Balder Blog

  Til Forsiden

Jødiske Leveregler - Uddrag af Talmud

Efterskrift

Med Talmud Babli, Taanith Fol. 18a synes jeg, det vil være passende at slutte min foreløbige Gennemgang af de jødiske Leveregler, selvom det kunde være fristende at fortsætte Bind efter Bind.

Jøderne har ikke forandret sig. De var i Tidernes Morgen, som de er idag. Stedet fra Taanith Fol. 18 a kunde godt staa som Motto over Brølet i Verdenspressen, naar Jøderne ser sig opdaget, - og naar enkelte Lande ryster dem af sig eller sætter dem paa Plads. Saa er det, vi har Jødernes Larmen op om Natten paa Verdenspressens natlige Jøderedaktioner:

"Er vi da ikke Jeres Brødre, er vi da ikke alle Mennesker, er vi da ikke alle lige, hvorfor er andre Mennesker da saa onde imod os.«

Vi ser desuden fra samme Citat Taanith fol. 18 a. - at Jøden stadig konsekvent og uafvigeligt, men tilpasset efter Livets og Tidens forhold følger Læren Talmud.

I disse Talmud-Citater har jeg holdt mig til, hvad der er offentligt tilgængeligt og kontrollabelt for alle Danske, der blot kan en Smule Tysk, - men selvom det paa Forhaand vilde lyde utroligt, - saa vil disse let kontrollable og/eller dokumenterede Citater sikkert give mine Læsere en forstaaelse af, at den udvidede Talmud (Toraen, Talmud, de rabbinske og kabbalistiske Værker samt Schulchan Aruch) indeholder langt forfærdeligere Ting, - Ting overfor hvilke selv den mest løbske fantasi bliver en ren Snegl. Jeg vil imidlertid her anføre et Talmudcitat paa en mere udførlig Maade, og samtidig meddele den danske Offentlighed, hvad en tysk antijødisk Talmududgave: Der Talmud sagt uns (Berlin 1936) siger dertil: Stedet lyder efter Talmud Babli (Lazarus Goldschmidts Oversættelse):

 "Pesachim fol. 49 b. »Rabbinerne lærte: Et Menneske maa sælge alt, hvad han har, og gifte sig med en Skriftklogs Datter, thi saa er han sikker paa, at hans Søn bliver Skriftklog, naar han selv dør eller kommer under Ban.

Han skal ikke gifte sig med Datteren af en Mand af det menige folk, thi hvis han dør eller kommer under Ban saa er hans Slægt kun af det menige folk.

Hvis han ikke kan finde en Skriftklogs Datter at gifte sig med, saa maa han se at gifte sig med en betydende Mands Datter, hvis han heller ikke kan det, saa maa han se at gifte sig med en Synagogeforstanders eller Børnelærers Datter.

Kun maa han aldrig gifte sig med Datteren af en Mand af det menige folk, thi det er en Vederstyggelighed, og deres Kvinder er en Vederstyggelighed, - og om deres Døtre hedder det: forbandet være de, der sover sammen med et Dyr.

Rabbi Eleazar sagde: En Mand af det menige Folk maa man slagte paa en Forsoningsdag. der falder paa en Sabbath. Hans Elever sagde til ham: Mester, sig dog schæchte. Men Rabbi Eleazar svarede: Schächtning fordrer Velsignelse, men Slagtning ikke.«

Rabbi Senmel ben Nahmani sagde i Jochanans Navn: En Mand af det menige Folk maa man sønderrive som en Fisk.

Rabbi Semuel ben Lichaq sagde: Man maa slaa ham ned bagfra.«

Den ovenfor omtalte tyske Udgave med Talmudcitater føjer hertil:

(Som vi ved, har alt, hvad der læres og fortælles i Talmud i Modsætning til det overfladiske Indtryk, en dybere Betydning.)

Da Jøderne lever spredt mellem andre Folk, saa retter enhver given Anvisning sig mod Værtsfolkene, som altid er Ikke-Jøder. Fremfor alt har de talmudiske Anvisninger det Formaal at give de enkelte Jøder Vaaben i Hænde i Kampen mod Værtsfolket.

Af ovenstaaende Afsnit kan man se paa hvilken Maade Læresætninger i Nøglestil nedlægges i Talmud, som altid maa blive til Værtsfolkets Ulykke: Læresætninger, som paalægger Jøderne at trænge ind i Værtsfolkets indflydelsesrige Kredse for at udøve ødelæggende Arbejde.

Man kan læse det ovenstaaende Talmudsted omtrent som følger:

Et Menneske (naturligvis en Jøde, da Gojim jo ikke er Mennesker) skal i det fremmede Land fralægge sig enhver unyttig Samvittighedsfølelse. Han skal forsøge at trænge ind i Værtsfolkets indflydelsesrige Kredse gennem Giftermaal, han skal aldrig indgifte sig i almindelige Kredse, da dette intet nytter ham og heller ikke vil hjælpe ham i Tilfælde af Besværligheder.

