Balder Blog

  Til Forsiden

Jødiske Leveregler - Uddrag af Talmud

02 - Oversatte Citater fra Talmud Babli

Berakhoth (Velsignelsestraktaten).

Fol. 16b. »Det skete, at Rabbi Eliezers Tjenestepige døde. Hans Disciple traadte ind for at trøste ham ..

Da sagde han: Om Tyende siger man kun, hvad man siger til et Menneske, hvis Okse eller Æsel er kreperet.«

Fol. 58a. »R. Schila piskede en Mand, der havde haft kønslig Omgang med en Ikke-Jødinde. Denne Mand bagtalte ham hos Kongen...

Kongen spurgte da: »Hvorfor har du pisket ham?« R. Schila svarede: »Han har haft kønslig Omgang med et Hunæsel.« Kongen spurgte: »Har du Vidner?« - »Ja«. Saa kom Profeten Elias til Syne i menneskelig Skikkelse og bevidnede det . Da han gik bort, sagde en Mand til ham: »Tillader den Allerbarmhjertigste, at der sker Mirakler for Løgneren?« Profeten svarede: »Ryggesløse! De bliver jo kaldt Æsler! Der staar jo skrevet (Ezechiel 23. 20): » .de, hvis Kød er som Æslers Kød ..«

(O. A. Ud fra dette Sted i Biblen udleder de Skriftkloge mangfoldige Steder, at Ikke-Jøderne kun er Dyr (Æsler, Heste etc.), man bedes i det hele og store bemærke, hvorledes Jødernes Farisæere udlægger Det gl. Testamentes Skriftsteder).

Fol. 3a. »Rabbi Eliezer sagde: »Natten er delt i 3 Nattevagter; i hver Nattevagt sidder den Hellige (Jehova) og brøler som en Løve.«

Schabbath (Om HeIligdage).

Fol. 63a. »Rabbi Schemuel sagde: »Den eneste Forskel, der vil være paa vore Dage og Messiastiden, er den, at Regeringerne vil blive vore Slaver.«

Fol. 89 a. »Hvad betyder Har Sinai?« »Det betyder et Bjerg, fra hvilket Hadet har bredt sig ud over alle Gojim paa jorden.«

Fol. 111a. » ..Rabbi Schimon sagde: »Alle Israeliter er fyrstebørn«.

Erubin.

Fol. 21b. »Min Søn, giv mere Agt paa de Skriftkloges Ord end paa Lovens (Toraens) Ord .«

Fol 43b. »Saasnart Messias kommer, bliver alle Ikke-Jøder Israeliternes Slaver.«

Fol. 54b. »Hvorfor bliver Toraens (O. A. de 5 Mosebøgers) Ord sammenlignet med en Hind?« »Fordi Hinden har en snæver Skede, og altid er Hjorten ligesaa kær som første Gang, paa samme Maade er Toraens Ord altid de Studerende ligesaa kær som i den første Time."

Fol. 61 b. og 62 a »En Ikke-Jødes Gaard er at sammenligne med en Kvægstald.«

Fol. 75 a. »En Ikke-Jødes Bolig skal ikke betragtes som Bolig.«

Pesachim.

Fol. 72 b. »Rabbi Jochanan lærte: »Den, der besover sin menstruerende Kone, er skyldig, hvis han derimod besover sin menstruerende Svigerinde, saa er han ikke skyldig, da han af Skamfølelse ikke kan spørge hende, om hun er ren.«

Joma.

Fol. 18 b. »Rabh plejede at udraabe, naar han kom til Darsis: "Hvilken Kvinde vil tilhøre mig for en Dag?« Rabbi Nachman plejede at udraabe, naar han kom til Sekanzib: "Hvilken Kvinde vil tilhøre mig for en Dag?«

Jom Tob.

Fol. 21 b. »Rabbi Jose og Rabbi Akiba siger: »For Jer, men ikke for Hunde, for Jer, men ikke for Ikke-Jøderne er Helligdagene.« Men hvorfor er Hundene medtaget og Ikke-Jøderne udelukket? »Fordi Hundenes Ernæring er dig paalagt, - men Ikke-Jødernes er dig ikke paalagt.«

Fol. 37 a. »Det læres: »Naar et Stykke Kvæg og dets Unge er faldet i en Grube (paa en Festdag, paa hvilken man kun maa hente Kvæg frem til Slagtning, medens det derimod er forbudt at slagte Kvæget med dets Unge samme Dag), saa skal man, som Rabbi Eliezer siger, hente det ene op for at slagte det, og det andet skal man fodre paa Stedet, saaledes at det ikke dør. Rabbi Jehosua siger, at man skal betjene sig af en List. Man henter først det ene Stykke Kvæg op under foregivende af at skulle slagte det, men slagter det ikke, saa henter man det andet op, og nu kan man slagte det Stykke Kvæg, man ønsker.«

Taanith.

Fol. 3b. »Som Jorden ikke kan bestaa uden Vinde, saaledes kan den heller ikke bestaa uden Jøder.« (Det samme staar Aboda Zara 10 a).

Mo'ed Katan.

Fol. 9b. »Rabbi Jehuda sagde: »Paa ikke-jødiske Festdage er det tilladt at modtage Betaling fra Ikke-Jøder, fordi det gør dem ondt.« Rabbina sagde: »For en Ikke-Jøde er en Udbetaling altid ubehagelig."

