Balder Blog

  Til Forsiden

Jødiske Leveregler - Uddrag af Talmud

Kristendom og Jødedom

At Forstaaelsen af Jødedommens Farlighed for Kristendommens Opløsning og Opløsning af de menneskelige Samfund i det hele taget var betydelig større for et Par Generationer siden blandt den danske Kirkes Førstemænd end idag, viser blandt andet Professor i Teologi Frederik Nielsen i sin lille Bog »Den moderne Jødedom«. udkommet i København i 1879 paa Karl Schønbergs Forlag. Han skriver heri paa Side 29 og 30:

"Vi vil slutte med at anføre en Udtalelse om Jøderne og deres sociale Betydning fra en Mand, der ikke kan regnes til de religiøst eller politisk bornerte. Schäffle skriver i den sidste Del af sit store Værk (Bau und Leben des socialen Körpers. VI, 1878. S. 460 flgd.) efter at have prist Jødernes Monoteisme: » De er et opløsende (zersetzendes) og Gæring frembringende, kosmopolitisk Element i den menneskelige Folkefamilie. De lader sig ikke opsuge af Folkene, men de er tilbøjelige og i Stand til at oplløse andre Folkeslags Tro, Skikke, Forfatning og sociale Tilstand, og de kan blive den stærkeste Surdejg imod indskrænket national Forsumpning og Stagnation. I denne Funktion er de i Aartusinder blevne kække, tildels frække, men ogsaa skarpsindige og kritiske, og de har indtil den nyeste Tid bragt Bevægelse i det indre Liv hos de Folk, blandt hvilke de har faaet Indpas. Denne verdenshistoriske Rolle har det udvalgte Folk endnu ikke udspillet. Dets Idealister har i Aartusinder og lige til denne Dag indledet de største Omvæltninger; dets Aagerkarle har ubevidst arbejdet paa at rokke ved hele Samfundets Sammensætning. Ved deres ejendommelige Egenskaber opnaar Jøderne af og til Herredømmet, men ved de samme bliver de stedse brat styrtede fra det.« Hvis Schäffle har Ret, kan det næppe kaldes inkonsekvent, naar en saa konservativ Politiker som Biskop Martensen udtaler sig om Jøderne, som han har gjort det i den kristelige Ethik.

Den store aandelige Begavelse, (i 1884) afdøde Biskop H. Martensen havde skrevet "Den kristelige Ethik«. I "Den specielle Del, Anden Afdeling: Den sociale Ethik,« (Tredie Oplag, Gyldendals Forlag, København 1879) skriver Biskop Martensen følgende om Jøder (Side 129 til 133 § 48):

"Naar vi her blandt de opløsende Kræfter i det kristelige Stats- og Folkesamfund særlig fremhæver og dvæler ved den moderne Jødedom, da er det fordi der ved denne er traadt en ny Potens frem paa Skuepladsen, hvor den ikke tilforn har kunnet spille nogen Rolle.

