Balder Blog
Racisme og kampen mod indvandringen

En provokerende diskussion omkring racismebegrebet
Giv din kommentar på artiklen på Balder Blog (åbner i et nyt vindue)
Englsih Version Deutsche Version
Translations

Indholdsfortegnelse

  1. Racisme og kampen mod indvandringen
  2. Racismedogmet, en foræring til multikult lobbyen?
  3. Racebevidsthed en forbrydelse eller et naturligt fænomen? (Hvordan definerer vi ordet racisme?)
  4. Arv og miljø; tendensen i nyere forskning
  5. Racisme (ordet)
  6. Overtroiske katolske idioter
  7. Forsvar for retten til at have en overlegenhedsfølelse baseret på race
  8. Fra det familiemæssige til det racemæssige
  9. Fra familieklan til race
  10. Den etniske identitet er overordentlig vigtig, den er ikke nagelfast, men den er en ganske stabil størrelse, som man
    ikke sådan lige de-konstruerer og re-rekonstruerer. Ulla Nørtoft Thomsen
  11. Racebevidsthed også kaldet ”racialisme”, versus racisme
  12. ”Race betyder ingenting”, teori eller praksis?
  13. Udvikling af racerne
  14. To ekstremt forskellige kulturer: Romerne og Inuitterne
  15. Vores børn skal ligne os selv og ikke postbudet
  16. Udseende og identitet
  17. Er det fuldstændigt ligegyldigt hvis vores genetiske arv forsvinder?
  18. Eget kød og blod eller målbevidst avl efter ”kvalitet”?
  19. Officielt godkendt racisme
  20. Konklusioner
  21. Hypoteser
  22. Fakta
  23. Spørgsmål
  24. Forfatterens personlige holdninger

    Kort link til denne side
    http://balder.org/zed/race

Klik i venstre margen for at komme tilbage til indholdsfortegnelsen!

Ekstra: 500 Years of Female Faces Video i bunden

Racisme og kampen mod indvandringen

En provokerende diskussion omkring racismebegrebet



Indvandringsmodstandere er gennem tiderne blevet beskyldt for at være racister.


Eva Herman - Eva Princippet

Eftersom bevidstheden om de utrolige og alvorlige problemer, som den ukontrollerede indvandring har medført for de danske og de europæiske samfund, efterhånden er blevet større, og modstand - og i hvert fald skepsis - har bredt sig til endda meget store dele af det politiske spektrum er disse beskyldninger efterhånden blevet nedtonet.

Fra starten af har de allerfleste indvandringsmodstandere, med få undtagelser, dog protesteret kraftigt mod, at blive betegnet med det meget negativt ladede ord ”racist”, og gang på gang bedyret, at det skam ikke var hudfarven, det drejede sig om. Langt de fleste "har taget afstand fra racisme” og betydningen af etniske forskelle, og lagt vægt på kulturelle og religiøse forskelle som faktorer der betød, at en stor indvandring var til fare for samfundet.

Og det er der ikke noget at sige til. Ordet ”racisme” vakte associationer til nazisme, jødeforfølgelse, slaveri, undertrykkelse af sorte, imperialisme, kolonialisme; ugerninger af et ufatteligt omfang i mange variationer.


Racismedogmet - en foræring til multikult lobbyen?


Blond Nordisk pige
Er vores genetiske arv da helt ligegyldigt?
Med tiden har denne ”afstandtagen fra racisme” udviklet sig til en slags naturlov, et nyt paradigme, der nu nærmest blevet anerkendt af såvel indvandrings-forkæmpere som af indvandrings-modstandere, med undtagelse af enkelte grupper på den yderste højrefløj og enkeltindivider, der mente at gøre klogest i at tie stille med deres tanker.

Spørgsmålet er, om man ikke dermed helt unødvendigt har foræret multikultur-lobbyen nogle særdeles vigtige argumenter, og har ladet sig drive op i en krog, og dette helt uden en nuanceret debat om hvad begrebet racisme egentlig indeholder, og om der muligvis også er legitime argumenter for at tage hensyn til befolkningens racemæssige sammensætning.

Jeg vil i nedenstående grave lidt dybere i begrebet racisme, race osv. og komme med argumenter som udgangspunkt for en diskussion om det dogme, der siger at spørgsmål om race, hudfarve og afstamning virkelig er helt uden betydning, og i bund og grund forkastelige og utilladelige.

Racebevidsthed en forbrydelse eller et naturligt fænomen?

Hvordan definerer vi ordet racisme?

Vi kan begynde med at se på begrebet race. Lad os ikke blive alt for videnskabelige, men se på det fra en praktisk synsvinkel. Ordet ’menneskeracen’ er, selv om det er populært, i hvert ikke særlig anvendeligt.

I stedet for burde man betegne ’mennesket’ som art. Det latinske navn for mennesket er Homo Sapiens, mens alle domesticerede hunderacer hører til arten Canis Familiaris.


Chihuahua
vægt ca. 2 kg

Irsk ulvehund
vægt ca. 50 kg
Samme art forskellig race

I videnskabens terminologi er en race en slags underafdeling af en art. Der findes hunderacer, dueracer, katteracer og hønseracer. Forskellen mellem en art og en race er for vores praktiske formål følgende: dyr fra forskellige arter kan ikke parre sig med hinanden og få levedygtigt afkom ud af det, forskellige racer kan som regel godt.

Man kan ikke parre hunde og katte med hinanden, og man kan ikke parre heste og køer sammen.
Til gengæld kan man godt parre alle hunderacerne med hinanden, uanset at der er enorme ydre forskelle mellem dem. F.eks. kan en lille chihuahua og en kæmpe stor irsk ulvehund godt producere afkom, der oven i købet vil være frugtbar selv, og således i stand til at formere sig.

Nogle mennesker bryder sig måske ikke om ordet race som begreb og ville hellere bruge et ord som type. Men i det store hele ved de fleste jo godt hvad ordet race indeholder, især dér hvor de ydre kendetegn hos forskellige grupper af mennesker kan ses tydeligt.

Man kunne nævne den kaukasiske race (hvide), den negroide race (negre) og den mongoloide (gule) race, der alle tre, er temmelig forskellige fra hinanden. Der er dog nogle faldgruber; således er f.eks. tamiler (Sydindien og Sri Lanka) lige så kulsort som negre, (Afrika) uden dog at tilhøre den negroide race, mens deres ansigtstræk faktisk kan udvise slående ligheder med hvide mennesker. Australnegre hører vist heller ikke til den negroide race, på trods af farven.


Brigitte Bardot
Allerede hulemanden foretrak blondiner
Desværre gælder dette vist ikke hulekvinden!

For at jeg ikke skal vikle os ind i en alt for lang historie, vil jeg definere begrebet race som værende afledt af medfødte (genetiske) ydre kendetegn, der adskiller forskellige menneskegrupper fra hinanden. Så kan det være op til den enkelte hvor han vil skelne. De fleste vil sikkert skelne mellem asiater og hvide, mellem hvide og negre og mellem asiater og negre. Forskellene er så store, at de fleste nok ville kunne blive enige om det.

Folk med et godt øje for det, vil dog kunne skelne selv mellem så tæt beslægtede folk som europæere indbyrdes. Selv er jeg temmelig sikker på, at jeg ved et statistisk eksperiment med et tilstrækkeligt stort antal forsøgspersoner, ville kunne skelne mellem f.eks. tyskere, englændere og danskere.

Disse forskelle ville blive ved med at være der, også selvom disse mennesker gennem flere generationer boede i det samme land, under de samme vilkår, i den samme kultur, så længe de ikke fik børn med hinanden. Dog ville visse træk, man har at gøre med i det givne samfunds herskende emotionelle udtryk, såsom mimik og den indflydelse som det at tale et bestemt sprog gennem hele livet har på ansigtstrækkene, med tiden mindske forskellene en smule. (Angående kulturbestemt mimik: Er der nogen der har bemærket amerikanernes asymmetriske mundbevægelser og grin? Se f.eks. CNNs nyhedslæsere.)

Foruden disse åbenlyse ydre kendetegn er der imidlertid også andre medfødte (genetiske) forskelle mellem racer, der er mindre åbenlyse.

Armand Leroi, udviklingsbiolog og forsker ved Imperial College:

».....race ikke er en social konstruktion, men derimod et reelt fænomen med en biologisk basis.«

Neil Risch populationsgenetiker fra University of California i San Francisco:

»Det er udslag af politisk korrekthed at benægte eksistensen af race som biologisk fænomen.«

fra artikel i Weekendavisen:
mere om forskerne og deres uenighed

 

Violence gene: The sentence of one killer in Italy has been reduced as he possesses a ‘violent gene’. Can DNA be used as a defence?

Genetics already plays a role in identifying the race of possible suspects, as in the ongoing British case of the Night Stalker. In that investigation, police have revealed that a genetic analysis of the Night Stalker’s DNA showed he was of Caribbean parentage. As the “violent” MAO-A variant is overrepresented in some ethnic groups, it is not far-fetched to think that a judge might take ethnicity into account when sentencing.

Some believe that the link between antisocial behaviour and genes is so strong that genetic information should be accorded the same status as mental illness or an abusive childhood in deciding punishment. In a 2002 report, for example, the influential Nuffield Council on Bioethics concluded that the use of genetic information to help determine custodial sentences (along with other information such as previous convictions) should not be ruled out.

Times Online 17 november 2009 - The Get Out of Jail Free gene

Nogle racer kan bedre tåle stærkt sollys uden at få hudkræft, have en højere eller lavere risiko for at få bestemte sygdomme, være mere eller mindre modstandsdygtige over for kemiske stoffer som f.eks. alkohol osv.

