Ja, han skal nok høre det sædvænlige sludder og det der er værre. Så langt er vi kommet i verden, at vi kan give ældre og et stigende antal andre en sådan behandling og fortrækker at poste penge ud til ulandshjælp og krigseventyr.
Og samtidig slå sig på brystet over at være bedre mennesker end os andre; os egoister, der bare nægter at se den dejlige gave vi har "fået" i øjnene.
Jeg tror kun de mest vildtførte politikere tror på et stort opsving på længere sigt (udover en eller to valgperioder). Alligevel vil man ikke se konsekvensen; at hvis vi fortsætter denne linje med holdningsløs eftergivenhed overfor "globaliseringen";.... det-store-dyr-i-åbenbaringen, der lige som det meget omtalte tog-der-ikke-kan-standse opfattes som er en naturkraft, en fysisk målbar størrelse, i stedet for en blanding af drømmesyn, kalkulation, spekulation, opportunisme, ønsketænkning og lidt realiteter.
Desuden nægter man også på miljø området at se nogle frygtelige kendsgerninger i øjnene. Som om valget ligger mellem at deltage på fuld kraft i dette rotteræs eller det totale nedsynken i middelalderens mørke.
Man kunne også forsøge at påvirke udviklingen, i stedet for at jage som en besat efter den. Der vil på kort sigt være rigelig opbakning i Europa, sådan at vi bestemt ikke behøver at stå alene med vores ønsker hvis det var det man ville.
Miljøet
De farer for klimaet og andet populært der er genstand for opmærksomhed, omtale og aftaler (Co2) er sandsynligvis i virkeligheden slet ikke de allerstørste miljøfarer.
Det vanvittige der ligger i denne ensidige fokussering på nogle store og overordnede problemstillinger som klimaændringer, at mange af de andre store miljøproblemer som det ville være fysisk mugligt at gøre noget ved, bliver skubbet til side, mens al opmærksomheden og store resourcer ofres på problemer som vi sandsynligvis ikke vil være i stand til at løse uanset hvor meget vi prøver.
Forurening med ikke nedbrydelige giftstoffer, kunstige homoner, store områder med "giftige fisk", kvælstof og forfor. For meget fosfor og kvælstof, vil muligvis kunne repareres, lige som vi også kan tilpasse os klimaændringer.
Men når giftkoncentration i f.eks. havene når værdier der gør det sundhedsfarlig at spise noget som helst fra havet er det for sent. Så er der kun flugten til Mars tilbage, men der bliver næppe plads om bord til os allesammen.
Ulandenes eksplosion vil hurtig være med til at gøre situationen endnu mere påtrængende, da det er utopisk at tro på at deres udvikling kan komme til at foregå efter "rigtige miljøregler". Disse betragtninger kommer ikke fra samme skuffe som Aukens myopiske øldåse fiksering.
Biologisk degeneration
Også den biolologiske degeneration af mennesket vil blive dyrt.
Ved mange kunstige metoder er der efterfølgende genetiske ulemper.
Det bliver på tide at vi anerkender denne indlysende sandhed, som enhver hønseavler kender.
Skaderne på arvematerialet fra kemiske stoffer vil efterhånden vise sig mere og mere tydelige sideløbende med de skader forårsaget af den avlsmæssige degeneration. (Survival of all the unfit!)
Det er et fordel for den enkelte at man kan ordne en masse akutte medicinske problemer, men der må vel være grænser for hvad man vil give de efterfølgende generationer i fødselsgave.
Man stirrer sig blind på de mange enkelttilfælde af alvorlige sygdomme, men skænker det ikke en tanke at man også er med til at sprede defekter. Et godt eksempel er kunstig befrugtning. Denne lidelse vil selvfølgelig blive udbredt når mennesker med arvelige defekter i den retning kommer til at formere sig på lige fod med andre. Og der er snesevis af andre sygdomme og lidelser der i stadig stigende grad vil udvikle sig til folkesygdomme eller udbredte defekter.
I gamle dage var frugtbarheden noget af det mest hellige og ønskværdige. Der var kulter viet helt og holdent til frugtbarheden. Jeg er ikke helt sikker på at det på lang sigt kan opvejes af reagensglasbørn og otte ugers fostre osv. Her er der brug for en fordomsfri diskussion, der både forholder sig til det etiske og det videnskabelige.