Fol. 10b. »Paa Halvhelligdage maa man gaa til Ikke-Jødernes Marked og opkøbe Kvæg, Slaver, kvindeligt Tyende, Huse, Grunde og Vinbjerge, da dette er ensbetydende med, at man redder noget fra deres Hænder.«

Fol 17a. »Rabbi Gidel sagde: "En Skriftklog kan lyse sig selv i Ban, og han kan selv ophæve Banlysningen... ."  "Rabbi Ilai sagde: »Hvis nogen mærker, at han bliver gre­bet af onde Drifter, saa skal han tage hen til et Sted, hvor ingen kender ham, klæde sig i sort og følge sin Drift.« (O. A. Den samme pragtfulde Anvisning staar i Hagiga 16 a og Kidduschin 40 a).

Jabmuth.

Fol. 16b. »Naar en Ikke-Jøde eller en Slave har kønslig Omgang med en Jødinde, saa bliver Barnet en Bastard.«

Fol. 45a. »Ikke-Jøder og Slaver er bestemt til at skulle udryddes. 

Fol. 47 a. »En Ikke-Jøde kan ikke aflægge Vidnesbyrd.«

Fol 47b. »Rabbi Chija sagde: »En Ikke-Jøde bliver henrettet for Bedrageri, der ligger under een Peruta (een Øre), og han kan ikke erstatte Bedrageriet."

Fol. 53b. og 54 a. »Den, der har kønslig Omgang med sin Svigerinde, enten det nu er af Vanvare eller med Forsæt, enten det er tvun­gent eller frivilligt, enten det foreligger ufuldendt eller fuld­endt, har tilegnet sig hende, og der gøres heller ingen Forskel paa naturlig eller unaturlig Omgang. Raba sagde: »Der kan ikke være Tale om Tvang, eftersom Erektionen kun kan følge med Hensigt.« Man indvendte: »Det kan ske i Søvne !" eller »Det kan ske, naar Manden med Erektion falder ned fra et Tag over den paa Jorden liggende Svigerinde. . . . !" »Hvis han med Erektion har stødt mod sin Svigerinde i den Hensigt at støde mod Væggen, saa har han ikke tilegnet sig hende."

(O. A. Dette enestaaende Uheld med at falde ned fra et Tag og derved komme til at holde Bryllup med sin Svigerinde beskæftiger flere Steder i Talmud Rabbinerne stærkt, mon det er disse storslaaede Beregninger, de »danske« Rabbinere i vore Dage ønsker, vi skal beundre som Oldtids-Matematik?)

Fol 55b. »Under ikke-fuldbyrdet Omgang forstaas Indbringelsen af »glans«. R. Schemuel føjer hertil: »Og under fuldbyrdet Omgang forstaas den rigtige fuldbyrdelse, alt andet er kun at betragte som Berøring, - og medfører ingen følger.« (Se ogsaa Synhedrin Fol. 73 b).

Vore danske Jurister burde studere Talmud, ellers kan de meget let - uafvidende - komme til at begaa en svar Synd overfor en stakkels stærkt- og rettroende Jøde, der kun følger Rabbinernes Bud).

Fol. 57 b. (se Dokumentationer) Et lille Pigebarn paa 3 Aar og een Dag bliver forlovet gennem Samleje, men hun gør den, der har Omgang med hende, uren, saaledes at baade Overdynen og Underdynen forurenes.«

Fol. 59 a. "R. Jehuda sagde: »Hvis Pigebarnet er blevet besovet paa unaturlig Maade, saa er hun ikke tjenlig for Præster«. Efter R. Eleazers Mening behøver Defloration ikke at have fundet Sted, det er tilstrækkeligt, at hun er en Hore (O. A. En Hore er i H. t. Talmud enhver Ikke-Jødinde). R. Dimi fortalte: »Det hændte en Gang i Hitlo, at en Hund havde Omgang med en Pige, der laa og fejede en Stue, og Rabbi erklærede hende tjenlig for en Præst", R. Schemuel sagde: »Selv for en Ypperstepræst«.

Fol. 60 b. (se Dokumentationer) »R. Schimon ben Jochaj sagde: »En Proselytinde (O. A. Et lille ikke-Jødisk Pigebarn, der tvangsindlægges i Jødedommen) under 3 Aar og een Dag er tjenlig til Samleje med en jødisk Præst, thi det hedder (4. Mosebog 31. Kapitel, 18. Vers): »...men lader alle smaa Børn af Kvindekønnet, som ikke have kendt Mænds Samkvem, leve for Eder.« "..

Fol. 60 b. (se Dokumentationer) Hvorfra vidste Rabbinerne nu, hvem der ikke havde kendt Mandskøns Samkvem? -- Man førte dem frem for det Pandeblad, som Ypperstepræsterne bar paa Panden, og naar deres Ansigter blev gulgrønlige, saa vidste Rabbinerne, at de var tjenlige til Samleje, hvis de ikke blev gulgrønne i Ansigtet, saa vidste man, at de endnu ikke var tjenlige.