Nogle af disse forskelle kan være ret store og bevirke, at den ene race har behov for en hel anden dosering ved behandling med forskellige medicinske præparater, ligesom der er forskel på, hvor tidligt i livet menstruationen eller kønsmodenhed indtræder, samt have indflydelse på hvor god man fra naturen er udstyret til den ene eller den anden sportsgren osv.

Dette er videnskabeligt beviste fakta, som de fleste lærde er enige om, og man kan tale om det, skrive bøger og komme med teorier uden, at ret mange, bortset fra meget uvidende eller ideologiske dogmatikere, ville tage anstød af det.

Når det kommer til psykiske forskelle begynder det at blive et følsomt emne, men det ser ud til, at der for det man kalder intelligensen vedkommende, (dog i sig selv et begreb, der er en del uenighed om) også er tydelige racemæssige forskelle.

Det ville ikke være ulogisk, at antage, at den mulighed foreligger, at der også på andre mindre udforskede psykisk relaterede områder kunne være racemæssigt betingede forskelle; evnen til at fantasere, hvordan vrede manifesterer sig, hvor hurtig eller hvor stærk en seksuel impuls giver sig udslag i handling, og hvad man ellers kunne forestille sig eller tænke sig til. (Jeg vil med eftertryk fastslå, at dette kun er rent hypotetiske eksempler, der ikke er del af en bestemt overbevisning jeg har.)

Hvis man f.eks. ser på hunderacer, er det tydeligt, at disse kan være født med meget forskellige temperamenter; fra meget godmodige til meget aggressive, fra roligt til helt hysterisk. Naturligvis er hunderacer blevet opdrættet og avlet bevidst med bestemte formål for øje, og ligeledes spiller omgivelserne og opdragelse en rolle i hvor høj grad disse forskelle vil komme til udtryk, men det forekommer logisk, at også de naturlige vilkår og den dermed forbundne selektion hos mennesket, kan have forårsaget lignende psykiske forskelle, dog sandsynligvis i en langt mindre målestok.

Jeg vil her indskyde, at de intelligensforskelle, der af nogle forskere er blevet målt hos forskellige menneskeracer, så vidt mig bekendt kun er meget små statistiske udsving, der er i den praktiske virkelighed og ikke betyder noget særligt, når man sammenligner individuelle repræsentanter for racerne.

Jeg har ikke styr på statistikkerne, men hvor meget ville det f.eks. betyde hvis jeg havde 0,02 % større chance for at være lidt mere intelligent end en tilfældigt udvalgt negroid forsøgsperson end hvis forsøgspersonen var hvid. Ikke ret meget for min selvopfattelse i forhold til negre, i hvert fald. Lige så lidt som det ville betyde noget for mig, at jeg ville have den samme chance for at være lidt mindre intelligent i forhold til en asiat.

Desuden kunne man argumentere for, at nogle racer muligvis gennemgående er fysisk stærkere og sundere, ved i længere tid, at have været udsat for ”den stærkeste overlever”- princippet, end de racer der har været hjulpet af fremskreden teknologi og medicin ved deres overlevelse. Derved ville den påståede negative indflydelse på intelligensen måske blive kompenseret så rigeligt ved nogle bedre gener i fysisk henseende.

Tidlig pubertet rammer ofte adopterede

Ekstra Bladet den 2. aug. 2006

Adopterede piger kommer ti gange oftere for tidligt i pubertet, viser dansk undersøgelse. Ingen ved hvorfor, skriver Ritzau.

Adoptivbørn fra udlandet har mindst ti gange større risiko end danskfødte børn for tidlig pubertet, viser undersøgelse fra Rigshospitalet. Ingen ved endnu hvorfor, men forskerne har fundet ud af, at alderen på adoptionstidspunktet har betydning. Jo ældre barnet er, når det bliver adopteret, jo større er risikoen. længden af opholdet i hjemlandet ser ud til at betyde noget ifølge læge Grete Teilmann, der er en af forskerne bag undersøgelsen. Det er næsten kun piger, der går i pubertet for tidligt, men også enkelte drenge bliver ramt. Grænsen for tidlig pubertet defineres som otte år for piger og ni år for drenge.

Artiklen fortæller ikke noget om hvorvidt racemæssige forskelle har indflydelse på indtræffelse af pubertetstidspunktet, men det er jo alment kendt at i hvert fald piger i mange U-lande som f.eks. Sydamerika kommer i pubertet meget tidligere end Europæiske piger.

Jyllands Postern 28 januar 2006:
Nanna Falck, Adoptivbarn, protesterer over adoptivbørn som vareudbud, og efterlyser mere hensyn til barnets interesser.

Denne udredning var ment for nogenlunde, at komme frem til en vis definition af begreberne, inden jeg går videre til det næste: racismebegrebet, men inden da, vil jeg argumentere for, at de store linjer i denne afhandling om race og medfødte indre / ydre og muligvis også psykiske kendetegn vil have paralleller på andre områder, såsom kulturelle forskelle.

Ligesom racemæssige forskelle (kropsbygning / højde) gør at kinesere gennemgående egner sig bedre til gymnastisk, akrobatik, bordtennis og badminton end til basketball, er det logisk, at antage, at kulturelle forskelle har en (statistisk og ikke absolut) betydning på en lang række af livets områder, såsom evnen til at gennemføre et universitetsstudie, til at synge og danse og hvad man ellers kunne finde på. At kulturelle forskelle af denne art kan spille en stor rolle, selv indenfor grupper af medlemmer af samme race, kultur, nation og samfund er der vel heller ingen, der vil bestride.

I vores samfund kaldes dette ofte for den sociale og kulturelle arv. Således er japanere generelt set yderst disciplinerede, og har gennemsnitligt lettere ved at følge krævende studier end medlemmer af et samfund hvor værdier som disciplin og lydighed står mindre i højsædet.

Alt har dog sit for og imod, og det har i hvert fald været påstået længe, at japanere - på trods af disse veludviklede studie-evner og gode resultater ved intelligensprøver - er mindre kreative på det tekniske område og mindre selvstændige end f.eks. amerikanere, der er mindre disciplinerede, men har lettere ved at udvikle nye ideer og er i stand til at lege med tingene uden at have et meget fast og foruddefineret mål.

Således er japanere langt fremme i disciplinen klassisk violin, men så vidt jeg ved, er de mindre fremtrædende som komponister. Inden for vestlig popmusik er de endda vist helt ikke-eksisterende, men det kan være jeg ikke har fulgt godt nok med på denne front.

Alt i alt står vi med en meget kompleks blanding af genetisk arv, kultur og miljø, og der mangler sikkert endnu flere faktorer end disse tre nævnte.

Arv og miljø - tendensen i nyere forskning


Vidste du at en (gennemsnits) hjerner fra afrikanske negre vejer lige under 1000, europæere 1240, og øst asiater 1300 gram, og at intelligensen mellem disse grupper fordeler sig nogenlunde tilsvarende?
 

DNA Livets dobbelte spiral
Artikel fra Stanford University: Racial groupings match genetic profiles
I den nyere forskning findes en tendens der indikerer, at arvelige faktorer er af en langt større betydning end man har ment i de foregående årtier, der har været præget af en ideologisk kulturkamp. Dominerende strømninger indenfor sociologien, antropologien og psykologien har haft en ideologisk og ofte venstreorienteret idealistisk og humanistisk præget interesse i at udviske forskelle mellem racer, kulturer, befolkningsgrupper, og selv mellem mænd og kvinder.

Det har længe ikke været velset at præsentere videnskabelige resultater, der var i modstrid med disse ideologiske holdninger. Ja, det har endda været mistænkeligt blot at forske i forskelle; forfattere til bøger som 'The Bell Curve' har været genstand for mistænkeliggørelse, og forfatteren og videnskabsmænd som herhjemme Helmuth Nyborg er kommet under heftig beskydning. Senest fik vi genetisk betingede intelligensforskelle mellem danske og indvandrere fra mindre udviklede lande demonstreret i en undersøgelse af Forsvarsakademiet, der fik mange til at gå amok i deres forsøg på at komme med politisk korrekte forklaringer. Spørgsmål og forslag til Helmuth Nyborg og andre - Læserbrev.

At denne tid endnu ikke helt er forbi fremgår af den nylige episode hvor den finske forsker (og far af den fhv. finske statsminister Matti Vanhanen) Tatu Vanhanen er faldet i unåde og er genstand for en virtuel forfølgelse på grund af nogle teorier eller konklusioner han har været med til at fremsætte. Jeg tror dog at det videnskabelige paradigme har ændret sig grundlæggende indenfor de faglige kredse de steder hvor den har undgået rampelyset og konfrontationerne med ideologiske trendsættere og kulturpaver. (Tatu Vanhanen - Richard Lynn - IQ and the Wealth of Nations)

I den politiske debat finder disse førstnævnte kulturradikale pseudovidenskabelige men politisk korrekte argumenter dog stadigvæk gehør og er stadigvæk dominerende i samfundet som helhed.

Racisme

Efter alle disse indledende manøvrer er vi kommet vi til ordet racisme.

Igen vil jeg antage et pragmatisk udgangspunkt.

I vores moderne tidsalder har dette ord stort set haft følgende betydning:

At man anser andre racer end den man selv er medlem af som mindreværdige i forhold til ens egen.


Houssam Daabas
'Danske piger 50 øre'
Dømt for voldtægt, men hvorfor ikke også for racisme?

