Patriot Frikendt for overtrædelse af § 3, stk. 1.

Det er en grundlovssikret ret at forsamle sig

50 Politifolk fra hele Sønderjylland var udkommanderet

Oversigt over situationen på overfaldstidspunktet

En af de mange hætteklædte autonome

Beskrivelse af hændelsesforløbet (fremlagt i retten)
Den 1. december 2002 deltog jeg i et folkemøde organiseret af foreningen Frit-Folk, ved statuen 'Landsoldaten' beliggende i Fredericia. Manifestationen var efter loven anmeldt til politiet der havde givet tilladelse til dets gennemførelse.

Forspil og situationsbeskrivelse
Jeg ankom til stedet ved Landsoldaten i Fredericia omkring kl. 12:00., hvor der bortset fra nogle få mennesker der var i gang med at opstille lydudstyr, ikke rigtigt var kommet nogen.
Efterhånden mens Frit Folk organisatorerne var i gang med at opstille lydanlægget og

gøre sig klar til at begynde mødet på det annoncerede tidspunkt, indfandt en stor flok for største parten unge mennesker sig. At dømme ud fra påklædning, udseende og opførsel; piercinger, hanekamme, hætter, og partisan- tørklæder, der for nogles vedkommende skjulte ansigtet helt eller delvist, antager jeg der var tale om såkaldte 'autonome'.

I hvert fald var det som senere skulle vise sig moddemonstranter.

Af praktiske grunde vil jeg fra nu af referere til denne gruppe som 'autonome', uanset de muligvis tilhørte andre fraktioner eller bevægelser eller for nogles vedkommende muligvis slet ingen.

Autonome
For at undgå misforståelser, og for simplicitetens skyld beder jeg Dem huske denne meget brede definition af ordet 'autonome' gennem resten af denne beretning.

Efter nogen tid var de autonome blevet så mange at de fyldte en stor del af pladsen. Antallet af autonome voksede til en omkrig 200 stykker, som det senere blev skønnet fra pressens side.
Flere af de autonome var tilrejst fra Aalborg og København skrev Lokal-Bladet Budstikken senere.
Et halvt hundrede politifolk, der var udkommanderet fra hele Sønderjylland, var til stede for at holde ro og orden. Frit-Folk deltagerne var omkring en 10 til 15 stykker, hovedsagelig ældre mennesker, hvoriblandt undertegnede. Også flere pressefolk havde indfundet sig på stedet.

Inden mødets begyndelse gik jeg rund med mit kamera, og prøvede at fotografere Frit Folks deltagere og bannere foran statuen Landsoldaten. Under disse forsøg blev jeg flere gange antastet af autonome, der prøvede at rive kameraet fra mig. Jeg forsvarede mig ved, højlydt at kalde på politiet, mens jeg prøvede at holde mit kamera tæt ind til kroppen. De autonome støttede hinanden ved at danne ring omkring mig for at blokere politiets muligheder for at se hvad det var der foregik.

Under disse episoder, hvor jeg måtte indkassere skub, slag, trusler og skældsord, forhold jeg mig passivt, bortset fra at jeg råbte om hjælp og politi, hvorefter de autonome standsede deres forehavende når politiet nærmede sig, eller andre mennesker kom mig til undsætning. Til sidst følte jeg at det blev for farligt at opholde mig i mængden der for største partens vedkommende bestod af autonome, og trak mig tilbage til pladsen lige foran statuen. Der havde 15-20 politifolk dannet en kæde der skulle forhindre at Frit Folk deltagerne blev overfaldet af de hujende og heppende autonome, der indimellem kastede med forskellige ting og sager.

Episoden der medførte sigtelsen
Som det fremgår af oversigtstegningen var Frit Folk deltagerne og de autonome moddemonstranter adskilt af en ring af politifolk. Frit Folk deltagerne hvor i blandt undertegnede, befandt sig på det lille område lige foran statuen afskærmet af polikæden.
Her gik jeg rundt med mit kamera og fotograferede, hvilket åbenbart ikke behagede de autonome, hvoraf der dog var flere der selv var forsynet med videokameraer og fotografiapparater.

Pludselig var en af de mest pågående autonome, der ifølge politiets senere oplysninger hedder Jakob Friborg, trængt gennem politifolk, og havde indfundet sig på det afspærrede område hvor lydudstyr, bannere og Frit Folk deltagerne befandt sig. Det må have undgået politifolkenes opmærksomhed, for der var ingen der tog affære. Jeg genkendte straks manden, som en af dem der tidligere på dagen havde overfaldet mig.