... .Saaledes hedder det (Dommernes Bog 21. Kapitel, 12. Vers): »Og de fandt blandt Indbyggerne i Jabes i Gilead fire hundrede unge Piger, Jomfruer, som ikke havde kendt nogen Mand og ikke havde haft Samkvem med nogen Mand, og de førte dem til Lejren i Silo, som er i Landet Canaan." -- Hvorfra vidste man det? R. Kahana svarede: » Man satte dem paa et Vinfads Munding, hos de besovede kunde man mærke Vinfadets Duft, men ved Jomfruerne kunde man ikke mærke dets Duft.«

Fol . 22 b. "Rabbi Jehuda siger, at kønslig Omgang er forbudt med den, som din fader kan ægte, - undtagen herfra er derfor en Slavindes Søster eller en I k k e-J ø d i n d e, som din fader ikke kan ægte.«

Fol. 61 a. (se Dokumentationer) "Det læres: Ligeledes lærte R. Schimon ben Jochai: "Ikke-Jødernes Grave forurener ikke den, der opholder sig paa dem, thi der staar skrevet (Ezechiel 34. Kapitel. 31. Vers): "Og I, mine Faar, min Græsgangs faar, I er Mennesker, jeg er Jeres Gud, siger den Herre, Herre.« Det vil sige, I er Mennesker, alle andre folkeslag kaldes ikke for Mennesker.« (O. A. Der kommer herefter en Del Indvendinger, hvorefter der henvises til, at der dér og der staar skrevet, saa og saa mange Mennesker (hvor der ikke kan være Tale om Jøder). Men disse Indvendinger gendrives kategorisk med Oplysnin­gen om, at det kun staar skrevet saaledes for at skelne (menneskelige Kreaturer) Ikke-Jøder fra Kvæg).

Fol. 61 a. "De Vise sagde: "Under Benævnelsen Hore skal kun forstaas Proselytinder (O. A. til Jødedommen overgaaede Ikke-Jødinder - og ifølge Schulchan Aruch, Ebenhaezar, forstaas ved Hore desuden alle andre Ikke-Jødinder), frigivne Slavinder og Kvinder, der er besovede i Utugt.«

Fol. 63a. »Rabbi Eleazar sagde: »Der staar skrevet (1. Mosebog, 2. Kap., 23. Vers): "Da sagde Adam: "Denne Gang er det Ben af mine Ben og Kød af mit Kød: denne skal kaldes Mandinde, thi denne er tagen af Manden.« Dette belærer os om, at Adam havde Samleje med ethvert Kvæg og ethvert Dyr, og først da han fik Samleje med Eva, blev han tilfreds.«

»Desuden sagde R. Eleazar: "Der findes ingen lavere Virksomhed end Landbrug.

Engang saa R. Eleazar en Ager med Bede, hvorpaa der var plantet Kaal i Bredden, da sagde han: »Selv om man vilde plante Kaal i Længderetningen, saa vilde Handel dog være mere indbringende.« Rabh gik engang igennem en Mark og saa Sæden bevæge sig, saa sagde han: "Bevæg dig kun, det er dog mere indbringende at drive Handel.«

»Raba sagde: "Sæt hundrede Zus i en forretning, saa har du hver Dag Kød og Vin, - men sæt hundrede Zus i Agerbrug, saa faar du kun Salt og Græs.«

Fol. 65 b. »For den kære freds Skyld maa man afvige fra Sandheden.

(se Dokumentationer) Selv Jehova har afveget fra Sandheden for Fredens Skyld.« (Se ogsaa Baba mezia Fol. 87 a).

Fol. 98 a. "Rabbinerne har sagt: »En Ikke-Jøde har ingen Far, fordi Ikke-Jøderne kun driver Utugt; Gud (Jehova) har erklæret deres Sæd for fredløs, som der staar skrevet (Ezechiel 23, 20): »de, hvis Kød er som Æselkød, og hvis Sæd er som Hestens Sæd.«

Fol. 103 a. "Da Slangen havde kønslig Omgang med Eva podede den Smuds i hende. Jøderne blev befriet for Smudset, Ikke-Jøderne beholdt det.« (Det samme staar i Schabbath 146 a, Aboda Zara 22 b).

Kethuboth.

Fol. 44 b. "Rabbi Jose ben Hanina sagde: »Naar nogen bringer falske Rygter i Omløb om en forældreløs Pige, saa er han straffri.«

Gittin.

Fol. 61 a. »Man skal ernære Ikke-Jødernes Fattige sammen med Israels fattige, man skal besøge Ikke-Jødernes Syge sammen med Israels Syge og man skal begrave Ikke-Jødernes Døde (trøste de Efterlevende) saavel som Jødernes Døde for fredens Skyld.«

Fol 61 a. "Man skal hilse paa Ikke-Jøderne for Fredens Skyld.«

Fol. 62 a. »Man skal ikke besøge en Ikke-Jøde paa hans Festdag og hilse paa ham, hvis man møder ham paa Gaden, saa skal man hilse paa ham - sagte og med tungt Sind.«

(Det samme staar i Schulchan Aruch: Joreh Deah 148,9).

Fol 23 a. og b. "Man spurgte Rabbi Ami: »Kan en Slave godkendes som Repræsentant ved Modtagelsen af et Skilsmissebrev fra en Ægtemands Haand?" -- "Da Misna ikke godkender en Ikke-Jøde, saa maa vel en Slave kunne godkendes.«

(O. A. Moral: En Ikke-Jøde staar paa et lavere Trin end en Slave).

Nedarim.

Fol. 31 b "Omskærelsen er en stor Ting! For hvis den ikke havde været, saa havde den hellige (O. A. Hermed menes Jehova) ikke skabt sin Verden; saa kunde Himmel øg Jord ikke bestaa.«

Baba Kamma. (Første Port - Om Civilprocesser):

Fol. 13 a. »Naar en Israelits Okse har stanget en Ikke-Jødes Okse, saa er han ikke pligtig at erstatte Skaden.« (Se ogsaa Fol. 37 b i samme Del).

