|
|
Listen kan gøres meget længere. I India er det ret vanskeligt for mørkhudede skuespillere å få job i TV eller film. I de fleste Bollywoodfilm er heltene lyse i huden, mens skurkene og de latterlige karakterer er mørke. En del af dette bunder i hinduernes kastesystem.
Imidlertid findes mentaliteten stærkt i hele det Indiske subkontinentet uanset religion, også i det muslimske Pakistan. Underlig nok synes mange af de samme Indere blandt andet i England det er uheldig dersom deres barn vil gifte sig med hvide.
Selv i Kina og Sydøstasien mange stærkt optaget af hudfarve. Tokyos populære borgermester har udtalt at indvandring kan true den japanske races genetiske overlegenhed, mens afrikanske og nogle ganger europæiske studenter i Kina og Korea har klaget over diskriminering.
Arabere som Ibn Batutta kom allerede på 1300-tallet med nedsættende bemærkninger om personer med mørkere hudfarve, noget som tyder på at næppe alt dette kan skyldes påvirkning fra europæisk kolonitid. Det er helt normalt for arabere at omtale sorte som ”slaver".
Ville pakistanere acceptere millioner af afrikanere i Karachi, somaliere hundredtusindvis af hinduer i Mogadishu eller kinesere at Beijing blev en hvid by? Hvide racister flytter i hvert fald ikke til Pakistan og klager over at de ikke kan lide brune mennesker. Farvede racister, derimod, ser ikke ud til at have problemer med at flytte til hvide lande, selv om de ikke kan lide dem som bor der.
Luk vinduet
 |
|
|