I praksis har det dog hovedsageligt fundet anvendelse i tilfælde hvor det har været hvide mennesker, der havde denne opfattelse, selvom denne form for racisme findes hos mange forskellige ikke-hvide folkeslag; f.eks. har japanere en klar overlegenhedsfølelse overfor andre racer. I de tilfælde hvor man har været tvunget af omstændighederne til, at beskrive ikke-hvide menneskers overlegenhedsfølelse overfor andre racer, har man benyttet sig af begreber som ’omvendt racisme’, ’sort racisme’, eller lignende. racisme hos andre folkeslag

I den senere tid er begrebet racisme blevet udvidet til også at omfatte en overlegenhedsfølelse overfor folk med en anden kultur end ens egen, selv hvor de racemæssige forskelle har været meget små, som f.eks. overfor tyrkere, arabere, persere og jøder, der jo i mange tilfælde kan være lige så hvide som europæere, og hvor de ydre kendetegn for en del af disse gruppers medlemmers vedkommende i øvrigt også adskiller sig minimalt fra dem, som ’hvide europæere’ bærer på.

Sjovt nok er racismebegrebet sjældent blevet anvendt hvor det drejer sig om italienere, franskmænd eller portugisere, selv om en del af dem, i mange tilfælde, kan have en tydeligt mørkere hudfarve, samt ved andre ydre kendetegn adskille sig fra Nord- og Vest-europæere.

Altså er ’racisme’ stort set noget, der findes hos - eller udøves af hvide europæere. En medvirkende grund hertil er selvfølgelig den racepolitik samt det racebegreb, der fandtes i Tyskland under nazisterne, men også hos englænderne overfor de indfødte befolkninger i kolonierne, samt i det hvide apartheidregime i Sydafrika og hos slaveejerne og deres efterkommere i de amerikanske sydstater.

Siden er ordet "racisme" meget belejligt blevet brugt til, at fremkalde skyldfølelse blandt hvide europæere - generelt med henblik på at fremme indvandring og det multikulturelle samfund, der af nogle forblændede idealister bliver anset for et mål i sig selv. Raceblanding blev også anset som et efterstræbelsesværdig gode, der skulle fremmes, da nogle mennesker mente, at det ville standse alle krige. Selv vores 'konservative' udenrigsminister Per Stig Møller har skrevet en bog hvori han er fortaler for tvungen raceblanding 1).

Som om racefællesskabet mellem de europæiske folkeslag indbyrdes, mellem hutuer og tutsier i Afrika og mellem indere og pakistanere nogensinde har forebygget én eneste krig! Men det er en anden historie.

Overtroiske katolske idioter

Kunne det være nok, at definere begrebet ’racisme’ som en overlegenhedsfølelse fra medlemmer af en bestemt kultur eller samfund overfor folk fra andre racer og/eller fra andre kulturer?

Nej, egentlig ikke. Hvis jeg f.eks. angav, at jeg anså italienere eller franskmænd for at være nogle værre overtroiske katolske idioter, og storpralede af vores fine, overlegne, nordiske, arbejdsomme og protestantiske kultur, ville det nok ikke blive kaldt for racisme. For ligesom dog at afgrænse racismebegrebet en lille smule og for at indføre en lille smule rimelighed, vil jeg foreslå, at det, at have en anti-immigrationsholdning i sig selv ikke kvalificerer nogen til at fortjene betegnelsen racist. Så den latterlige højesteretsdom over Pia Kjærsgaard vil jeg gerne se bort fra ved mine forsøg på at indkredse begrebet.

Der skal altså helst være et ikke-europæisk, eksotisk element indblandet før det rigtigt kan kaldes racisme.

Nedenstående tal stammer fra en 1995 rapport fra "Commission for Racial Equality" [Rådet for etnisk ligestilling], og blev i første omgang holdt skjult.

Storbritanien
Total antal racistiske overgreb 381.000

Hvide ofre 238.000
Asiatiske ofre 101.000
Sorte ofre 42.000

Asiatisk = stort set alle ikke hvide og sorte fremmede

I de senere år har man så eksperimenteret med ’minoritetsbegrebet’, og nu er man mange steder langsomt ved, at komme derhen hvor man indser, at racisme kan komme fra andre sider end lige hvide europæere, og nogle steder i Europa er man nu også nået så langt, at hvide europæere kan klage over racisme fra mennesker, der er mørke i huden. (En officiel engelsk undersøgelse har i øvrigt vist, at graden af racisme hos derboende indvandrere er omkring syv gange større end den racisme den hvide gruppe nærer/udviser overfor indvandrerne!)

Fremskridtet er ikke til at standse, men på trods af det betyder ordet racisme stadigvæk hovedsageligt noget hvor hvide er ’gerningsmænd’, og hvor alle fra lidt mindre hvid over brun til helt sort er ofrene.
Et eksempel på den groteske forskel der er mellem klassifikation af voldelige overfald som værende racistisk motiverede eller ej, finder man i denne pdf fil fra British National Party hvor myndighedernes og mediernes behandling af to mordtilfælde på henholdsvis en sort og en hvid sammenlignes.

I England kalder man det f.eks. racistisk, at det nationalistiske parti British National Party helst ikke ser andre end indfødte (hvide) medlemmer, mens det tilsyneladende er helt o.k., at der i England findes en forening udelukkende for farvede politibetjente hvor indfødte hvide englændere ikke kan blive medlem. En tilsvarende ’hvid politiforening’ findes heller ikke, og det ville nok heller ikke blive vel modtaget hvis man overvejede at stifte en.

Det er dog vist nok stadigvæk ikke forbudt at ’være racist’, selv om det bliver anset for at være enormt forkasteligt.


klik billede større
Biologiens visdom er udemokratisk og diskriminerende

Dog er det efterhånden mere og mere legitimt at give udtryk for, at man f.eks. mener, at den kristne kultur er den muslimske overlegen, selv om det er ikke med Marianne Jelveds gode vilje. Man må ikke dele folk op efter etnisk, kulturel eller religiøs baggrund. Til gengæld må man ifølge Marianne Jelved godt dele folk op i ’socialgrupper’, hvilket efter min mening er lige så diskriminerende.

Det er selvfølgelig også yderst diskriminerende at mænd ved et bal udsøger sig de bedst ’øjnende’ damer først og lader de bumsede, fede eller fladbrystede piger om at spille på den enarmede tyveknægt. Men måske kan en fremtidig socialiseringsreform, båret af Det Radikale Venstre, også få bugt med denne frygtelige menneskefjendske indstilling? For nogle vil det under alle omstændigheder komme for sent, medmindre også gamle damer kommer ind under en fremtidig alt beskyttende anti-diskriminationsparagraf. Med et bind for øjnene og en dobbelt dosis Viagra vil også de sidste rester af den biologiske modstand mod et sådant eksperiment måske kunne ryddes af vejen.

Men nu kommer vi til alvoren: Det er forbudt at diskriminere, på jævnt dansk, ”at gøre forskel” i hvert fald når man gør det på baggrund af minoriteters race, kultur eller religion.

Nu har jeg talt meget og længe om racer og racisme og man kunne måske få den tanke, at undertegnede selv er racist, i det ovenstående ikke særligt velafgrænsede, men dog retningsgivende definitions betydning, og at hele denne svada er ét langt forsvar for det, at have en følelse af overlegenhed overfor mennesker af andre racer, religioner eller kulturer.

Jeg vil bevare spændingen lidt endnu.


Forsvar for retten til at have en racebaseret overlegenhedsfølelse

Jewish Girl Prank - Calls Her Parents

Dog vil jeg gerne lige kort forsvare retten til, at have en sådan følelse - for dem der måtte have den, ligesom en Butiglione i min begrebsverden har ret til at mene, at homoseksualitet er ”syndig”.

Ligesom i det allerede nævnte tilfælde hvor det gjaldt den seksuelle tiltræknings udemokratiske, biologiske natur, er en sådan overlegenhedsfølelse i mange tilfælde noget, der er en del af ens kultur, arv eller identitet.

Ved at kræve, at folk afstår fra sådanne følelser eller holdninger, som de uforskyldt måtte være kommet i besiddelse af, gør man sig jo netop skyldig i det, som man forsøger at bekæmpe.

Det kan være helt naturligt for mennesker fra bestemte kulturer, at føle at deres kultur er alle andres overlegen, og måske endda at den anden kultur eller bestemte andre kulturer er syndige, beskidte, ulækre, støder deres moral, eller på anden vis er dem inderligt imod.

Det kan gælde for en katolik, en protestant, en muslim eller en Jøde. For en Nationalsocialist er den hvide race per definition overlegen, ligesom en ortodoks jøde tror på, at han gennem fødsel tilhører det udvalgte folk, og et Jehovas Vidne mener, at alle andre end Jehovas Vidner vil brænde i helvede når dommedag kommer.

Fra det familiemæssige til det racemæssige

Når Hans Kongelige Højhed Kronprins Frederik en gang blive konge, er det udelukkende på grund af sin biologiske afstamning, ligesom Mærsk McKinney-Møllers søn kommer til at arve en kæmpe formue, igen udelukkende på grund af sin ’etnicitet’ som ætling af McKinney-Møller familien. Begge de nævnte tilfælde er eksempler på en biologisk (genetisk) betinget fortrinsstilling, der oven i købet er fastlagt af lovgivningen i kongeriget Danmark.

White is beautiful
White is beautiful !

Race og familie er, som vi ser demonstreret her, to alen af samme stykke! Det ville være interessant at høre om Marianne Jelved også har i sinde at ophæve denne yderst diskriminerende lovgivning, der endog påbyder, at fem millioner mennesker forlader præmisserne baglæns ved et eventuelt møde med Majestæten (med fare for at snuble)?