Fol. 27 a. »Hvis nogen falder ned fra et Tag og bliver stikkende i en Kvinde (saaledes at han ved Faldet fuldbyrder Samleje), saa er han pligtig til Betaling. (Se ogsaa Jabmuth Fol. 53, Kethuboth 39 a)

Fol. 37b. "Hvis en Israelits Okse har stanget en Ikke-Jødes Okse ned, saa er Israeliten ikke pligtig til at erstatte Tabet. Hvis derimod en Ikke-Jødes Okse har stanget en Jødes Okse ned, saa skal Ikke-Jøden erstatte Skaden fuldt ud, eftersom Gud (O. A. her menes selvfølgelig som overalt Jehova) har givet Ikke-Jødernes Formuer til Jøderne.«

Fol. 38a.  »R. Abahu sagde: »Der staar skrevet: »Han (Jehova) stod og maalte Jorden, han saa sig omkring og spredte Nationerne .« Han saa ogsaa de syv Bud, som var givet Noachs Børn, men da de ikke blev fulgt af dem, saa stod han op og fordelte deres Ejendom til Jøderne.« Vore rabbinere lærer: »Engang sendte den ryggesløse Regering to Feltherrer til Jødernes Vise. De sagde: »Lær os Eders Love.« De Vise opfyldte deres Ønske og læste med dem Loven 3 Gange igennem. Da de fremmede tog Afsked med Rabbinerne, sagde de: »Vi er kommet alt igennem og finder det beroende paa Sandhed, kun forekommer det Sted os gaadefuldt, hvor der staar: »Naar en Israelits Okse har stanget en Ikke-Jødes Okse ned...« Rabbinerne svarede: »Denne Sag vil vi ikke forklare Regeringen.«

Fol. 44a. "Naar en Okse har gnubbet sig mod en Mur, og denne er faldet ned over et Menneske (O. A. En Jøde), eller hvis den har sigtet paa et Dyr og har dræbt et MenIIeske (O. A. En Jøde), eller hvis den har sigtet paa en Ikke-Jøde og er kommet til at dræbe en Jøde, saa er han straffri.«

Fol. 113a. (se Dokumentationer) »Rabbi Asi erklærede: »Man maa lyve overfor ikke-jødiske Toldere og narre dem for Tolden, thi det læres: »Naar en Jøde og en Ikke-Jøde kommer for Retten, saa skal du (som Dommer) saa vidt muligt give Jøden Ret efter de jødiske Love, og til Ikke-Jøden skal du sige: Saaledes er det efter vor Lov, - og hvis du er tvunget til at rette dig efter de ikke-jødiske Love, saa maa du ogsaa se at give Jøden Ret, idet du siger til Ikke-Jøden: Saaledes er det efter Jeres Lov. Hvis dette heller ikke kan lade sig gøre, saa maa du se at faa Ikke-Jøden dømt ved en List.«

Fol. 113b. »Hvorfra ved vi, at det er lovligt at tilegne sig Ikke-Jøders tabte Ejendele? Der staar skrevet (5. Moseb. 22,3): »Med alt det, som din Broder har, tabt .« Altsaa din Broder maa du bringe tabt Ejendom tilbage, men du maa ikke gøre det til en Ikke-Jøde.« (Se ogsaaSchulchan Aruch: Choschen ha mischpat 226, 1 og 261, 2).

Fol. 113b. Schemuel sagde: »Det er tilladt at føre en Ikke-Jøde bag Lyset ved Tilbagebetaling (naar Ikke-Jøder har taget Fejl til egen Skade), eller bedrage ham ved Tilbagebetaling.« (O. A. Se ogsaa Schulchan Aruch: Choschen ha mischpath 348,2).

Saaledes afkøbte Schemuel engang af en Ikke-Jøde en Guldskaal for Bronze for 4 Zus og bedrog ham ved Betalingen for 1 Zus; han sagde desuden til ham: »Se, jeg stoler paa dig.« Rabina købte engang af en Ikke-Jøde en Palme til Plantedeling; han sagde da til sin Tjener: »Gaa og hent mig af Roden, thi Ikke-Jøden kender kun Antallet.«

Rabbi Aschi var engang ude at spadsere og saa Vindruer hænge i en Frugthave, saa sagde han til sin Tjener: »Gaa hen og skaf mig at vide, hvem de tilhører, hvis de tilhører en Ikke-Jøde, saa stjæl nogle til mig, men hvis de tilhører en Jøde, saa maa du ingen tage.«

Fol. 114a. »Hvis en Jøde til en Ikke-Jøde har solgt en Grund, der grænser op til en anden Jørdes Mark, saa skal Jøden lyses i Ban, da Naboen kan sige: »Du har ladet en Løve slaa Lejr ved min Grænse.« Jøden skal være lyst i Ban, indtil han overtager Ansvaret for enhver Skade, som derigennem kan opstaa.« (Se ogsaa Baha mezia 108 b, og Schulchan Aruch: Jore de' ah 334,43).

Baba Mezia. (Mellemste Port - Om Civilprocesser).

Fol. 33b.»Hvis man beskæftiger sig med Skriften (Toraen = Mosebøgerne), saa er dette altid noget -- men ikke noget særligt; hvis man beskæftiger sig med Mischnah (O. A. Grundstoffet i Talmud), saa er dette noget, og man faar ogsaa Belønning herfor, hvis man derimod beskæftiger sig med Talmud, saa findes der intet større end dette«.

"Vi maa se Jeres Glæde! Men de skulde beskæmmes. (Essais 66,5). Det vil sige, de ikke-jødiske Folk vil blive til Skændsel, - og Jøderne vil glæde sig.« 19

Fol. 24 a. og b. Hvis flertallet paa en Plads bestaar af Jøder, saa maa man udraabe fundne Sager, hvis Flertallet bestaar af Ikke-Jøder, saa kan man beholde det fundne.«

Fol. 84 a. »Profeten Elias mødte engang R. Iismael og skældte ham ud, fordi han havde angivet Jødiske Tyve (til den ikke-jødiske Regering). (O. A. Hvor kunde R. Iismael nu ogsaa nænne det!)