Hvis han ikke kan gifte sig med Døtre i de førende Kredse, saa kan han ogsaa henvende sig til Døtre af Gejstligheden eller Lærerstanden, fordi der i det mindste her bliver givet ham Mulighed for at paavirke og ødelægge Værtsfolket med jødiske Ideer i ikke ringe Maalestok. Naar Jøden indgifter sig paa den Maade i Værtsfolket, saa ser man bort fra, at hans Kone ikke er Jødinde.

Under alle Omstændigheder er den forbandet, som trods denne Anvisning gifter sig med en Datter af det menige Folk, eftersom et saadant Giftermaal er formaalsløst.

De øvrige Anvisninger siger, at man maa myrde en Mand af det menige Folk (Ikke-Jøde), og hvis det er nødvendigt endog bagfra, dvs. snigmyrde ham, og især paa en høj Helligdag!!! (Ritualmord)!

Hvis man vil schæchte ham, saa maa det ske rituelt (Schæchtning fordrer Velsignelse).

Ved Tydningen af det omtalte Talmudsted maa man give Agt paa, at Rabbi Eleazar paa sine Elevers Opfordring til at sige, »schlachten« i Stedet for »metzelth ikke udtale et Forbud, men kun fastslaar, at Udtalelsen af en Velsignelse er nødvendig, hvis der er Tale om »schlachten« (Schächtning).«

Det forekommer mig under alle Omstændigheder, at ovenstaaende »antijødiske« tyske Udlægning er særdeles interessant.

Endnu et Talmudsted har jeg gemt til denne Efterskrift. Talbud Babli, Baba Kamma Fol. 113 b:

»Rabbi Bebaj ben Gidel sagde i Rabbi Simon den Frommes Navn: »Det er forbudt at røve noget fra en Ikke-Jøde, dog er det tilladt at beholde hans tabte Ejendom.«

Der indvendes nu: »Hvorledes kan det være, at det er forbudt at røve noget fra en Ikke-Jøde, det staar dog skrevet: "Og du skal fortære alle de Folk. som Herren din Gud giver i din Vold.« (5. Mosebog 7. Kap. Hi. Vers).

"Jamen, dette gælder kun til den Tid, da de er i din Vold, ikke for den Tid, da de ikke er i din Vold. Det er derimod tilladt at beholde Ikke-Jødens tabte Ejendom, thi Rabbi Hama ben Gorja sagde i Rabhs Navn: »Hvorfra ved vi, at det er tilladt at beholde Ikke-Jødens tabte Ejendom?« Det staar skrevet: »Med alt det, som din Broder har tabt«, Din Broder maa du give den tabte Ejendom tilbage, men du maa ikke give Ikke-Jøden tabt Ejendom tilbage .(O. A. Se Fortsættelse paa Side 17 og 18 i mine Talmudcitater).

Den allerede ovenfor nævnte tyske Udgave "Der Talmud sagt uns« føjer hertil følgende Bemærkninger:

»Røveri fra Ikke-Jøder er i og for sig tilladt, derfor fremkommer det forundrede Spørgsmaal, hvorledes det kan være, at det er forbudt at røve fra en Ikke-Jøde, naar der dog staar i Skriften »Du skal tilintetgøre (i den tyske Tekst staar »fortære«) alle de Folk. som Herren din Gud giver i din Vold.« Som Svar bliver det sagt - ogsaa ved Hjælp af Eksempler.. -- at Røveriet, før Jøderne har den fulde Magt, maa fore-

gaa paa en saadan Maade, at Ikke-Jøderne ikke mærker det, saaledes gennem ulovlig Tilegnelse af fundne Sager, Forfordeling, Fejlgivning eller Fejltælling ved Betalinger, daarlig Maal og Vægt, Udnyttelse af Fejltagelse osv.

Først naar Herren har givet Ikke-Jøderne i Jødernes Vold, dvs. naar Udbytningen af Folkeslagene kan foregaa aabent og uden Fare for Jøderne, fordi de har tilrevet sig Statsmagten, først da kan man gaa bort fra det forsigtigere System.«

03 - Dokumentation 05 - Kristendom og Jødedom
   
Indholdsfortegnelse  

01 - Forord og Indledning
02 - Oversatte Citater fra Talmud Babli
03 - Dokumentation
04 - Efterskrift
05 - Kristendom og Jødedom
06 - Jødedommen i Defensiven
07 - Er Ikke-Jøderne i H. t. Talmud Dyr eller Mennesker

08 - Skænding af Ikke-Jødiske Spædbørn
09 - Hvem citerer galt? Hvem citerer mod bedre Vidende?
10 - Læres Talmud virkelig endnu idag?
11 - Enkelte Udpluk fra den idag ved Synagogen i Krystalgade benyttede Bønnebog

 

Til Forsiden

Denne samling tekster er kompileret af det nu hedengangne
Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning
Balder Blog

 

Clicky Web Analytics