Han befandt sig på en seks – syv meters afstand fra mig og gik målbevidst i min retning. Jeg var mig ikke bevidst om nogen fare, da der jo befandt sig mindst 20 politifolk indenfor få meters afstand, og rettede mit kamera i hans retning for at tage et billede. Han standsede ikke men løb lige ind i mig, tog fat i kameraet og prøvede at rive det fra mig med en voldsom bevægelse. Kameraet var fastgjort med en rem om min hals, og mens jeg prøvede at gå baglæns for at undgå direkte nærkontakt med angriberen, smuttede det nu du af hænderne på ham og ramte mig i ansigtet. Jeg snublede lidt og kameraet nåede også lige at ramme jorden.

Personen fortsatte fremad indtil han var helt ind på mig, og gav mig derefter et knytnæveslag i maveregionen, mens han prøvede at dække over det med kroppen så andre ikke skulle se det. Samtidigt prøvede han igen at få fat på mit kamera. Lige så snart jeg var blevet klar over der nu igen var et angreb på vej, råbte jeg højlydt om hjælp og politi, men der var ingen der greb ind. De fleste politifolk havde taget opstilling med front mod de autonome, og med ryggen til statuen så episoden havde muligvis undgået deres opmærksomhed.

Jeg krummede mig sammen for at beskytte mig, og trak mig baglæns, mens jeg prøvede at skubbe angriberen væk. Derefter stod vi med ansigterne vendt mod hinanden på ca. halvanden meters afstand.

Da jeg tilsyneladende var nødt til at klare mig på egen hånd, gjorde jeg mig nu parat til at forsvare mig mod et nyt angreb, råbte til angriberen at han ikke skulle komme nærmere, og stak mit højre ben frem for at markere, at han nu ikke skulle komme tættere på. Jeg ramte ham derved på frakkeskøderne, idet han samtidigt gik frem.

Nu kom der heldigvis politifolk til stede, der trak mig væk fra angriberen, mens andre betjente fjernede angriberen fra området indenfor politiafspærringen. Jeg stod mere eller mindre rystet tilbage, noget uforstående overfor politiets sene indgriben. Men der foregik jo meget andet rundt omkring på pladsen, hvor også en pressefotograf med nød og næppe undgik at blive ramt af en flaske kastet af andre autonome.

Der forløb ca. en halv time hvorefter jeg blev kontaktet af en politimand, der spurgte mig efter navn og adresse, for som han forklarede: ” hvis der senere skulle blive noget'. Han sagde intet om sigtelser eller lignende, men jeg regnede da med at angriberen var blevet taget i forvaring.

Forbavset
Stor var min forbavselse da jeg efter at være kommet hjem til Odense senere på aftenen, blev ringet op af en betjent fra Fredericia Politi, der fortalt mig at man ville sigte mig for 'gadeuorden'. Og hvad jeg havde at sige til det. Jeg udtrykte min forundring, og benægtede at jeg havde været skyldig i noget som helt andet, end jeg havde forsøgt at forsvare mig selv og mine ejendele mod et uprovokeret angreb.

Politimanden prøvede at overbevise mig om, at det nok var bedst at jeg erklærede mig skyldig, og at det kun ville føre til en bøde på omkring kr. 400. Jeg forklarede ham at jeg ikke ville have en dom for 'gadeuorden' hængende på mig; at jeg anså en sådan dom som uværdig, og som en plet på mit rygte. Jeg har altid været en fredelig person, har aldrig i mit voksne liv været indblandet i slagsmål, trusler eller voldelige episoder af nogen art, og følte mig helt og aldeles uskyldig i sigtelsen.

Jeg spurgte ham også hvorfor politiet, hvis man mente jeg havde gjort mig skyldig i noget strafbart, i så fald ikke havde sigtet mig på stedet, i stedet for at ringe til mig mange timer senere. Dette fik jeg ikke nogen særlig forklaring på, andet end, at den person der havde angrebet mig ville blive sigtet efter samme paragraf. Det havde vist noget at gøre med, 'at dele sol og vind lige', eller noget af samme strækning.
Udgangen på samtalen var, at nu ville han skrive 'at jeg havde nægtet at udtale mig til politiet', hvilket jeg også følte, var lidt underligt, da jeg jo havde snakket med ham i mere end en halv time, og havde svaret meget detaljeret på alle hans spørgsmål.