Naar R. Iismael og R. Eleazar mødtes, saa kunde et Kvægpar gaa mellem dem uden at berøre dem, saa stor en Vom havde de. Engang sagde en Matrone til dem: »I kan da umuligt være Far til Jeres egne Børn.« De svarede hende: »Vore Koners Vomme er endnu større end vore.« »Ja, saa maa det da være helt umuligt,« fortsatte hun. Da svarede de hende: »Som en Mand er, saaledes er hans Styrke.« (Dommernes Bog 8, 21).(O. A. Der følger herefter en nærmere »etisk« Redegørelse af de mægtige Kønslemmer, Rabbinerne var i Besiddelse af).

Fol. 111 b. »I Henhold til R. Jehuda er det ikke tilladt at stjæle fra en Jøde, men det er tilladt at stjæle fra en Ikke-Jøde.«

Fol. 114 a og b. (se Dokumentationer)

»Engang traf Rabba ben Abuha Profeten Elias staaende paa en ikke-jødisk Begravelsesplads, og (efter at have stillet ham et Spørgsmaal) sagde til ham: »Men Mester er jo Præst, hvorledes kan det da være, at han nu staar paa en Begravelsesplads.« Profeten Elias svarede ham: »Du har nok ikke studeret Renlighedslovene, thi R. Schiman siger: »Ikke-Jødernes Grave forurener ikke, thi det hedder (Ezechiel 34. Kapitel 31. Vers): »I er Mennesker, jeg er Eders Gud, siger den Herre, Herre.« Det vil sige, Jøderne kaldes Mennesker, men Ikke-Jøderne kaldes ikke Mennesker, men Dyr." (O. A. Se ogsaa Jabmuth 60 b).

Fol. 62 b. »Rabbi Sapphra lærte i Rabbi Hijas Navn om Aager: »Der findes Handlinger, der i og for sig er tilladt, men som dog er forbudt, da de kan øves ved List gennem Aager.«

Baba Bathra.

Fol. 54 b. »Ikke-Jødernes Ejendom er som Ørkenen, den er som herreløst Gods, og den Jøde, der først tager den i Besiddelse, erhverver den.« (O. A. Se ogsaa Schulchan Aruch: Choschen ha' mischpath 156, 5 og 271, 4).

Synhedrin. (For det høje Raad.)

Fol. 19 b. "Saul sagde til David: »Hvis du vil have, at jeg skal give dig min Datter Mikhal, saa maa du gaa ud og hente mig 100 filister-forhuder.« Derpaa tog David ud og hentede dem til Saul. Saul var imidlertid af den Mening, at forhuderne ikke kunde bruges til noget, medens David var af den. Mening, at de kunde bruges til føde til Hunde og Katte.« 

Fol. 52 b. (se Dokumentationer) »Rabbinerne lærte med Hensyn til 3. Mosebog 20. Kap. 10. Vers:

»Naar en Mand (med mindre han er mindreaarig) vil begaa Ægteskabsbrud med en anden Mands Kone (medmindre Ægtemanden er mindreaarig) - nemlig med sin Næstes Kone, - medmindre der er Tale om en anderledes Troendes Kone - saa skal han dræbes.«

Fol. 55 b. (se Dokumentationer) "Kom og hør: Naar en kvindelig Person er 3 Aar og 1 Dag gammel, saa kan hun blive forlovet gennem Samleje, naar Samlejet foretages i den Hensigt. Naar en Svoger har besovet sin Broders Enke, saa har han ægtet hende. - Kom og hør: Naar en Dreng paa 9 Aar og een Dag har besovet sin Svigerinde, saa har han ægtet hende, og han kan først give hende et Skilsmissebrev, naar han bliver myndig.«

Fol 55b. "Det læres: Tyveri, Røveri og voldelig Bemægtigelse af en smuk Kvinde er forbudt en Ikke-Jøde overfor en Ikke-Jøde og en Ikke-Jøde overfor en Jøde, men det er tilladt en Jøde overfor en Ikke-Jøde.«

»Det er forbudt en Ikke-Jøde at myrde en Ikke-Jøde, og det er forbudt en Ikke-Jøde at myrde en Jøde, - men det er tilladt en Jøde at myrde en Ikke-Jøde.«

"Det er forbudt en Ikke-Jøde at tilbageholde en IkKe-Jødes eller en Jødes Dagløn, men det er tilladt en Jøde at tilbageholde en Ikke-Jødes Dagløn.«

"Hvis Ikke-Jøder eller Smaakvægshyrder er faldet i en Grube og svæver i Livsfare, saa er det forbudt at hjælpe dem op.«

(O. A. Vi ser af fodnoten paa den dokumenterede fotokopi af Lazarus Goldschmidts tyske Talmud-Oversættelse, hvis Rigtighed bekræftes af Overrabbiner Friediger ved Synagogen i Krystalgade i København, at disse tusindaarige etiske Menneskedokumenter stadig for Jøderne har Nyhedens og Vor moderne Tids fulde Kraft, naar vi noterer den Bemærkning som (sandsynligvis Oversætteren Lazarus Goldschmidt) (?) kommer med: »B. Katz prøver i et særligt Skrift, som er udgivet i Warschau i 1895 (!) under Opbud af megen Viden og Skarpsindighed at bevise, at dette Sted

Synhedrin.

