Balder Blog 17 maj 2007
Chutzpah Magazine

Smagsdommerne 10 maj 2007 Magasinet Goldberg
Deadline 16 maj 2007, interview om Goldberg med Jacques Blum

I DR programmet Smagsdommerne præsenterede Adrian Hughes jødisk tema-aften. 2 Videoer længere ned

OPDATERING 2017 - 1.200.000 skattekroner til jødisk propaganda

Webadressen angives som http://goldberg.nu -
men den leder til en mere kryptisk adresse: http://goldberg.web7.mshost.dk/

Opdatering april 2017

Goldberg genopstår som gratis internet magasin, der angiveligt skal inspirerere Muslimerne til at følge i Jødernes forspor

Goldberg har været nedenom og hjemme i 3 år (på trods af en påstand om 10.000 læsere) men er genopstået ved hjælp af 1,2 millioner kroner fra Slots- og Kulturstyrelsen, altså 1,2 millioner kroner fisket op af skatteydernes lommer, med det erklærede formål at kæmpe for alle "minoriteter" for multikulti, muslimsk indvandring og religiøse rettigheder. Magasinet ledes af Eva Bøggild, en dansk konvertit til Jødedommen som var gift med den nu afdøde jødiske multikultur-forkæmper og Zionist Jaques Blum.

 

Læs hele artiklen hos Sameksistens.dk - Jødisk magasin til alle danskere genopstår i elektronisk version: ”Vi vil være en stemme, som politikere og borgere lytter til”

 

 
Goldberg 2007 nr. 1
Hvor kan bladet købes?
Og kan man få rabat hvis man er redaktør på Chutzpah Magazine

Fra: DR Smagsdommerne d. 10. maj 2007

I denne uge diskuterer smagsdommerne det jødiske kulturmagasin 'Goldberg', filmen 'Udenfor kærligheden', Eleonora Christina Skovs 'Champagnepigen' og nyopsætningen af musicalen Hair

KULTURTIDSSKRIFT: GOLDBERG
Jacques Blum er en af initiativtagerne bag det nye tidsskrift Goldberg - om jødisk kultur, kunst, religion og samfund. I pressemeddelelsen står der bl.a. at "mangfoldighed er en styrke og at et jødisk islæt både er en værdi i sig selv og kan bidrage til den almene debat" samt; "alt i tidsskriftet har en jødisk vinkel men den ekskluderer ikke andre vinkler".

Goldberg vil gerne være et tidsskrift, der appellerer til alle, der interesserer sig for kulturelle emner i ind- og udland og som synes, at en jødisk synsvinkel kan være en inspiration. Smagsdommerne diskuterer om projektet som helhed, og de ovenstående ambitioner lykkes for Goldberg.



Adrian Hughes

Mette Moesstrup
Smagsdommerne - Jødisk temaaften

I panelet deltog forfatteren Mette Moesstrup, filminstruktør Christian Braad Thomsen og som eneste jødisk repræsentant Martin Krasnik, tidligere DR2 Deadline, nu Weekendavisen og så Goldberg.

Legligheden benyttedes også til at introducere det nye jødiske tidsskrift Goldberg, hvor Martin Krasnik er medarbejder og vores allesammens Jacques Blum chefredaktør.

Det var ikke lige spændende det hele, men som researcher af jødiske forhold må man jo tage de små ting med.

Hvis man vil vide mere om Jøder og jødisk kultur fra en jødisk synsvinkel skulle det nyoprettede magasin Goldberg være det rigtige sted.

I den jødiske temaaften indgik en film; 'Uden for kærligheden' lavet af den jødiske regisør Daniel Espinosa, jødiske er også de to brødre David og Daniel Danzig, henholdsvis skuespiller og manuskriptforfatter. Plottet var som tiden åbenbart byder bygget op om noget multikulturelt; Jøden Shmuli der ville giftes med en muhamedansk pige; Amina. Det kunne måske også spille med at der er garanteret afsætning for enhver film der fra en politisk korrekt vinkel omhandler promoverer multikultur.

Jewish Girl Prank - Marry a Goy?

Christian Braad Thomsen var den skarpere observatør der ikke blot fik insideren Martin Krasnik til at bekræfte at den i filmen beskrevne jødiske antipati mod at gifte sig med ikke-jøder var ganske almindelig forekommende i jødiske familier, også blandt ikke religiøse eller Jøder der ellers ikke specielt dyrker det jødiske. Lyt til det morsomme telefonopkald til højre... -:) -->

Samtidigt benyttede Braad Thomsen også lejligheden til at udtrykke sin beklemthed ved at man i jødiske kredse tilsyneladende videregiver en usund stor interesse for holocaust til de yngre generationer.