Det her er langt vigtigere end finansloven og Irakkrigen, men prioriteringen er meget lavt.
Det har selvfølgelig en grund. Det er suspekt bare at tale om det, selv om nogle af løsningsmulighederne for disse problemer er mere realistiske end så meget andet stjernestormerne drømmer om.
Videnskaben er stor. Javel ja. Det er den. Men den vil ikke være i stand til at holde trit med de problemer der udvikler og ophåber sig i et stadig højere tempo. Det ville i hvert fald være et farligt gæt at satse på det.
Liberalisme og evig vækst
For mig at se bygger liberalismen i sit udgangspunkt på evig vækst. Det vil ethver barn kunne se er umuligt.
Men hvis ikke man anerkender min og barnets påstand, har man så lavet regnestykker og prognoser over hvor mange mennesker kunne have et rimeligt liv på Jorden på én gang uden at denne verden ville blive til et helvede eller en ørken? Nej.
Fantasterne håber sådan set bare det varer deres tid ud. Og fordi de er total ignorante om verdens fysiske og biologiske tilstand tror de på at "deres tid" kommer til at vare rigtigt længe, og måske børnene og børnebørnenes tid ud også.
Liberalismen, og globaliseringsfilosofien osv. er ikke længere kun af de traditionelle liberalisters mærkesager eller religion, men er nu også blevet adopteret af socialistere, så som Lykketoft som værende videnskabeligt beviste uumgåelige realiteter. (Marx har i øvrigt altid haft en sådan materialistisk økonomisk tænknings som udgangspunkt, hvilket bl.a. viste sig i Kommunisternes ligegydige holdning overfor miljøet).
Jeg tror at der ikke varer meget længe før vi får nogle kraftige udmeldinger fra den fysiske og biologiske verden.
Hvis vi skal handle, så bliver vi nødt til at gå ned til kilden eller roden af problemerne, og glemme tabuerne en stund.
Vi kan ikke fortsætte med at symptombehandle som vi stadigvæk gør det på yderst afgørende og påtrængende problemer.
Ulændinge-problematikken samt ting vi i grunden godt kunne undvære at være blandet ind i (som Irak krigen mm.) fylder så meget i vores kollektive åndsliv, at vi ikke får tid til selv at overveje lidt om hvad vi vil med vores samfund.
Den diskussion der dog finder sted baserer sig i høj grad på forskellige økonomiske teoriers dogmatiks præmisser, som accepteres uden kamp, og uden at forsøge at sætte den i relation til en verden der trods alt har biologiske, fysiske og psykisk / psykologiske begrænsninger.
Umiddelbart kan det føle meget tilfredsstillende at hjælpe nogle folk i Afrika.
Det er nok et godt gæt at problemerne i den større helhed og på længere sigt ikke er blevet mindre af denne hjælp. I stedet for skal der tænkes meget anderledes. Og ikke på den gammelsentimentale måde "humanisterne" har angrebet det på. For det meste svarer det til at tisse i buskerne for at holde varmen, eller til at tørre gulvet mens vandhanen er åben.
Det er måske ikke politisk korrekt at sige det i nu, men en hel del af al den indblanding i andre folks liv, inklusiv ulandshjælp og hvad ved jeg af humanitære indgreb, har kun resulteret i en enorm tilvækst i denne gruppe med en tilsvarende vækst i problemerne. Skabelsen og vedligeholdelsen af et proletariat i miljard størrelsen.
Fromme håb og ønsker at disse milliarder skal nå op på det vestlige forbrugsniveau ser bort fra der biologiske og fysiske problemer dette ville skabe for jorden som helhed.
Moraltænkning med inspiration fra islamisme, katolicisme, kristendom, humanisme, socialisme, kapitalisme osv. står i vejen for den erkendelse af problemerne,der er en betingelse for at vi kan lave nogle på længere sigt fornuftige dispositioner. Dispositioner der tager deres udgangspunkt i de biologiske, fysiske og pysykologiske realiteter, mere end i en økonomisk, ideologisk og religiøs/humanistisk ønsketænkning.
Desværre støder denne erkendelse på modstand. Fra den ene side fra de liberalistisk inspirerede fantaster, og fra den humanistiske side mod en ideologi der i sig selv er virkelighedsfornægtende.
De sande profeter som undertegnede, må desværre en tid i nu forblive råbende i ørkenen.
Balder