(Stedet, hvor man ikke maa redde Ikke-Jøder og Smaakvægshyrder fra Livsfare) ikke har noget med Livet men derimod kun med Godset (det bortløbne Kvæg) at gøre: dette maa dog kun opfattes som forsvar ikke som Sandhed.«) 

Fol. 57 b. "En Noachide bliver henrettet gennem en eneste Dommer ved et Vidne og uden foregaaende Stævning.«

Fol. 58 b. "R. Chona sagde: "En Ikke-Jøde maa gerne have kønslig Omgang med sin Datter, en Slave maa have kønslig Omgang saavel med sin Moder som med sin Datter. Naar en »Noachide« har udset en Pige ti1 sin Slave, og han saa besover hende, saa skal han henrettes. Naar en Noachide besover en anden Noachides Kone paa unaturlig Maade, saa er han fri for Straf.«

(O. A. En Noachide er et Menneske, som Jøderne efter eget Udsagn sætter højere end andre Ikke-Jøder paa Grund af deres højere Moral, idet de anerkender de mest primære menneskelige Moralbestemmelser, de saakaldte "syv noachidiske Love«).

"Naar en Ikke-Jøde slaar en Jøde, saa fortjener han Døden. Naar en Ikke-Jøde giver en Jøde en Ørefigen, saa er det det samme, som om han havde slaaet selve Guddommen.«

Fol. 59 a. "Naar en Ikke-Jøde holder fridag, saa fortjener han Døden, thi det staar skrevet (første Mose Bog 8. Kap., 9. Vers): "Dag og Nat skal de ikke have fred.«

(O. A. Det er meget interessant -- ud fra Betragtningen om Jødernes aartusindgamle høje Etik - at se, hvad de kan faa ud af et Skriftsted, som i vore danske Bibler lyder: "Saa længe Jorden staar, skal Sæd og Høst, og frost og Hede, og Sommer og Vinter, og Dag og Nat ikke aflade«). "Naar en Ikke-Jøde beskæftiger sig med Loven (Toraen), saa fortjener han Døden; thi det hedder (5. Mosebog, 33. Kapitel, 44. Vers): "En Lov bød Mose os, en Ejendom for Jakobs forsamling.«

Fol. 76 b. » R. Jehuda sagde: "Om den, der bortgifter sin Datter til en Olding - eller som giver sin ikke fuldvoksne Søn en Kone eller som giver en Ikke-Jøde tabt Ejendom tilbage, siger Skriften: (5. Moseb., 29. Kap., 19--20): "..,. for at de Vædede maa rives bort med de tørstige, - en saadan skal Herren ikke tilgive....

Fol. 78 b. (se Dokumentationer) "Naa en Jøde dræber et Menneske i den Hensigt at dræbe et Dyr, naar han dræber en Jøde i den Hensigt at dræbe en Ikke-Jøde, eller naar han dræber et sundt foster i den Hensigt at dræbe et Misfoster, - saa skal han ikke straffes.«

Fol. 92b. "R. Jochanan sagde: "De fromme Israeliter er Herren (Jehova) langt kærere end de tjenstgørende Engle.«

Fol. 104 a. "Rabba sagde i Rabbi Jochanans Navn: »Overalt hvor Jøderne kommer hen, skal de gøre sig til Fyrster over deres Herrer.«

Aboda Zara. (Fremmed Kultus - Afgudsdyrkelse).

Fol. 3 a. "Naar Messiastiden er inde, saa vil de verdslige Nationer (O. A. Ikke-Jøderne) komme for at blive Proselytter. Vil de da blive optaget? Det læres jo, at der ikke vil blive optaget Proselytter, naar Messiastiden er inde, ligesaalidt som man optog Proselytter i Davids Dage eller i Salomons Dage. De bliver paatrængende Proselytter, men den Hellige (O. A. Jehova) vil sidde der og le dem ud.« (Se Psalme 2, Kap. 4.)

Fol 4a. »Rabbi Chana ben Chanina pegede paa en Modsigelse: "Det staar skrevet (Jesaias 27, 4): "Vrede føler jeg ikke", og det hedder (Profeten Nahum 1. 2):"Herren er en Hævner og fuld af Vrede.« Det er ingen Modsigelse, det ene Skriftsted taler om Jøderne, det andet om Verdens øvrige Folk.« (Se ogsaa Berakhoth 7 a). »Den Hellige (Jehova) sagde til Israel: «Naar jeg dømmer Jøder, saa dømmer jeg dem ikke som Verdens andre Folk.« 

Fol. 6 a. "Rabbi Tachlipha siger, at Forretningsomgang med de Kristne i H. t. Rabbi Ismael altid er forbudt.«

(O. A. Hvad Rabbinerne imidlertid forbyder paa den ene Side, det tillader de igen paa den næste, alle Forbud og Love er jo i Talmud underkastet Omstændighederne. Interessant er her kun den Kendsgerning, at Kristne udtrykkelig nævnes - og nævnes blandt Afgudsdyrkere, hvilket vore moderne Rabbinere jo meget gerne vilde benægte).