Thi i Kristenheden var Jødernes Tilstand først en fortrykthedens Tilstand og de har, navnlig i Middelalderen lidt meget Ondt og mangehaande Mishandlinger af de Kristne, hvortil de dog ved deres Udsugelser selv har givet megen Anledning. Sidenefter blev de tolerede og fik borgerlige Rettigheder. Men efter at i Kraft af den franske Revolutions Principer og den paa disse baserede Liberalisme politiske Rettigheder tildeles Alle, uden Hensyn til Religion; efter at saa mange Samfundsbaand er blevet løste, og Individualismen har gennemtrængt alle forhold, er Jøderne kommet til et Trin og indtraadt i et Stadium, hvor de kan gaa aggressivt, angrebsvist tilværks mod Kristendommen. Vi taler ikke om de ortodokse, talmudiske Jøder(?), vi taler om den store Mængde af moderne Jøder, der ganske har afført sig deres fædres Religion, uden dog derfor at opgive deres nationale Pretentioner. Disse moderne Jøders Religion er den franske Revolutions Kosmopolitiske Principer om Menneskerettighederne og de dermed sammenhængende Kultur- og Civilisations-Idealer, hvilke de har tilegnet sig, og hvilke de udgiver for Jødedommens sande Indhold, som den ægte Humanitetsreligion, af hvis Virkeliggørelse de forventer et jordisk-messiansk Rige, et Lyksalighedens Rige paa Jorden, hvor Israels Børn baade ved Kapitalens, ved Ordets, ved Aandens og ved Kulturens Magt skal udøve Herredømmet, den ledende, toneangivende Indflydelse over alle andre Nationer, i hvilke Kristendommen mere og mere bliver et forældet og; udlevet Væsen. Thi denne Anskuelse, at Israels folk skal udøve Herredømmet over alle andre Nationer, at denne Nationalitet saa at sige er den kongelige Nationalitet, til hvilken alle andre Nationaliteter skal staa i et Slags Vasalforhold, har de ikke opgivet tilligemed deres andre gamle Traditioner. Til Udøvelsen af dette Herredømme har de i vore Dage gjort en kraftig Begyndelse, idet de er kommet i Besiddelse af tre Magtmidler. der udøver en bestemmende Indflydelse paa hele den sociale og politiske Tilstand, nemlig Kapitalen, Deltagelse i de politiske Rigsdage og Pressen. Ved Kapitalen udøver de Indflydelse paa selve de politiske forhold og foretagender, paa Krig og fred. Paa de politiske Rigsdage forbinder de sig med Liberalismen og stemmer for Kirkens Adskillelse fra Staten, for Nægtelse af Penge til kirkelige formaal, for Civilægteskaber og andre liberale forslag; og den europæiske Presse er i flere Hovedstæder overvejende i Jødernes Hænder, der i ledende Artikler bearbejder den offentlige Mening om alle Tidens Spørgsmaal, ja selvom Stridighederne mellem de kristelige Konfessioner, mellem Ultramontanismen og Protestantismen, Paven og Kejseren. -- Alt fra de jødiske Interessers Standpunkt.

En moderne Jødelitteratur er allerede udviklet i ikke ringe Omfang, og de søger at udbrede det som en Erkendelse, hvis Gyldighed kun kan benægtes af Udannede og af saadanne, der er blevet tilbage paa et forældet Standpunkt, at Litteraturens Højdepunkt og ypperste Blomst findes - ikke hos Schiller, Goethe og de andre, den nyere Humanitets Heroer, men hos Heine, Börne og beslægtede jødiske forfattere, der hævder den frie Tankes Ret imod en borneret Kristelighed, for hvilken hine Heroer ikke ganske kan frifindes. Fra den tidligere Humanitetsperiode gælder Lessing dem som den Ypperste, fordi han har skrevet »Nathan den Vise«. Maalet for alle disse Bestræbelser er det ovennævnte jordisk-messianske Humanitetsrige. Og en Grundbetingelse for at dette kan naaes, er, at Kristendommen trænges ud af det offentlige Liv. Herpaa, paa at udvise Kristendommen af det offentlige Liv, af Lovgivningen og af de offentlige Indretninger, paa at overskære alle Baand. der knytter Nationerne til Kristus, arbejder de ved Dag og ved Nat, fordi den Messias, paa hvem de Kristne tror, men som Jøderne har forskudt og korsfæstet, er den vedvarende forhindring og Anstødssten for deres Bestræbelser; fordi folkenes Bekendelse til ham, fordi Love og Institutioner, der giver Vidnesbyrd om hans Herredømme og Rige, er dem til forargelse, gør et bebrejdende og dømmende Indtryk paa dem. At denne Messias er en falsk Messias, hans Rige en Illusion, er deres Drøm, som de søger at give Virkelighed, og i denne Drøm styrkes de mægtigt ved det frafald, der er indtraadt i selve Menneskeheden, og ved al den Daarlighed og Slethed, der viser sig hos de Kristne, og af dem idelig paaberaabes. For at virkeliggøre deres Ideal, forener de sig, som allerede antydet, med Liberalismen og prædiker paa alle Maader Tolerancens Evangelium, hvilket hos dem betyder, at alle religiøse Bekendelser i det politiske og sociale Liv bør være indifferente. I Tolerancens Navn arbejder de paa at udslette alle religiøse og kirkelige forskelle, fremfor Alt de herpaa beroende forskelle i Rettigheder, søger de at trænge Kristendommen tilbage til Privatlivet, og at reducere den til et blot Privatanliggende, kræver, at Adgangen til alle Statsembeder uden Undtagelse, f. Eks. til Dommerembeder, skal staa aaben for Alle, og ikke være betinget ved Religion. Af de offentlige Skoler søger de at faa den kristelige Religionsundervisning fjernet, og taaler i det højeste en deistisk Religion med almindelige moralske Begreber, uden noget Positivt-Religiøst tør tages med; kræver at i de offentlige Skoler Jesus Navn kun nævnes som Navnet paa en historisk Person, men ikke som det Navn, i hvilket Menneskene alene kan frelses, fordi dette indeholder en Fornærmelse mod Jøderne, hvilken Indrømmelse ogsaa ved Liberalismens Hjælp allerede er givet i Holland. Ogsaa med Nationalliberalismen har de sluttet Forbund, ja har endogsaa ved visse Lejligheder understøttet Nationalitetsbestræbelserne. Dog gør de det ikke for selve Nationalitetens Skyld, men for den individuelle Friheds Skyld, som de derved haaber at fremme. Thi i sig selv er deres Bestræbelser af en rent kosmopolitisk Natur, som Menneskerettighederne i den franske Revolution.

