender sig?

Og hvornår er der tale om et mindretal? Kan 5 mio. danskere betragtes som et mindretal i forhold til 1,3 mia. muslimer i verden eller 70 mio. tyrkere?

Eller skal vi vente til antallet af muslimer i Danmark overstiger antallet af danskere og tro på, at racismeparagraffen og grundloven stadig gælder?

Har vi ikke længere lov til at kæmpe for at bevare vor oprindelige kultur og befolkning?

Hvornår har vi i Danmark og Vesteuropa forpligtet os til at være selvdestruktive?

Kan retten til at udøve sin religion være så stærkt, at den tilsidesætter retten til at bestemme i eget land?

Vore asylregler bygger på forholdene efter 2. verdenskrig. Efter krigen ønskede alle flygtning at vende hjem. Det ønsker de ikke i dag. I 10 år har vi haft ca. 2000 repatrieringer. Med 425.000 indvandrere og efterkommere i landet, tager det 200 år. Og hver eneste dag kommer der nye flere anden vej.

Hvis man ønsker dokumentation for det overordnede sigte med en stor del af indvandringen fra Mellemøsten og Forasien bør man studere koranen og de muslimske lederes udtalelser. – inden det er for sent.

Og her kan man igen efterlyse en bedre information om indvandringen og fremmede lovreligioners betydning for samfundet. I skolernes undervisning tillægges islam mest positive sider. Det er farligt at forholde sig kritisk til denne religion. Man kan hurtigt risikere en anklage for racisme

Jeg efterlyser her også at vore præster og biskopper står frem og yder os hjælp, nu hvor vi har behov for det.

Hvor er vore præster henne? Netop de burde vide mere herom og burde derfor reagere imod. Hvad er de bange for? De er forbløffende tavse – bortset fra et par håndfulde, som vi har grund til at være dybt taknemmelige.

Hvad skal der til for at den danske befolkning vågner? Under 2. verdenskrig tog det 3 år. Først i 1943 med generalstrejken begyndte der for alvor at komme modstand mod besættelsesmagten. Men dengang vidste vi også, at når krigen var ovre, så drog tyskerne hjem igen. Hverken tyskere eller danskere regnede dengang med, at der var automatisk statsborgerskab til personer, der havde været i landet i en kortere årrække.

Kun en person, der gennem hele sit virke, ja gennem hele sin livsindstilling har vist, at ville og kunne arbejde til gavn for Danmark bør efter min opfattelse af grundlovens ånd tildeles dansk statsborgerskab. Dansk statsborgerskab bør kun tildeles i yderst sjældne tilfælde som en anerkendelse for lang og trofast indsats for Danmark og ikke til personer, som i deres indstilling og livsgrundlag modarbejder det danske samfund.

Hvorfor reagerer de danske politikere ikke aktivt imod det misbrug af tildelingerne af det danske statsborgerskab og asylsystemet, således som det praktiseres i dag. Vi præsenteres dagligt i medierne for åbenlyse eksempler på bedrag og alligevel stemmer et flertal i Folketinget for nye massetildelinger af statsborgerskab. Hvordan kan politikerne tildele statsborgerskab til personer, der qua deres religion er tvunget til at modarbejde det danske samfundssystem? Eller sådan må man måske ikke spørge mere??


Integration


Integrationsbegrebet er også nyt. Og pas på misbrug af ordet. Ledende personligheder blandt indvandrerne har tilkendegivet, at muslimerne kun skal overtage de dele af dansk kultur, som er forenelige med islam. Er der konflikter over for islamisk opfattelse, skal det danske afvises. Staten finansierer, at indvandrere får sådanne oplysninger som et led i den såkaldte integration. Den slags skal stoppes.

Hvilke love skal styre Danmark?


Nej

Nej

Nej

Ja

Vi må vise, at det ikke er indvandrede mindretals religiøse love, der skal styre det danske samfund. Vi har i Danmark personer fra 172 lande, men kun en enkelt gruppe stiller særkrav.

Vi skal sige nej for vi har ret til at sige nej.

Vi skal afvise intolerante krav.

Vi skal afvise at vort samfund skal indrettes af selvetablerede mindretal.

Vi vil ikke finde os i at få munden lukket.

Vi skal bevare grundloven og dens frihedsrettigheder.

Vi skal kæmpe for folkenes selvbestemmelsesret.

 

Ja

Ytringsfriheden er grundlæggende
for demokratiet.

 
Til Forsiden

 

Bente Jørgensen

 

Balder Blog
     
Clicky Web Analytics

Links Frit-Folk mødet Fredericia 1-12-02:

Balder Forside
Åse C. Bjergs tale
Vibeke Edbjergs Tale
Bente Jørgensens tale
Frit Folk: Editorial
Forløb (efterskrift)
Reportage lokal avisen Budstikken
I natten klam og kold

Eksterne links

Ekstra Bladet Artikel
Artikel i "Dagbladet Arbejderen"
Antifa: det var en vellykket aktion >>
Modkraft Forum Startside
Debat: Vær et godt eksempel
Debat: Frit-Folk møde
Modkraft: Gamle kendinge i Fredericia

Domstol.dk

Links i artikelserien Patriot frikendt:

Frikendt (indledning)
Forsvar og fremstilling af handlingsforløb
Retsmøde 1 den 13 maj 2003
Retsmøde 2 den 27. august 2003 del 1
Retsmøde 2 den 27. august 2003 del 2
Venter på dommen
Udskrift af dombogen
Politik i sagen
Balder.org forside