Både nationalsocialisternes, og den ortodokse jødedoms overvejelser er for en stor del baseret på racetænkning (afstamning), i modsætning til f.eks. islam, kristendommen og buddhismen, mens hinduismen har et meget specielt udgangspunkt: kastesystemet, der også er baseret på fødsel. Noget lignende som kastesystemet var/er i øvrigt vel også mere eller minde gangbart hos de europæiske kongehuse, adelen og i de ”fine familier”.
Er denne form for diskrimination - på grund af afstamning mindre forkastelig, end diskrimination på grund af f.eks. hudfarve og andre ydre kendetegn? Og hvorfor er denne form for diskrimination ikke påtalt i nogen af de fine EU-direktiver, eller i FN’s menneskerettighedserklæringer?


Fra familieklan til race

Istids gener
Vidste du at de første mennesker der slog sig permanent ned på de britiske øer kom fra områder der nu er kendte som Tyskland, Holland og Danmark, og at den genetiske profil for moderne etniske briter næsten ikke har ændret sig siden disse stammer bosatte sig der i istiden? Ifølge David Miles har 80 % af den hvide engelske befolkning stadigvæk de samme genetiske karakteristikker som disse tidlige nomader. David Miles er fhv. chef-arkeolog ved det English Heritage, forsker ved Oxford og forfatter af bogen The Tribes of Britain. How Small Genetic Differences Give Racial Divergency

I et land som Danmark, er det måske umiddelbart svært at se, at det familiemæssige og det racemæssige er dybt forbundet, men lad os se på lande som Pakistan og Afghanistan. Her udgør familieklaner omdrejningspunktet. Disse klaner er for det meste meget indgifte. Ægteskaber indgås oftest inden for familien. Denne indavl der, som enhver med forstand på kvægbrug eller hesteavl ved, resulterer i en glidende overgang mellem den udvidede familie og en ’race’, og så forekommer eksemplet straks mindre søgt. Indenfor dyreavl parrer man tæt beslægtede dyr sammen så længe, at bestemte kendetegn bliver fremherskende, og er forskellen til de oprindelige dyr blevet stor nok, taler man om en ny race. På denne måde har man avlet sig frem til hundredvis af forskellige hunde,- hønse- og dueracer, der hver for sig kan være temmelig forskellige fra hinanden i ydre fremtoning, opførsel eller temperament.

En race defineres herefter som en samling genetisk beslægtede individer med et vist antal fælles kendetegn.

Gør race en forskel? Og er enhver tilknytning til race og æt en forbandelse, der skal bekæmpes?

Det mente Lenin, Stalin og Pol Pot i hvert fald, og de gjorde derfor alt hvad der lå i deres magt for at opløse enhver tilknytning til race, familie, trossamfund og tradition for at erstatte disse med den rene marxistiske lære hvor alle folk er født lige og kun er svar skyldig over for staten.

Racebevidsthed også kaldet "racialisme", versus racisme

Her er vi langsomt ved at bevæge os fra det gamle racismebegreb, med den vigtigste karakteristik overlegenhedsfølelsen, og over til begrebet ’racebevidsthed’.

En vis grad af racebevidsthed er vel noget der er medfødt, og findes i alle mennesker for så vidt denne bevidsthed ikke er blevet undertrykt ved hjælp af bevidst propaganda. Selv om så godt som alle overvejelser, der har med racebegrebet at gøre, af de frelste bliver dømt som kriminelle og afskyvækkende, har jeg dog aldrig fra de kredse hørt nogen protester over sloganet ”Black is Beautiful” eller ”Black Power”, der bruges af de sorte i USA til at afstive deres selvværd.


Josh Stone
Allerede hulemanden foretrak blondiner

Psykologiske studier har vist, at valget af en seksualpartner i egne hvor dette valg foregår nogenlunde frit, oftest retter sig mod nogen, der på visse afgørende punkter ligner faren eller moren. Det er muligvis her i den tidlige prægning, at racebevidstheden har sit udgangspunkt. De psykologiske studier jeg refererer til har endda haft udgangspunkt i personer af samme race, og denne prægning retter sig således på forskelle af en meget mindre størrelsesorden end dem man ville finde mellem så forskellige racer som negre og hvide. En del af forklaringen på den forholdsvis lille grad af raceblanding mellem negre og hvide i USA, hvor man efter hundredvis af års sammeneksistens stadigvæk træffer et forholdsvis stort antal (næsten) rene negre, kunne være den ret store forskel i udseende / fysik. spring

Det er i øvrigt bemærkelsesværdigt, når vi snakker om USA, at stort set alle personer med den mindste smule ’farve’ refererer til sig selv som ’black”. Mine observationer desangående stammer fra mange af de hel-eller halvperverse TV talkshows, som man dyrker derovre, såsom Ricki Lake, Jenny Jones og Jerry Springer.


Ricki Lake
Amerikanerne er meget racebevidste.
Ricki Lake der selv er Jøde, gør udstilling af de laveste samfundsklasser i USA til underholdning.

Mange af de personer som betegnede sig selv som ’sorte’, forekom mig til at være i besiddelse af en overvejende større mængde hvide gener, og jeg selv ville bestemt have bedømt mange af dem dem til at være hvide, hvis man nu skulle vælge imellem de to kategorier. Heller ikke nogen af de andre deltagere, talskshow-værten eller de overalt tilstedeværende psykologiske ’eksperter’ mm. protesterede nogensinde over den måde, disse deltagere kategoriserede sig selv på.

spring Til gengæld er det let at se, at hvide i Danmark har langt lettere ved at ’parre’ sig med f.eks. arabere, persere og tyrkere.

Er det utænkeligt, at de mindre åbenlyst synlige raceforskelle spiller ind her? De socioøkonomiske forskelle mellem de to grupper (danskere og tyrkere/arabere) er om end måske ikke lige så stor som dem mellem negre og hvide i USA, men dog af en lignende karakter, og de kulturelle forskelle er sandsynligvis meget større, på grund af modsætningen mellem den kristne og den islamiske kultur, hvor de fleste amerikanere, sorte som hvide dog er kristne alle sammen.

Ifølge mine observationer er der altså medfødte (eller meget tidligt tillærte) præferencer hos individerne, når det drejer sig om racer. Således vil man lettere være draget af racer, der ligner ens egen race mere, end af racer der udviser større ydre forskelle. Her er der sandsynligvis også forskel på mænd og kvinder. Mens en dansk mand gennemgående lettere vil være draget af f.eks. en orientalsk kvinde, end af en negerkvinde, vil denne balance for en dansk kvinde muligvis have lettere se anderledes ud, da orientalske mænd gennemgående er for små og spinkle til at honorere de medfødte eller tillærte kvindelige præferencer.

Her spiller det ind, at mens en orientalsk kvinde for en dansk mand gennem sin kropsbygning, størrelse og behåring nærmest fremtræder ’mere kvindelig’ end en dansk kvinde, vil en orientalsk mand, der gennemsnitlig har en mindre ’mandlig karakteristik’, ikke lige så naturligt komme i betragtning som partner for en dansk kvinde. Det er jo almen viden, at en kvinde helst vil have en mand, der er højere og større end sig selv og i øvrigt i besiddelse af tydelige mandlige karakteristika. Det siger sig selv, at en vietnameser på 165 centimeter ville være en mindre passende partner for en dansk kvinde, når det drejer sig om de ubevidste, biologiske impulser.


Venus Williams

Thai

Mange hvide mænd ville derimod nok fortrække en thai eller filippiner kvinde frem for en 185 cm høj Venus Williams med skuldre som en bryder, uagtet at hun jo er en meget pæn kvinde.

Hvor jeg vil hen med alt det der? Ja, jeg vil gerne fastslå at der findes mange små og store biologiske og kønsbestemte betingede grunde til, at mennesker oplever forskellig tiltrækningskraft i forhold til racer, kropsbygning og andre forskelle, endda inden vi når til det kulturelle og psykologiske område.

Selv det overbeviste ’antiracistiske menneske’, det være sig et medlem af Det Radikale Venstre eller Enhedslisten vil ikke kunne undgå, at være påvirket af disse biologiske faktorer.
Jeg har taget udgangspunkt i den seksuelle tiltrækning, fordi det givetvis er den, der er mest direkte påvirket af biologien, men jeg tror også, at der udenfor det seksuelle område vil være lignende ting, der gør sig gældende.


"Race betyder ingenting" - teori eller praksis?

En teoretisk overbevisning om at ’racen intet betyder’ er ikke ensbetydende med, at man ikke på en eller anden måde kan opleve afgørende forskelle mellem den ene og den anden race, og endda være styret af disse impulser, ligesom man ubevidst er påvirket af et ansigts symmetri og andre faktorer som kæbelinjen samt bryn og hårvækst. Dette sidste er til fulde bevist ved mange psykologiske forsøg.


Oh de blå øjne!

Kun hos den hvide race finder man et stort udvalg af øjefarver!

De reflekser og reaktioner som de ydre kendetegn og dermed også racen afstedkommer, kan endda stå i direkte modsætning til andre faktorer, såsom det mål af sympati man måtte have for en bestemt folkegruppe eller race. Jeg kan tage mig selv som eksempel for at anskueliggøre dette. Jeg kan i det store hele vældig godt lide afrikanere (negre fra Afrika) som mennesker (dog med undtagelse af somaliere), i mine øjne er de spontane, glade og venlige mennesker, og i de fleste tilfælde og også uanset om de er muslimer eller ej. Arabere derimod er jeg langt mere forbeholden overfor, uden at jeg dermed vil sige, at der overhovedet ikke er nogen af dem jeg godt kan lide, men jeg taler generelt, dvs. med et skønnet statistisk gennemsnit som udgangspunkt og målestok.