Bjørn Nørgaard gobelin
Jødiske flygtninge på vej over Øresund
Pigen i forgrunden t.h. mangler Jødestjernen

Den samme Braad med det gode kristne fornavn Christian, var også opmærksom nok til at lægge fingeren på endnu et jødisk særkende: tendensen til at søge efter, og finde "antisemitisme" alle mulige og umulige steder.
[Eksempler: Mel Gibsons Passion of the Christ, Bachs Mattheuspassion, Shakespeares 'The Merchant of Venice', og senest Händels Messias]

Men Braad Thomsen forstod kunsten i at aflevere en pointe uden at forklare den helt ihjel først.

Den manglende davidsstjerne

I Magasinet Goldberg var en hel artikel viet til spørgsmålet om hvorfor mon kunstneren Bjørn Nørgaard havde undladt at forsyne én af personerne med jødestjerne, i et maleri der forestillede Jøder i en båd på vej til Sverige.

I bladet havde artiklens forfatter Carsten Monrad ligfrem talt om at jødestjernen var fjernet.

 

Christian Braad Thomsen:

"Jeg tænker ofte: Skråt op med alt det der med rødder.

Hvis man vil ud og flyve så skal man altså slippe sine rødder.

Jeg tror et stort egetræ i skoven med al de der fugle der gæster træet og flyver videre, og det ønsker da at det kunne flyve med dem.. Det kan det ikke fordi det er alt for rodfæstet."

Jo, jeg forstår godt hvad Braad Thomsen mener, selv om man lige så godt kunne påstå at fuglene flyver til Afrika fordi de mangeler noget at æde, mens træet har det godt hvor det står, og glæder sig til de næste gæster, eller bare er træt af de larmende fjerbolde der skider på dets grene.

Men måske skulle Braad Thomsen der også ofte fremfører argumentet overfor os Pianister og kolonihavehyggere, også lige tænke på at de fleste af "os" nationalister næsten udelukkende giver vores rødder en del opmærksomhed, fordi nogle andre med ret så sejlivede, insisterende, infiltrerende og påtrængende rødder tvinger os til det.

For det er én ting at skide hul i rødderne, lette vingerne og flyve lykkeligt omkring, men en anden at føle sidemandens tentakler komme tættere og tættere på det sted man eventuelt var godt tilfreds med at være. Ikke alle har lyst til at lege sommerfugl hele tiden vel?


Men tilbage til Krasnik:

Martin Krasnik der spøgende kalder sig selv "professionel Jøde", er opført i kolofonen til Goldberg.

Ja der er jo fire Jøder i Danmark og fem jødiske tidsskrifter siger han.

Men er på dette tidspunkt af hans liv lidt træt af alt det der jøderi i en eller anden forstand. Krasnik er åbenlyst ikke helt glad for at være med i det Goldbergske jøderi, og jeg føler lidt med ham.

Det er hård at være Jøde, man kan jo ikke bare slå det fra og til, men man kunne ønske det en gang i mellem, kan man fornemme på Krasnik. Og det må selvfølgelig give noget forvirring.

Christian Braad Thomsen - Instruktør & forfatter
Christian Braad Thomsen
Instruktør & forfatter

Braad Thomsen er interesseret i og beundrer Sigmund Freud og Bob Dylan (Robert Zimmerman), men ikke på grund af at de er Jøder.

Men måske skulle Braad interessere sig lidt mere for netop Freud's jødiske baggrund. Den er nemlig ikke helt ligegyldig for de konklusioner han kommer til. Freud anså nemlig psykoanalysen for at være en kur mod hvad han mente var den kaukasiske sygdom 'antisemitisme'.

Braad Thomsen er påvirket af Freud og Frankfurterskolen, og tilhænger af en anti-religiøs lighedsfilosofi. Han er sikkert ikke klar over at Freud og kredsen rund om ham langt fra støttede disse tanker, men tvært imod anså Jøderne for at være en højrestående race, hvilket han havde tilfælles med Lenin. De prædikede deres lære helt eller delvis specielt til brug for ikke-jøder. Læs Sigmund Freud og den jødiske psykoanalyse.

 

Christian Braad Thomsen:

Der var én artikel som jeg var dybt forbavset over som jeg måtte læse fem gange før jeg forstod den og det er en vis Casper Monrads kritik af Bjørn Nørgårds Gobeliner, hvor han rejser på fuldstændig paranoisk vis synes jeg et pseudoproblem i det han spørger:

"Hvorfor har damen på vej over Øresund ikke nogen Davidstjerne.."