Fol. 20 a. Man skal ikke sælge den Fremmede (Ikke-Jøden) noget grundfast, derimod maa man sælge ham det, som er afhugget. Thi det staar skrevet (5. Mosebog, 7. Kap.; 2. Vers): "Du skal ikke vise dem Naade.« "Du skal derfor ikke taale, at Ikke-Jøder sætter Bo.«

»Rabbi Jehuda sagde: "Man maa ikke sige: hvor skøn er denne Ikke-Jødinde! Da Rabbi Akiba. saa Fru Rufus, spyttede han, lo og græd.«

Fol. 21 a. »Man maa ikke leje Huse ud til Fremmede i Israels Land og slet ikke Marker. I Udlandet maa man leje ud til de Fremmede (O. A. Ikke-Jøder), og selv der, hvor det er tilladt at leje til dem, gælder dette ikke for Beboelsesrum, fordi de der kan bringe deres Afguder ind.«

Fol. 22 b. "Mar Ukaba sagde: »Ikke-Jøderne driver Utugt med deres Fællers Kvinder, og naar en Ikke-Jøde kommer til Kvinden og ikke finder hende, saa besover han et Dyr, som han finder der. Hvis du imidlertid ønsker det, saa kan jeg ogsaa fortælle dig, at selv hvor han finder hende hjemme, besover han Dyret, thi Mesteren sagde, at en Jødes Dyr var en Ikke-Jøde kærere end hans egen Kone. R. Jehuda fortalte, at han en Gang paa et Marked havde set, hvorledes en Ikke-Jøde købte en Gaas, besov den, drejede Halsen om paa den og aad den.«

(O. A. Man kan ikke nægte, at de gamle Rabbinere har haft en høj etisk Fantasi).

Fol. 26 a. "En Jødinde bør ikke yde en Ikke-Jødinde Fødselshjælp, da hun derved hjælper med til Fødslen af en Afgudsdyrker. En Ikke-Jødinde maa ikke die en Jødindes Barn, fordi man maa have Ikke-Jødinden mistænkt for Blodsudgydelse. (O. A. Det samme staar i Schulchan Aruch: Jore deah 154, 2).

Fol. 26 b. »Rabbi Abahu lærte for Rabbi Jochanan: »Ikke-Jøder og Smaakvægshyrder skal man ikke redde, naar de svæver i Dødsfare eller naar de er faldet ned i en Grube, men man skal heller ikke støde dem ned i Gruben, derimod skal man støde Kættere, Forræddere og Frafaldne ned i Gruben og ikke hjælpe dem op. Hvis der findes en fast Stige i Gruben, saa skal man ødelægge den og sige, at man gør det, for at ikke Kvæget skal falde ned. Skulde der være en Sten for Haanden, som egner sig til at dække Aabningen over Gruben, saa skal man vælte den over Aabningen, og man skal sige: Jeg dækker kun Aabningen til saa lang Tid, som det tager at føre mit Dyr over. Hvis der findes en bevægelig Stige i Gruben, saa skal man tage den bort og sige til den eller dem, der befinder sig i Gruben i Livsfare: "Jeg skal først hente min Søn ned fra Taget.«

(O. A. Og alt dette sker kun for den kære Freds Skyld ---mipne darke schalom - hvor maa vi Ikke-Jøder være onde, hvis vi kan se ondt heri. Det samme om Ikke-Jøder og Smaakvæghyrder staar ogsaa i Abodazara 13 b og Synhedrin Fol. 57 a. se Side 40).

Fol. 27 b. "Naar en Jøde under Trusel om Dødsstraf bliver tvunget til at ære en Afgud, saa skal han ære den og ikke lade sig slaa ihjel!«.

Fol. 28 a. (se Dokumentationer) "Kom og hør: Rabbi Johanan led engang af Tandpine. Saa gik han hen til en Matrone (O. A. Sandsynligvis en ikke-jødisk), og hun tilberedte ham et Lægemiddel til om Torsdagen og til om Fredagen. Men saa sagde Rabbien til hende: »Hvad skal jeg nu gøre. hvis jeg ogsaa faar Tandpine paa Lørdag. (O. A. Sabbat). Hun svarede: »Saa vil du ikke mere have Brug for det.« »Men«, sagde Rabbien. »hvad skal jeg gøre, hvis det nu alligevel bliver nødvendigt?« Hun svarede ham derpaa: »Vil du sværge mig, at du ikke vil røbe Lægemidlet til nogen? « Rabbien svor saa: »For Israels Gud sværger jeg, at jeg ikke vil røbe det." Matronen gjorde ham da bekendt med Lægemidlet, og om Lørdagen (O. A. Sabbatdagen) røbede han Hemmeligheden om Lægemidlet i et Foredrag.- Man kan maaske nu indvende: »Jamen, det havde han jo svoret paa, at han ikke skulde!« - Nej, det havde han nemlig ikke, han havde kun svoret, at han ikke vilde røbe det for Israels Gud. (O. A. Som jo dog maa formodes at kende Hemrneligheden), han havde ikke sagt noget om, at han ikke vilde røbe det for Israels Folk!« Man kan maaske nu yderligere indvende: »Jamen, er dette ikke en Vanhelligelse af Guds Navn. »Nej, det kan det ikke være, da han jo faktisk i Forvejen havde meddelt Matronen, at han vilde røbe Hemmeligheden."

Fol. 37 a. (se Dokumentationer) »Rabbina sagde: »Saaledes forurener et ikke-jødisk Pigebarn paa 3 Aar og een Dag, som paa dette Tidspunkt er tjenlig til Samleje, paa samme Maade som en menstruerende.«

Makkoth.

Fol. 7 b. (se Dokumentationer) »Den, der med Forsæt har dræbt et Menneske, bliver henrettet, med mindre han er kommet til at dræbe en Jøde i den Hensigt at dræbe en Ikke-Jøde.« (Se ogsaa Synhedrin 78 b).

Kalla.

(Nedenstaaende Citat fra Kalla, hvis Rigtighed i Br. A. Luzsenskys Oversættelse er bekræftet ved den ungarske Under- og Overret, findes, saa vidt jeg har kunnet konstatere, ikke i Lazarus Goldschmidts Oversættelse, og paa samme Maade forholder det sig med det herpaa følgende Citat fra Arachin).