Alligevel ville jeg (under de rette omstændigheder!) have lettere ved at være fysisk tiltrukket af en arabisk kvinde end af en kulsort og krushåret negerpige uanset det store hvide og charmerende smil, der dog udløser min udelte sympati. Om jeg er den eneste, der har det sådan tør jeg ikke sige, men jeg tror det ikke.

Konklusionen er, at sympatier, antipatier, tiltrækning og frastødning ikke er noget man bevidst styrer, men er noget man populært sagt ’ikke kan gøre for’ ligesom man heller ikke kan gøre for, om man som mand bliver tiltrukket af fyldige kvinder med store bryster, er mere til slanke typer eller i det uheldigste fald af andre mænd, eller sågar af røde højthælede laksko med perlemorsknapper.

Det er fuldstændig legitimt at have disse følelser, og de kan aldrig være genstand for nogen former for moralske domme. At en person foretrækker hvide kvinder frem for sorte gør ikke ham automatisk til en ond racist.

Udvikling af racerne

Når vi tænker på hvordan forskellige racer har udviklet sig, og har fået deres forskelligartede udseende kommer man ikke udenom den tanke, ja, muligheden er nærliggende, at der foruden de klimatologiske og andre miljøbetingede forskelle og isolationsgraden af forskellige folkestammer, også er mere eller mindre bevidste valg, der spiller en rolle.

Videnskabsmænd spår at alle naturligt blonde mennnesker vil være uddød år 2202.
Der er for få mennesker med blonde gener. I modsætning til andre hårfarver skal begge forældrene være bærer af det gen der bestemmer den blonde hårfarve for at deres børn børn kan blive lyshårede.

Denne forudsigelse stammer fra Verdens Sundheds Organisationen WHO. forskerne tror at den sidste lyshårede i året 2202 vil bo i Finalnd. Dette land har den procentuelt højeste antal naturligt lyshårede mennesker. kilde: BBC

Ethvert samfund og ethvert folkeslag har sine egne skønhedsidealer, og hos de folkeslag hvor partnervalget er noget som individet har en vis grad af mulighed for selv at bestemme, vil dette også give sig udslag i hvordan racen efterhånden udvikler sig. Efter de velkendte darwinistiske mønstre vil mænd med et større potentiale, styrke, sundhed, intelligens og magt, og dermed de bedste chancer for at forsørge et større antal børn med bedre chancer for overlevelse, udvælge de kvinder, der alt efter kulturens idealer og biologiens krav er de kønneste og mest egnede.

Alt efter de ydre omstændigheder, livsvilkårene, geografien og biologien vil enhver kultur fremelske bestemte typer og fravælge andre. En teknisk fremskreden kultur, hvor overlevelse ikke længere er det primære krav, vil sandsynligvis prioritere udseendet højere end en kultur hvor menneskerne næsten udelukkende kæmper for den rene og skære overlevelse.

I den teknisk fremskredne kultur vil det være af mindre betydning om kvinden (i tilfælde af en mandsdomineret kultur) har brede hofter og stærke ben, og er i stand til at føde et uendeligt antal børn, end i en kultur hvor overlevelsesraten er meget lav. Her vil der ’ikke være råd’ til at prioritere ansigtstrækkene, figuren, erotisk betingede luksusprægede finurligheder. Man vælger udelukkende det biologisk mest væsentlige: sundhed og dermed evnen til at føde flest muligt sundt og overlevelsesdygtigt afkom.

Som yderpunkter kunne vi se på den romerske kultur i den ene ende af spektret, og inuitkulturen i den anden ende af spektret.

To ekstremt forskellige kulturer: Romerne og Inuitter


Romersk kvinde

Det romerske samfund var præget af luksus og overskud. Temperaturen i området var behagelig, det var forholdsvis let at fange fisk og dyrke jorden og dermed skaffe sig føde. Overlevelse og kamp om tilværelsen fandt hovedsageligt sit udtryk i krig og kamp mellem individer og grupper frem for en fælles kamp mod naturkræfterne. Livet var i hvert fald for de bedre stillede klasser behageligt, der var tid og råd til at dyrke mange kunstarter, til at pleje sig selv, og til at slappe af. Der var et veludviklet, socialt liv, og man mødte mange forskellige mennesker hver dag.

Hos inuitterne til gengæld, var det kampen for at overleve næsten hver eneste dag, der dominerede, kun afbrudt af lange perioder hvor man nødtvunget måtte opholde sig i igloen. Her skulle kvinderne til gengæld også knokle med nål og tråd og tygning af læder osv. Når man kunne komme udenfor stod den på arbejde; jagt, fiskeri rejse til nye jagtmarker osv.


Inuitkvinden Qule

Når man var i igloen var den sociale kontakt begrænset til den nærmeste familie, og højst en lille gruppe. Der var ikke meget luksus og dårlig nok grund eller råd til krig.

Nu er skønhed jo subjektivt, men helt ærligt, så er det vel næppe inuitkvinderne, der ville vinde en mellemfolkelig skønhedskonkurrence. De romerske kvinder ville til gengæld have haft meget bedre chancer til at udvikle sig i retningen af et fremavlet idealudseende. Muligheden for, at selektere efter udseendet ved avl, ville i Inuitternes tilfælde ydermere være begrænset ret kraftigt pga. det lille udvalg af partnere.

Ja, man kan sige at netop hos inuitterne var den genetiske variation så lille at man greb enhver chance for at få tilført friskt blod; deraf de i litteraturen beskrevne ”konebytterier”. Nu har jeg her kun talt om kvindernes udseende, men disse faktorer vil selvfølgelig også have betydet noget for mændenes vedkommende, afhængig af kulturen og de pardannelses-mønstre, der har været på spil dér.


Jakobs Lea
Købt som beset!

Og hvad med kulturer, hvor man holdt kvinder tilslørede indtil de var ”solgt”?
Kunne man ikke tænke sig, at udviklingen af skønhed hos kvinder i sådanne kulturer også ville have været hæmmet? Det forekommer mig at arabiske mænd i højere grad har udseendet med sig end deres søstre...

Dette kan vi lige brodere lidt videre på med et folkeslag som vikingerne som eksempel. Mon ikke, at når de tog på togter til fremmede lande, udvalgte sig de bedst udseende kvinder som krigsbytte til at optage den begrænsede plads i bådene, når de igen sejlede hjem? Kunne det ikke tænkes at de skandinaviske kvinders berømmede skønhed har været påvirket af sådanne faktorer, samt af den forholdsvis frie levevis og muligheder for fri pardannelse de skandinaviske kvinder havde gennem mange generationer?


Claudia Schiffer
produkt af mange generationers bevidst og ubevist udvælgelse (diskrimination)

For den nordiske ”Jakob” var der ingen ”Lea”, han (ubeset!) først skulle gifte sig med, inden han kunne føje den kønne Rachel til sit harem...

Det er let at se, at der er stor forskel på den gennemsnitlige kvindelige skønhed i selv nærtbeslægtede kulturområder. Gå en tur gennem en midttysk storby, og så gennem København.

Man behøver absolut ikke være chauvinist for at opdage, at der er væsentlige forskelle dér. Og de har ikke noget at gøre med hvor den dømmende selv kommer fra. En tysker og en dansker vil formentlig hurtig kunne blive enige om, at ”skønhedsprocenten” ubetinget ville falde ud til fordel for de danske kvinder. Det er heller ikke enkelte faktorer som blond eller sort hår der giver udslaget, men også ting som legemsbygning, hudens beskaffenhed og ansigtstrækkene; helhedsindtrykket.

Mange af ovenstående betragtninger er naturligvis meget grove og forenklede, og jeg nævner slet ikke utallige andre faktorer, der kan spille en rolle.

Disse eksempler skal kun tjene til at underbygge den generelle påstand om, at vores udseende, vores race ikke bare er noget helt tilfældigt, men noget der er del af et mønster, ligesom - og forbundet med - den kulturelle udvikling.

Beklager meget hvis ovenstående skulle støde grønlændere eller andre medlemmer af Inuit-folket, som jeg elsker og respekterer højt. Udseendet betyder ikke alt, og skønhedsidealer er individuelle og afhængig af ens kulturelle baggrund.

Vores børn skal ligne os selv og ikke postbudet

DR2s Tema tirsdag den 19. juli 2005
Min Far er en sæddonor
I dette program fik vi bekræftet vores formodninger om hvor meget den biologiske arv betyder for et menneske.
Flere af de børn hvis genetiske ophav var ukendt havde lidt mange kvaler, på trods af en god adoptivfar og en opvækst i en kærlig familie. Det biologiske slægtsskab er uerstatteligt, og de medvirkendes udsagn modsiger mange af de fine politisk korrekte teorier der har dannet skole de sidste mange år. Lad os håbe på programmet bliver sendt igen.

Vores individuelle, og gruppebetingede forkærlighed har spillet en rolle gennem mange generationers udvikling. Det anses også for normalt, at mennesker kan lide, at deres børn har en vis lighed med dem selv, og ikke med postbudet.

Folk der lider af en manglende naturlig forplantningsevne, forsøger først alle andre muligheder, såsom kunstig befrugtning, donorsæd, ægtransplantation / donation, ja, selv rugemødre, for dog at beholde en genetisk forbindelse til deres kommende afkom, inden de som sidste udvej går over til at adoptere en lille krushåret baby fra Afrika, når det viser sig umuligt at adoptere et sund og raskt hvidt barn.

(Undtaget er igen den lille flok af frelste intellektuelle, der bevidst adopterer et barn af fremmed race for derved at bekræfte sig selv i deres ikke-racistiske godhed og for at fremme deres idealer om det multietniske samfund)

Selv om mange sikkert ikke åbent tør indrømme, at det forholder sig sådan efter årevis med hjernevask, der har medført, at man er bange for at skulle udvise den mindste form for ”racisme”, og dermed stemple sig selv som et dårligt menneske. På nøjagtig samme måde som mange mænd før i tiden ikke har turde indrømme over for andre, at de var homoseksuelle, ja, måske ikke en gang over for sig selv.