Den 10. januar 2003 modtog jeg så et bødeforlæg for overtrædelse af politivedtægten.

Jeg kvitterede efter nogle dage ved at skrive tilbage at jeg nægtede mig skyldig, og derfor ikke ville betale bøden. Jeg bad den ansvarlige straks ekspedere sagen videre i systemet til en domstolsafgørelse.

Begrundelse for at nægte skyld og grunden til at kræve en retslig afgørelse
1. Den første og mest indlysende grund er, at jeg ikke mener at have deltaget i nogen gadeuorden eller, som det beskrives i anklageskriftet ”havde indladt mig i slagsmål med Jakob Friborg”. Tværtimod har jeg af al magt og ved flere lejligheder, mindst en af hvilke Jakob Friborg deltog i, forsøgt at unddrage mig sammenstød ved at råbe om hjælp og trække mig tilbage, uden at gøre anden modstand end at klamre mig til mit kamera.

2. At jeg ønsker at få fastslået om det er rigtigt, at man som borger i dette land for at undgå at blive sigtet eller dømt som 'forbryder', skal lade sig fratage sine ejendele, og finde sig i flere uprovokerede korporlige overfald fra den samme person, uden at man på nogen som helst måde har ret til at forsvare sine ejendele eller sig selv.

3. At jeg mener at det ville være en udtalt belønning, og et muligt motiv til fremtidige voldshandlinger fra voldelige grupper eller ditto personers side, hvis det viser sig at de ved deres optræden kan få held til at få deres ofre dømt til bøde eller straf, og dermed besudle deres ofres navn og ære.

Til sidst vil jeg tillade mig at sige følgende:
• At de autonomes voldelige optræden resulterede i at 5 af dem blev anholdt.
• At deltagerne i en lovlig forsamling blev overdænget med æg, tomater, maling, vand, sten og flasker, samt ærekrænkende tilråb. Flere blev truet, og oplevede korporlig chikane.
• At det lykkes de autonome at klippe ledningerne til lydanlægget allerede inden mødets begyndelse, samt at bilen fra den person der var hyret til at levere lydanlæg, fik smadret forruden og fik buler i sin varevogn pga. sten og flaskekast fra de autonomes side, hvilket førte til en politianmeldelse.
• At en af talerne; en ældre dame efter mødets slutning måtte køres bort i en politibil fordi politiet skønnede at der var fare for hendes sikkerhed.
• At de autonome gjorde det umuligt for TV-Syds journalist at afslutte et påbegyndt interview med ovennævnte dame. Dette var et direkte og desværre succesrigt angreb mod ytringsfriheden, idet det blev hende gjort umuligt at redegøre for Frit-Folks hensigter, og modsige de beskyldninger og fordomme der var kommet frem i pressen.
• At de andre deltagere af fare for deres sikkerhed måtte holde sig bogstaveligt indenfor en armlængdes afstand af politiet for ikke at blive overfaldet af autonome, og efter en kort 'politi-eskorte' i al hast, og uden at turde gå hen til deres køretøjer, måtte flygte i løb for at skjule sig for forfølgerne på en restauration i byen.
• At jeg personlig hørte min angriber, Jakob Friborg fremsætte trusler mod en af mødets talere mens han sammen med andre intimiderede hende fysisk. Dette foregik bare en meter fra den flok politifolk, der forsøgte at gelejde mødedeltagerne væk fra pladsen, gennem et hav af frådende og utilregnelige autonome, alt imens de kastede sten og andet skyts i mødedeltagerne og politiets retning, dækket bag hække og en kødrand af meningsfæller.

tilbage

frem

Links Frit-Folk mødet Fredericia 1-12-02:

TV Syd indslag
TV Syd Indslag 2
Ekstra Bladet Artikel
Artikel i 'Dagbladet Arbejderen'
Antifa: det var en vellykket aktion >>
Modkraft Forum Startside
Debat: Vær et godt eksempel
Debat: Frit-Folk møde
Modkraft: Gamle kendinge i Fredericia

Artiklen Den Ekstreme Venstefløj - Oversigt indholder info og friske links til afslørende dokumentation om disse organisationer

Links i artikelserien Patriot frikendt:

Frikendt (indledning)
Forsvar og fremstilling af handlingsforløb
Retsmøde 1 den 13 maj 2003
Retsmøde 2 den 27. august 2003 del 1
Retsmøde 2 den 27. august 2003 del 2
Venter på dommen
Udskrift af dombogen
Politik i sagen
Balder.org forside

Domstol.dk