Fol. 18 b. "Da engang de ældste sad ved Porten, gik to Drenge forbi dem, den ene bedækkede sit Hoved, medens den anden blottede sit af Mangel paa Agtelse for de siddende Ældste. Da sagde Rabbi Eliezer: »Den Dreng, som blottede sit Hoved, er en Horeunge (Mamser).« Rabbi Jehoscua sagde, at han var en Menstruationsunge (Ben-hannidad). Men Rabbi Akiba sagde, at Drengen var en Mamser og en Ben-hannidad. Saa sagde de ældste til Rabbi Akiba: »Hvorledes kan du have Hjerte til at sige dine Fæller imod?" Men han svarede: "Jeg vil bevise, hvad jeg har sagt.« Han gik derpaa hen til Drengens Moder, som sad paa Markedspladsen og solgte Bælgfrugter, og sagde til hende: »Min Datter, hvis du vil besvare mig et Spørgsmaal, saa vil jeg give dig Andel i det evige Liv.« Hun svarede ham: Sværg mig i Guds Navn!" Derpaa svor Rabbi Akiba ved sine Læber, men i sit Hjerte gjorde han Eden ugyldig, og spurgte hende: Hvorledes er det fat med din Søn?« Hun svarede ham: »Da jeg fejrede Bryllup, var jeg uren, og min Mand holdt sig fra mig. Brudesvenden kom imidlertid til mig, og fra ham har jeg denne Søn.« Herved blev det bevist, at Drengen var en Mamser og Ben-hannidad. Saa sagde de Ældste: »Rabbi Akiba er stor, da han beviste overfor Rabbinerne den Vildfarelse, de svævede i«, og paa samme Tid sagde de: »Lovet være Herren, Israels Gud, der har aabenbaret sin Hemmelighed for Rabbi Akiba ben Josef.«

Arachin.(Se Bemærkningen til Kalla Fol. 18 b).

Fol. 47 b. »Et Pigebarn paa 3 Aar og een Dag bliver forlovet gennem Samleje med hende, hvis hun imidlertid er under 3 Aar og een Dag, saa betyder Samleje med hende lige saa lidt, som naar man berører øjet med Fingeren, d. v. s. det skader ikke Jomfrueligheden, da Hinden vokser til igen,«

«O. A. Et lille Pigebarn paa 3 Aar og een Dag er tjenligt til Samleje, se ligeledes Kethuboth 6 a og 9 a, Jabmuth 57 b og 60 a, Kidduschin 10 a, Aboda Zara 37 a, og den mindst 1000 Aar ældre Fortsættelse af Talmud: Schulchan Aruch).


Menachoth.

Fol. 44 a. »Rabbi Meir sagde: »Mennesket er forpligtet til daglig at udtale de tre følgende Lovprisninger: Velsignet være Gud (Jehova), at han ikke har gjort mig til en Ikke-Jøde, - at qahan ikke har gjort mig til en Kvinde; - og at han ikke har gjort mig til en Uvidende.«

(O. A. Det samme staar i Schulchan Aruch: Orach Chajin 46). 

Kidduschin.

Fol. 72 b. »Rabbinerne lærte: »En Proselyt maa gifte sig med en Bastard (O. A. Originalsproget har Mamser --- Horeunge), og Barnet bliver en Bastard.«

(O. A. samme Bemærkning, og skulde nogen efter de anførte Talmudcitater føle Trang til at gaa over til den jødiske Religion, saa maa vi gøre opmærksom paa, at en saadan nyomvendt (Proselyt) af Jøderne betragtes som det samme Kvæg som Ikke-Jøder).

Taanith.

Fol. 18 a. »Det læres: »Den 28. Adar (Marts) fik Jøderne et godt Budskab, nemlig at de igen maatte beskæftige sig med Toraen. Den ryggesløse Regering havde nemlig iværksat Religionsforfølgelser mod Jøderne, de maatte ikke beskæftige sig med Toraen, de maatte ikke lade deres Sønner omskære, og de maatte ikke holde Sabbat. Jehuda ben Samua og hans Fæller indhentede derefter Raad hos en Matrone, og denne sagde til dem: »Gaa ud og larm op om Natten.« Derpaa gik de ud og larmede op om Natten, idet de raabte: »O Himmel, er vi ikke jeres Brødre, er vi ikke Børn af samme Fader og samme Moder, paa hvilken Maade er vi anderledes end andre Nationer og andre Sprogstammer, eftersom I hænger saadanne svære Bestemmelser over os.« Da ophævede den ryggesløse Regering Forfølgelsen, og denne Dag gjorde man til en Festdag.«

01 - Forord og Indledning 03 - Dokumentation
   
Indholdsfortegnelse  

01 - Forord og Indledning
02 - Oversatte Citater fra Talmud Babli
03 - Dokumentation
04 - Efterskrift
05 - Kristendom og Jødedom
06 - Jødedommen i Defensiven
07 - Er Ikke-Jøderne i H. t. Talmud Dyr eller Mennesker

08 - Skænding af Ikke-Jødiske Spædbørn
09 - Hvem citerer galt? Hvem citerer mod bedre Vidende?
10 - Læres Talmud virkelig endnu idag?
11 - Enkelte Udpluk fra den idag ved Synagogen i Krystalgade benyttede Bønnebog

 

Til Forsiden

Denne samling tekster er kompileret af det nu hedengangne
Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning
Balder Blog

 

 

 

Clicky Web Analytics

Clicky