Udseende og identitet

Allessandra Musolini
Håret er farvet, for også i de sydlige lande er blond et ideal..

I virkeligheden er det udseende vi har, et resultat af tusinder af års evolution, med medvirkende faktorer som kultur, tiltrækning og..., ja, kærlighed. Vores udseende og race er derfor en essentiel del af vores selvopfattelse, en del af vores identitet. Vi kan følge vores forfædres udseende gennem fotografier, malerier, skulpturer og litterære beretninger.

Et digt om ”pigens blonde hår der, falder let på hendes skuldre, hendes kirsebærrøde mund i hendes lyse ansigt, fregnen på hendes lille næse”, vil aldrig kunne betyde helt det samme for en afrikaner, som for en europæer. Afrikanske kvinders fregner ses ikke så tydeligt, og hvad er det med ”hår der falder let?”.

Kultur og race er tæt forbundet, mere end mange måske ville bryde sig om at indrømme. Det er et projekt som vore forfædre begyndte på, og som endnu ikke har fundet sin afslutning.
I et frit samfund er vores børn produkter af tusindvis af års mere eller mindre målbevidst avl.

I krigstider er målrettet voldtægt af det overvundne folks kvinder én af måderne hvorpå man forsøger at fastslå sin dominans og samtidigt ødelægger det slagne folks racemæssige integritet.

Det er bemærkelsesværdigt at den udbredte praksis med at voldtage "ikke troende" kvinder er ekstremt populær blandt tilhængere af en af de mest aggressive kulter i verden i dag; Islam. Muslimske immigranter er berygtet for denne praksis selv i "fredstid", lige fra København på den nordlige halvkugle til vores sydlige antipoder i Sydney - Australien, mens de samtidigt uophørligt og ihærdigt forsøger at påtvinge værtssamfundene deres normer, kultur og religion.

Er det fuldstændigt ligegyldigt hvis vores genetiske arv forsvinder?

Ville det være fuldstændigt ligegyldigt om vores race og udseende om et par generationer ville være erstattet af en blanding af kaffebrune variationer? At blå, grå og grønne øjne kun vil være noget der ville kunne opleves på gamle fotografier, malerier eller film, og dukke op en sjælden gang i familierne?

Den europæiske art er truet:

Europæiske kvinder føder alt for få børn, advarer overlæge.

Dårlig sædkvalitet, sammenvoksede æggestokke, meget virksom prævention og gamle mødre. Det er hovedårsagerne til, at den europæiske art er truet med udryddelse. Det mener overlæge Anders Nyboe Andersen fra Rigshospitalets fertilitetsklinik.- Europæiske kvinder føder simpelt hen for få børn til at føre arten videre, siger han. Han mener, vi bør sætte ind nu, hvis vi skal opretholde samfundet, som vi kender det i dag. Ekstra Bladet 10. jul. 2005

Ville vi kunne have det samme forhold til vores historie, til vores landskab og klima, til vores litteratur? For det er sådan det hurtigt ville kunne gå hen og blive. De negroide gener, krushår og brune øjne er biologisk dominante, og vores hvide kendetegn ville hurtigt gå under i en blandingsrace, og efterlade os alle sammen med et stærkt negroidt præg. Er det racistisk og utilladeligt at gøre os sådanne overvejelser?

Hvis disse overvejelser er racistiske, hvad så med det overvældende antal af adoptivbørn, der, når de bliver lidt ældre, lige pludselig begynder at gruble over deres udseende og bliver enormt interesseret i deres biologiske ophav? Hvorfor kan de finde på at rejse til fjerne verdensdele for at prøve at spore deres biologiske forældre?

Er det ikke fordi vore biologiske instinkter er uløseligt knyttede til det kød og blod vi kommer fra, som det ses så tydeligt i eksemplet med adoptivbørnene? Vores forhold til egen race er blot en forlængelse af dette instinkt, og har derfor en meget større betydning end moderne moralprædikanter vil have os til at tro. Dette gælder selvfølgelig i højere grad for mennesker, der står i direkte kontakt med deres biologi og deres sanser, og i mindre grad for mennesker hos hvem det rationelle og intellektuelle aspekt er det mest dominerende ved deres personlighed.

Forklaringen for ovenstående er at, visdom og viden samt det adfærdsmønster der udspringer fra vores biologi ikke som intellektuelle overbevisninger er noget der er lige så nemt at manipulere gennem gruppepres, indoktrinering og hjernevask som vores tillærte intellektuelle forestillinger. Det har f.eks. vist sig at de samme kvinder (bl.a. millitante feminister) der i en årrække har gjort alt for fremme idealer som ”den bløde mand” stik imod deres intellektuelle overbevisning gerne falder for mænd med de helt modsatte "alfahan" egenskaber, ganske som kvinder gør dette i almindelighed. Dominante mænd er de mest sexede: biologien og dufte styrer.


Eget kød og blod, eller målbevidst avl efter "kvalitet"?


Helmuth Nyborg

HN: Vi kommer ikke uden om at diskutere, om vi skal have et avlsprogram, hvor vi selektivt støtter, at højtbegavede mennesker får flere børn, og belønner mindre begavede for ikke at formere sig,

Sophie Hæstorp Andersen (S): Det grænser til fascisme at forestille sig, at man kan fremavle mere intelligente og lykkelige mennesker... Verden er slet ikke moden til den slags tanker, og jeg håber aldrig, at den bliver det.

Helmuth Nyborg: Sessionsprøven er farveblind

Læserbrev: Helmuth Nyborg og værdidebatten

Jyllands Posten 20 aug 2006: Helmuth Nyborg bandlyst af Århus Universitet

Jyllands Posten 25 aug 2006: Inkvisitionen i ny forklædning

Helmuth Nyborgs hjemmeside

Spørg selv det mest intellektuelle eller sågar kulturradikale par, og foreslå at de i stedet for at få deres egne børn finder en sæd og en ægdonor, eller blot én af delene, der ville give dem en chance for at få et barn med en meget høj intelligens, og uden risiko for den sukkersyge eller anden arvelig sygdom en af partnerne måtte bære på. (På denne måde vil de ikke skulle give afkald på at opleve den biologiske proces med at være gravid, amme osv.)
Jeg er temmelig sikker på at langt de fleste vil afslå. Altså er det vigtigst for dem, at det er deres eget kød og blod, deres eget afkom, deres egne gener der videreføres, uanset den eventuelle endelige biologiske kvalitet dette afkom måtte være i besiddelse af.

Er det så ikke logisk at gå et skridt videre og sige: hvis det er så vigtigt for et par at få afkom af deres eget kød og blod, er det så ikke lige så vigtigt, at hele gruppen, nemlig den danske befolkning bruger dens energi og ressourcer på at videreføre deres kollektive gener, i stedet for generne fra tilfældige fattigfolk i den tredje verden, beboerne af rumænske åndssvage- og handicapanstalter, koreanske og vietnamesiske prostituerede, børn født af narkomaner, der er blevet efterladt i brasilianske slumkvarterer, eller hvad der nu ellers er til rådighed på det internationale adoptionsmarked?

Officielt godkendt racisme

Det kunne godt se ud til, at de institutioner, der prøver at fremme det ”antiracistiske” og multikulturelle samfund, som herhjemme Danmarks Radio, og BBC i England, faktisk er langt mere klar over raceforskellene end de i deres officielle propaganda vil være ved.

Ved siden af den officielle målsætning om: ”at få medlemmer af etniske minoriteter ansat i et antal, der er repræsentativ for befolkningen”, ansætter man også utroligt mange hjemmefødte danskere af blandet race, samt immigranter. Ja, det er blevet en kvalifikation i sig selv, at være alt andet end etnisk dansker.

Trevor Philips Commission for 'Racial Equality'
Trevor Philips
Commission for
'Racial Equality'
and
marginalization of Whites
Denne venligt smilende mand tidligere chef i BBC går ind for etnisk baseret særbehandling. Lignende tanker finder vi også i DR. Følg linket og læs om indvandringslobbiens strategier.

Opdatering: Nu er selv Trevor Philips blevet bekymret over den tiltagende islamisering i England: Warning over UK race riot danger

The polarised debate over Muslim veils could spark race riots in the UK, the head of the Commission for Racial Equality has warned.

Excessive criticism of Muslims and over-sensitivity among some Muslims had grown, Trevor Phillips said.. Læs resten BBC | New Speak og citatfusk?

Det er jo logik for perlehøns, at raceblandede danskere, på trods af en muligvis 100 % dansk kulturbaggrund, vil have en tendens til at identificere sig mere med de fremmede end hvide danskere. Noget af det samme kan gælde for hvide mennesker, der er kommet til Danmark som flygtninge eller er børn af flygtninge.

Skal vi gætte på, at DR rubricerer disse mennesker under gruppen ”danskere”, når man skal regne ud hvor mange repræsentanter for etniske minoriteter, der skal tilføres?

På denne måde kan man fremelske lige nøjagtig den holdning man vil have i foretagendet, og faktisk have en langt større repræsentation af fremmedvenlige personer, som hvis man reelt ansatte et gennemsnit af den danske befolkning inklusiv indvandrere.

Hver gang TV-Avisen og andre programmer panorerer henover en folkemængde fokuseres der ekstra meget på folk af anden etnisk herkomst, ligesom de bevidst inviterer andre end etniske danskere i alle mulige former for programmer2 og reklamerer for alle foretagender hvor ikke-hvide deltager. Et nyt band med en eller flere farvede medlemmer bliver automatisk promoveret af DR og andre medier. Et band bestående af overvejende indvandrere endnu mere.

