Organisatorer og deltagere i debatmødet ventede tålmodigt til fyren her blev færdig med at holde sin tale, indtil man blev klar over at den aldrig ville slutte af sig selv. Jeg husker ikke indholdet, men formen fik mig til at tænke på noget fra et sovjetisk politburo eller Fidel Castros maraton taler.
Venligheden og tolerancen blev dog kun belønnet med råben, skrigen, trusler, mobiltelefon koncert, trampen i gulvet og raslen med stole.

Bashy Quraishy, formand for den skandaleramte indvandrer organisation POEM prøver forgæves at tale sine "beskyttere" til fornuft.

"Damen" til venstre ser da meget sød ud, ikke?
men skinnet bedrager, for hun holder sig ikke tilbage for at stikke en nogle flade hvis der er noget der ikke behager hende, f.eks. når man prøver på at fotografere et medlem af hendes deling.
Hun kan dog selv også godt lide at fotografere , hvad du kan se på den næste side når den kommer op.

Det er ved at blive en hel føljeton.....

I rækken "voldelige venstreorienterede" præsenterer vi en fuld illustreret rapport.

Vi har atter sendt vores hård prøvede reporter H.P i byen, denne gang til Odense, til et møde hvor formanden for den skandaleramte indvandrerorganisation POEM Bashy Quraishy skulle møde Morten Messerschmidt for en duel på ord.

Nu også politisk vold i Odense

I aftes (torsdag 6-11-03) deltog jeg i debatmødet mellem Morten Messerschmidt (Dansk Folkepartis Ungdom) og Bashy Quraishy (Minoritets partiet) på Badstuen.

En flok ballademagere fra den yderste venstrefløj forsøgte af al magt at forstyrre mødet, ved at lave støj med stolene, mobiltelefoner, råben og skrigen.

Dette på trods af mødedeltagerne tålmodigt havde givet dem lov til at læse en længere erklæring op.

To gange slog en kvindelig ballademager ud efter mit kamera, og ramte mig derved i hovedet.
Jeg ringede efter politiet, der efter hvad der forekom os at være en temmelig lang ventetid, kom til stede og fjernede ballademagerne. Ballademagerne brugte tiden inden politiet nåede frem til at slynge om sig med voldstrusler, tilråb som nazisvin osv.

En rødfacistisk infiltrant fulgte mig et stykke af vejen. Et øjeblik efter han gik over mod banegården, og jeg i modsat retning til min bil kom to rødfascister løbende. Mere

Men derved var det ikke gjort. Efter mødets afslutning ca. to timer senere begav jeg mig hen mod parkeringspladsen ved banegården. Så snart jeg var ankommet der styrtede to af de autonome typer målrettet hen imod mig. Jeg nåede lige akkurat at sætte mig ind i bilen, låse døren og sætte nøglen i, inden de var nået helt frem. Jeg startede bilen og skyndte mig at køre.

De to bøller nåede lige at sparke voldsomt mod bilens bagparti med deres store støvler.
Jeg tør ikke tænke på hvad der kunne være sket hvis jeg ikke var sluppet fra dem.

Skal vi mon bare lære at leve med den slags, eller har politiet mon tænkt sig at gøre noget for at stoppe denne terror? Til at begynde med kunne man jo have noteret navnene på bøllerne inden de blev lukket ud af lokalet. Kunne man ikke bruge det denne gang, så ville man da i det mindste have haft et overblik over medlemmerne af denne bande ved næste episode.

Men jeg ved det, politiet gør vel deres bedste og har jo også rigeligt at se til i denne plagede by.

Denne form for overgreb er dog et angreb på demokratiets inderste væsen, som jeg mener skal tages meget alvorligt, og helst inden der er nogen der kommer alvorligt til skade.

Som det er nu kan jeg dog kun konstatere at det er jungleloven der gælder i Odense.

H.P.

Næste side