For selve Nationaliteterne, nemlig Hedningernes og de Hedningekristnes, med deres historiske Overleveringer og deres ved Historien dannede Indretninger, har de ingen Interesse. Virkelig hjemme, nemlig med Aand og Hjerte, bliver de ikke i nogen Nation, om de end med stor Lethed tilegner sig dens Sprog, det daglige Livs Sæder og Skikke. De kan vandre fra Nation til Nation, og i udvortes Betydning finde sig hjemme allevegne, naar de kan finde den individuelle Frihed og den frie Konkurrence, hvilket er det, hvorfor deres Hjerte banker. Nationernes Vel og Vee berører dem kun udvortes. Men selv føler de sig som en Nation, i Modsætning til "Folkene" af den hedenske Herkomst, og bevarer Følelsen af deres Superioritet, om denne end ikke er anerkendt af andre, end dem selv. Og om de end kan udfolde borgerlige og rent humane Dyder, er det dog en ofte gjort Bemærkning, at midt under store historiske Kriser, der er afgørende for Nationernes Skæbne, for Liv eller Død, hvor Alles Hjerter svæver mellem Haab og Frygt, vedbliver de uforstyrret at drive deres Forretninger, og hengiver sig med en beundingsværdig Besindighed til Beregninger om Statspapirers Stigen og Falden, og andre hermed forbundne Spekulationer. Vi kan derfor kun betragte det som et Misgreb, at man uden nogen Indskrænkning har givet Jøderne de samme politiske Rettigheder, som Landets egne Børn. De er i ethvert Folk kun Gæster, og bør med al Humanitet behandles som saadanne. Men hvor stor Imødekommen man end viser en Gæst, falder det En dog aldrig ind, at gøre ham til Medregerende, Medherskende i sit Hus. Nu er Jøderne ved Liberalismens, ja Nationalliberalismens Principer og ved deres uhyre Pengemagt blevet herskende i Samfundet, og mere og mere vil de udbrede deres Herredømme. (Fodnote af Martensen: Selv en anset Forfatter af den liberalistiske Retning, R. MOHL, betragter det som en Overilelse, at man har givet Jøderne politiske Rettigheder. Han støtter sin Betragtning væsentlig til Jødernes »dobbelte Nationalitet«. En Jøde kan være Tysker, Englænder o. s. v., men først og fremmest er han Jøde. Men der gives Funktioner i Statslivet, som kræver en udelt fædrelandsk Følelse, kræver den hele, ikke blot den halve Mand.).«

Biskop Martensen har øjensynligt ikke haft tilstrækkelig Kendskab til de ortodokse Jøders »Talmud«, - men hans Ord taler manende til Folk, der mener, at »moderne« Jøder har forkastet Tanken om Planerne i »Toraen« og »Talmud" til Opnaaelse af Jødernes Verdens herredømme.

 

04 - Efterskrift 06 - Jødedommen i Defensiven
   
Indholdsfortegnelse  

01 - Forord og Indledning
02 - Oversatte Citater fra Talmud Babli
03 - Dokumentation
04 - Efterskrift
05 - Kristendom og Jødedom
06 - Jødedommen i Defensiven
07 - Er Ikke-Jøderne i H. t. Talmud Dyr eller Mennesker

08 - Skænding af Ikke-Jødiske Spædbørn
09 - Hvem citerer galt? Hvem citerer mod bedre Vidende?
10 - Læres Talmud virkelig endnu idag?
11 - Enkelte Udpluk fra den idag ved Synagogen i Krystalgade benyttede Bønnebog

 

Til Forsiden

  Balder Blog

 

 

Clicky Web Analytics