Desuden er den racistiske propaganda også ofte kønsfascistisk, idet man gerne viser potente aggressive sorte sammen med hvide ekstremt blonde piger som sexobjekter hvor pigerne oftest optræder i flertal; underforstået den rige potente sorte rapper kan vælge frit mellem det hvide kvindelige bollekvæg.

Eva Herman Author of  The Eve Principle - Das Eva Prinzip
Eva Herman - The Eve Principle


Forskere: Grimasser går i arv


Jyllands Posten 17 oktober 2006:

Hvis bedstefar stryger pegefingeren under næsen, når han er ivrig, så vil hans søn og barnebarn sandsynligvis gøre det samme. Ansigtsudtryk er arvelige, afslører en ny israelsk undersøgelse. Israelske forskere har påvist, at der er slående lighed mellem ansigtsudtryk i samme familie.

Forskerne mener, at vores ansigtsudtryk er arvelige, og dermed bekræfter de en tese, der blev udtrykt af selveste Charles Darwin tilbage i 1872.

Læs resten i Jyllands Posten

Det omvendte ses meget sjældent eller aldrig. Selv i politiets rekrutteringsannoncer optræder en etnisk fremmed mørk mand sammen med en blond dansk pige, og sandelig ikke omvendt. Det ville nemlig kunne støde f.eks. muslimer, der jo slet ikke tillader at deres kvinder blander sig med danske mænd. Men danskerne har værsgo bare at acceptere, at deres piger befinder sig alene i en patruljevogn sammen med en muslimsk mand (det til trods for de ting vi efterhånden ved om mange muslimske mænds forhold til danske piger samt om muslimernes overrepræsentation i voldtægtsstatistikkerne)

Således har racetænkning kronede dage i de såkaldte ”antiracistiske medier”. Racismen rettet mod den oprindelige danske befolkning ses også i oprettelsen af specielle kurser for etniske minoriteter for at forberede dem til de stensikre etnisk betingede ansættelser i journalistfaget, politiet, hæren og fængselsvæsenet og politik. Det hedder positiv diskrimination, men er i virkeligheden racisme vendt mod danskere.

Dårligere kvalificerede deltagere af ”etniske minoriteter” får fortrinsret over bedre kvalificerede danskere.

Også det offentlige deltager i denne racisme under mottoet integrationspolitik.

Råbene om, at medarbejderne i virksomheder eller i politik ”skal afspejle samfundets etniske sammensætning”, er ikke blot racistiske i sig selv, men ydermere forfejlet hvis man ser på de underliggende realiteter. Hvis man tager det gennemsnitlige uddannelsesniveau blandt indvandrere og efterkommere af indvandrere i betragtning, kunne konklusionen meget vel være at de ”etniske minoriteter” i virkeligheden allerede er overrepræsenteret i det politiske liv, samt i en del organisationer. Jeg hører jo heller ingen klager over, at ”kassedame eller havnearbejderstanden” er dårligt repræsenteret i folketinget!

Positiv diskrimination er også officiel politik mange steder i USA, og med katastrofale følger.

Alt imens får vi ørene tudet fulde om, at et menneskes etniske herkomst ikke betyder noget; danskernes racisme, og alle menneskers lighed.

Men de omtalte medieforetagender synes bedre end mange nationalsindede danskere, at have fået øjnene op for hvad race og afstamning betyder for identitetsfølelsen, for hvem man identificerer sig med, og hvilke målsætninger man arbejder for.

Desuden er mange af indvandrergrupper - som nævnt - selv langt mere restriktive angående hvem deres kvinder kan få afkom med end danskerne, og det er ikke kun muslimer vi taler om her. Dette gælder både hinduer og f.eks. vietnamesere.

Konklusioner:

  • Der findes flere mulige definitioner af begrebet ”racisme”.
  • Der findes flere holdninger til "racisme" end et simpelt for eller imod.
  • Racisme er aldeles ikke forbeholdt hvide mennesker.
  • At man tillægger sin egen biologisk / genetiske arv en betydning og en positiv værdi behøver ikke at være ensbetydende med at man føler at andre racer er mindreværdige.
  • Det er helt i orden at være racebevidst.
  • Nation, kultur og den racemæssige sammensætning hænger sammen.
  • Det man kalder "racisme" kan forstås som et forsvar for en folkegruppes biologisk / genetiske arv.
  • Hvide har lige så meget ret til at være stolte over, at være hvide som sorte har over at være sorte.
  • At nogle hvide til tider har benyttet sig af forenklede raceteorier til at undertrykke andre folkeslag, er hverken grund til at nære skyldfølelse, eller at lade sig undertrykke.

Hypoteser:

  • En etnisk og kulturelt nogenlunde homogent samfund har bedre muligheder for at udvikle sig harmonisk og solidarisk end et multietnisk / multikulturelt samfund, der altid vil bære kimen til splittelse i sig.
  • Et solidarisk samfund kan eksistere med etniske og kulturelle mindretal, så længe størrelsen af disse mindretal ikke overskrider en kritisk grænse, og så længe disse mindretal ikke kræver / opnår ligestilling med det etnisk/kulturelle flertal, eller ligefrem får særrettigheder.
  • Militant racisme fra begge sider tiltager i forhold til procentdelen af fremmede under befolkningen.

Fakta:

  • Den hvide europæiske race er en minoritet på verdensplan, hvor det er asiater og sorte der dominerer.
  • Af de større racegrupper1 er det kun den hvide race der er truet af udslettelse. (udslettelse = grad af raceblanding hvor racetypiske individer bliver sjældne)
  • Kun der hvor der hvor hvide mennesker udgør et flertal: Europa, USA, Australien, Canada er der tale om en så stor tilførsel af fremmede gener at der er fare for en udslettelse af hvide mennesker som race i deres egne områder. (Europæernes rolle i USA, Canada og Australien som kolonisatorer anerkendes, men det er ikke noget argument for at promovere os selv til de nye ofre på denne baggrund)
  • Hverken i sort Afrika, Arabien, Indien eller Asien, findes der hvide i et antal der på nogen måde truer de derboende folkegruppers eksistens som separate racer.
  • Den biologiske trang til at videreføre sit eget afkom (gener) er det mest grundlæggende og vigtige instinkt der gennemtrænger alle former for liv lige siden evolutionens begyndelse. Undertrykkelse af denne trang er naturstridigt og selvmorderisk.

    1) Mindre racegrupper: indianerstammer, inuitter, australnegre, maorier og andre folkestammer der optræder i et relativt begrænset antal.

Spørgsmål:

Nobelprisvinder Dr. William Shockley om Race, IQ og Eugenik (27.11.09)
 
December 2013: Sensationel dansk arvelighedsforskning af Frederik Hjorth: Politisk overbevisning er delvist genetisk betinget | YouTube


Hjernevask Harald Eia: Race

Flere videoer af Harald Eia

Vi lever i en verden hvor vi gør os store anstrengelser for at bevare den genetiske variation hos mange forskellige dyrearter, samt de individuelle arter og underarters overlevelse.
Dyrehaver har indviklede avlsprogrammer hvor man administrerer racerene dyr af truede arter og underarter (racer) verden over for at undgå, at de uddør.

Mellem forskellige truede og bevarelsesværdige dyre(under)arter er der betydeligt mindre ydre forskel end den forskel, der er mellem en gennemsnitlig italiener og en dansker.

Hvorfor er overlevelsen af den bengalske tiger som selvstændig underart (race) eller diverse danske laksestammers overlevelse vigtigt, og genstand for megen opmærksomhed og økonomisk støtte, mens omtalen af den europæiske menneskerace og dens truede situation er tabu og skrækkelig?

En uskyldig art som vildkaninen blev en plage og en trussel for det enestående australske dyreliv; det samme gjaldt for indførelsen af svin, ræve og katte. Det var tilfældet fordi de indfødte dyrearter ikke havde noget forsvar mod disse fremmede dyr. Derfor er indførslen af fremmed fauna og flora forbudt i Danmark og de fleste andre civiliserede lande verden over. I Australien er forbuddene og kontrollen ektremt omfattende.

Hvorfor må man ikke gøre brug af de samme argumenter over for f.eks. indførselen af fremmede stammer i Danmark, der i et stort omfang har et tankesæt og kulturmønster, der gør, at godtroende, feminiserede og kulturkristne danskere med deres ”vend den anden kind til”-mentalitet stort set er forsvarsløse overfor aggressivitet og angreb fra medlemmer af disse stammer?

Mine personlige holdninger:

  • Jeg har ikke nogen overlegenhedsfølelse, der sætter den hvide race højere end andre racer.
  • Jeg har stor respekt for mange kulturer og racer, og anser ikke den hvide europæiske/amerikanske kultur eller race per definition som værende højerestående og bedre end andre kulturer / racer, og er tværtimod ret skeptisk overfor store dele af denne kultur, deriblandt dens selvmorderiske tendenser.
  • Jeg er glad for inspiration og input fra andre kulturer og racer og oplever en hel del af disse ting som en berigelse.
  • Jeg mener, at det racemæssige er en ret vigtig del af de europæiske folkeslags, herunder den danske identitet, og mener at en omfattende og planlagt / påtvunget raceblanding er et bevidst forsøg på at underminere denne identitet.
  • Jeg har ikke noget imod en langsom, evolutionær blanding med individuelle medlemmer af andre racer, blandede ægteskaber som finder sted af personlige grunde gennem enkeltindividers personlige valg, og den dermed forbundne langsomme indstrømning af fremmede gener i befolkningen, som det skete for 30-35 år siden . Men..
  • Jeg modsætter mig den påtvungne, bevidst iscenesatte og revolutionære ødelæggelse af europæernes racemæssige og kulturelle homogenitet med det formål, at skabe et kunstigt raceblandet og multikulturelt samfund.

Derfor vil jeg opfordre de danskere, og især de nationalsindede, der "fordømmer racisme" til at tage racismebegrebet op til revurdering og blive bevidste om, at selvom "race" måske ikke er det vigtigste i den nuværende kulturkamp, så er den dog en faktor hvis betydning fortjener anerkendelse og diskussion .

 

Vigtig opdatering 22 december 2007

I ovenstående artikel om racisme, som er et par år gammel ytrede jeg mistanke om at de såkaldte antiracistiske institutioner og medier faktisk fører en målbevidst og organiseret politik, baseret på racetænkning.

Den chokerende opdagelse her i december 2007; racistiske og endda supremacistiske teorier og ideer er det ideologiske grundlag for EU's politik.

Mine mistanker blev underbygget ved at nærlæse skrifter forfattet af den Europæiske Unions åndelige fader: Greve Richard Coudenhove-Kalergi.

Den europæiske Unions Ideologi er baseret på supremacistiske raceteorier om 'Adelsracer', 'Fører Racer' og andet spændende tankegods - Ricahrd Coudenhove-Kalergi - Praktisk Idealisme

Balder Blog 18 april 2008 - EU ærer racisten Coudenhove-Kalergi, EU diktaturets åndelige fader

------------------------------------------------

Fodnoter

1) Per Stig Møller "Utopi og virkelighed", 1973 (Stig Vendelkærs forlag)

s. 96: "Det blev raceblandingen tid. Blandede ægteskaber blev således påbudt ved lov omkring 2050. Ud af dem opstod en ny race, nye værdier, en ny verden, en ny civilisation "

s. 96: " Skabelsen af den nye fælles-race var den gamle verdens sidste, tragisk-heroiske indsats for at overleve. Det lykkedes. Den er mere hårdfør end nogen af de tidligere kendte racer, mere bred i sin forståelse. Det er, som om de tidligere racer blot har været forstudier til denne ".

s. 107: " Parrene rykker ofte hen, hvor de synes at kunne lære mere, og hvert syvende år skal de simpelthen rykke "

... den eneste løsning er, at disse raceblandinger får fremskaffet de evner, der kan få os til at overleve. DER kommer tvangen ind, men det er som følge af, at vi lader stå til i den demokratiske sløsagtighed. Men i den endelige utopi, hvor vi har fået opløst tvangen og bureaukratiet, i det jeg kalder totaldemokratiet, eksisterer tvangen jo slet ikke. ”

s. 163: ”Ja, jeg skriver at man skal flytte hvert syvende år. Det er en regel i det samfund. Men det er en regel, der er til fordel for de enkelte borgere, ligesom skolegangen jo også er en tvang.”

s. 167-168: ”Og der vil jeg med tvangen og racen gøre opmærksom på - og det er efter min mening en meget modig vision - at mennesket kun gennem denne raceblanding får egenskaber, som kan sætte det i stand til at hæmme den vestlige verdens ekspansion, og samtidig give det fornemmelse af, at der er mere mellem himmel og jord, som andre racer har, og give det fornemmelse af fællesskab, som andre racer har."

Flere citater fra Per Stig Møllers 'Utopi og Virkelighed'

2) DRs strategi bliver bl.a. beskrevet i indlægget fra Lisbeth Knudsen

...Lisbeth Knudsen gik derefter over til at fortælle om DR’s arbejde med stafetten det forløbne år. En af de vigtige punkter var at finde ud af, hvorledes der kan arbejdes på at fremstille etniske minoriteter som en del af normalbilledet i den danske hverdag. En af måderne at gøre dette på, er at opbygge et kildenetværk blandt etniske minoriteter, så det f.eks. i en given situation vil være muligt at benytte sig af etniske minoriteter, der udtaler sig som eksperter på et givent område – og ikke kun når det drejer sig om forhold vedr. etniske minoriteter.... kilde

Giv din kommentar på artiklen på Balder Blog (åbner i et nyt vindue)

Andre artikler om emnet: (balder.org er på ingen måder ansvarlig for indholdet eller nødvendigvis enig i de her fremførte synspunkter)

Politiken 18 juni 2012 - Stjernebiolog Edward O. Wilson: Næstekærlighed ligger i generne (Peter Hesseldahl)

Balder Blog 6 maj 2012 - Arven: Det jødiske folks genetiske historie - Ny bog fra arvelighedsforskeren Harry Ostrer

DSFHF 11 april 2012 - Kulturens genetiske basis

Daily Mail 11 marts 2012 - Why the British are free-thinking and the Chinese love conformity: It's all in the genes claim scientists

Balder Blog 24 september 2011 - Banebrydende ny dansk forskning: Store genetiske forskelle mellem aboriginer og hvide

Balder Blog 24 september 2011 - Zionistiske Jøder spillede en aktiv rolle i den tidlige eugenik fra 1916 til 1947

Balder Blog 16 september 2010 - Denmark - Professor Helmuth Nyborg: I.Q. down because of mass immigration

VDare 23 juli 2010 - Nisbett Wrong, Again—No Black Gains In Reading and Mathematics Over Five Decades

Jyllands-Posten 15 september 2010 - Vi må ikke blive som Sverige

Jyllands Posten 21 september 2010 - Strid om indvandrere og intelligens (Morten Vestergaard)

Jyllands Posten 21 september 2010 - Truer lav IQ demokratiet? (Debat giv din mening)

Balder.org - Official Danish Army Report: Immigrants significantly less intelligent than native Danes

Balder.org - Stanford University: Racial Groupings match genetic profiles


Politiken 28 december 2009 - Man holder aldrig op med at være adopteret
BT Blog 21 oktober - Caucasofobia – Den accepterede racisme
Aktuel diskussion om racespørgsmålet med bl.a. Fjordman

The K9 Comparison—What Dogs Tell Us About Humans
September 2007 - Study: Humans' DNA not quite so similar English
Elder Brother: The Great Race Debate by Arthur White, Ph.D.
Fjordman about Caucasophobia - Accepted racism
Danskerne er et uddøende folk (Berlingske 20-08-05)
International diskussion om race og racens betydning
Rasisme, rase og innvandring av Carlos Bakke (Norsk Artikel der ligger ret tæt op af artiklen på denne side)
Ekstra Bladet: Den europæiske art er truet
Ole Kreiberg Den intellektuelle racismes historie (BA afhandling på KBH Universitet)
Ole Kreibergs tanker om racens betydning øverst på listen
Sebastian Opgave - Indeholder foruden meget viden om bl.a. historie og Islam også nogle interessante tanker angående race, racisme mm. Ret genialt faktisk...

Races, Languages, and Eugenics
The Races of Europe
What is Racism? - Thomas Jackson
Stanford University: Racial Groupings match genetic profiles
Racial Nationalism - Simon Rigelsfords mening In English
Artikel på VDare med mange links til studier af emnet race
Official Danish Army Report: Immigrants significantly less intelligent than native Danes
The Racial Compact A call for Racial Preservation, Independence, Rights and Good Will
80% of Europeans Descend From Stone Age Hunters
Blog for British Nationalism
Richard Lynn - Intelligence and the Wealth and Poverty of Nations
Book review of “Breeding between the Lines” by Alon Ziv

Blåøjet søger mage

Lidt udpluk fra artikel i Berlingske Tidende 24 oktober 2006

Af Marianne Fajstrup

Mænd med blå øjne foretrækker blåøjede kvinder. Det kan der være en god grund til - og det er ikke dén ...

Der kan ligge en dyb evolutionær grund til, at mænd med blå øjne foretrækker kvinder med blå øjne. På grund af arveligheden i øjenfarven kan den blåøjede mand være mere sikker på, at han er far til kvindens børn, hvis hun også har blå øjne.

Teorien er formet af Bruno Laeng, der er professor ved Institut for Psykologi på Universitetet i Tromsø.

Laeng, mener, at evolutionen vil være mere gavmild ved mænd, der har sikkerhed for paternalitet, og derfor vil en præference for blå øjne blive forstærket i de blåøjede mænd.

Blå Øjne - Blue Eyes
Jeg elsker blå øjne - Er jeg racist?

Blåøjede mænd viste en klokkeklar præference for kvindeansigter med blå øjne, mens brun-øjede mænds vurdering var uafhængig af øjenfarven. De foretrækker hverken blå eller brune øjne hos en kvinde.

To blåøjede forældre kan i princippet ikke få brunøjede børn, mens to brunøjede forældre godt kan få blåøjede. I den kombination er det mindre sandsynligt, at øjenfarven på afkommet sladrer om sidespring.

Undersøgelsen af øjenfarve-præferencer offentliggøres i fagtidsskriftet "Behavioral Ecology and Sociobiology" fra Springer Verlag. Læs det hele på Berlingske Tidende: Blåøjet søger mage

Kommentar: Det interessanteste ved artiklen i forbindelse med min udredning om 'racisme', er at der her igen bliver fastslået hvor vigtet det er for os som biologiske væsener at være sikre på at vores afkom også virkelig er vores...

500 Years of Female Faces

500 Years of Female Faces
YouTube MpwaFeHy3Qw

 

© artiklen må gerne kopieres til ikke kommercielt brug med kildeangivelse. på Internettet skal dette være et direkte link. I trykte udgivelser skal hele linket til artiklen gengives.
http://balder.org/avisartikler/racisme-begrebet.php
Balder Blog
 
Clicky Web Analytics