[Der klippes til Krasnik, der straks forstår hvor Braad Thomsen vil hen. Først smiler han lidt fjoget for derefter febrilsk at skifte mellem at kigge overfladisk i magasinet Goldberg og på Braad Thomsen der afleverer sit budskab lige ind i hjertekulen.]

Som om eh... han ligesom antyder, at nogen har bestemt at hun ikke skal have en davidsstjerne. siger Braad Thomsen der fortsætter:

"Det viser sig altså, hvad der også kom bag på mig, at Jøder i Danmark faktisk ikke bar davidsstjerne, fordi tyskerne gerne ville have det hyggeligt i Danmark, og derfor forlangte de ikke at man skulle bære davidsstjerner.

Så den er altså blevet fjernet fordi den aldrig har været der..."

Hughes: Hvad er så pointen ved det?

Braad Thomsen: jeg kan slet ikke se hvad pointen er, altså for mig var det paranoia.

Hughes: og hvad mener Martin Krasnik?

Kraznik kigger væk, tydeligvis pinlig berørt..

Krasnik: Eh det ved jeg ikke,.... det synes jeg ikke er så interessant...

Og så slår han over i noget andet, han virker oprørt..

Men hvad er det Martin ikke kan lide?

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

En helt anden ting jeg vil give Braad Thomsen fuldstændig ret i: Hvis man vil vide hvad tresserkultur var så, glem alt om 'Hair' så sæt Jefferson Airplane eller The Grateful Dead i afspilleren...... Måske har Freud alligevel ikke nået at afspore ham helt fuldstændigt?

  Martin Krasnik - Journalist Weekendavisen - Goldberg
Martin Krasnik - Journalist
Smiler lidt fjoget og kigger mistænksomt...
 

Med en tanke til Sebastians spørgsmål; "Hvordan definerer du hvem der er Jøde"; Både Krasniks reaktioner og Blum antyder hvor svært det ligger med jødisk identitet. Den jødiske selvopfattelse indgår også i hvem jeg ville definere som Jøde, hvilket bestemt ikke gør opgaven nemmere.... I den sammenhæng vil jeg også henvise til virakken om den nye franske præsident Nicolas Sarkozy. I de internationale jødiske medier har der været utroligt meget snak om hvordan Sarkozys efter forlydende beskedne mængde jødisk blod (en bedstemor), ville komme til at påvirke Sarko's forhold til Israel og Jøderne.

Ja, man kan tydeligt mærke, at man fra jødisk side gerne vil betragte ham som Jøde, den fortabte søn.. Man gør sig store forhåbninger, og henviser til andre eksempler på politikere med mere eller mindre perifere jødiske familiebånd der skulle have været årsag til at der blev ført til en Israelvenlig politik.

Lige som det, som Krasnik mener kunne være et fællestræk for Jøder og Antisemitter mht. til interesse for jødiske navne på rulletekster, kunne det altså se ud til at der er et fællestræk mere. Er disse såkaldte antisemitters interesse for hvor jødisk denne eller hin politiker eller journalist kunne tænkes at være mere usund end Jødernes egen enorme interesse for den slags sager? Eller er det simpelthen to sider af den samme medalje?

Det er også morsomt at observere at der på Internettet både fra jødisk og fra jødekritisk side ligger lister med navne fra kendte folk der ifølge de forskellige ophavsmænd er helt eller delvis Jøder.

Det er klart at der på de jødiske sider vil forekomme nogle flere i kategorien Nobelprisvindere, eller som Krasnik sagde pianister, violinister eller auschwitzofre, mens der på de knap så begejstrede sider figurerer flere typer som Meyer Lanski, Trotzki, Israelske spioner, og neokonservative topfolk. Kunne det ikke se godt ud til at Martin Krasnik har mere ret end han aner?

Opdatering: Krasnik er ikke kun 'en smule jødisk', nej han går skam hele vejen, også når det gælder genitial mutilation af hans egen søn! Se video hvor Martin Krasnik aggressivt forsvarer omskæring af små drenge..

  Jacques Blum - Chefredaktør Magasinet Goldberg
Jacques Blum
Chefredaktør Magasinet Goldberg
 

Når talen falder på 'professionelle Jøder', så er Jacques Blum en af de allerførste man tænker på.. Blum var fmd. for mosaisk trossamfund og har været tilknyttet det fhv. Uffe Østergaards Holocaust Center. Forfatter til bogen 'Løgnens Vegne' hvor i historikeren Bent Jensen rubriceres som 'revisionist' fordi han har stavet holocaust uden det obligatoriske store H... Titlen af bogen var velvalgt, kommenterede Jensen efterfølgende. Nu altså mere 'jøderi' med Goldberg. Og hvad fanden. Blum ser ikke ud til at gå sulten i seng.

Jeg synes der var interessant at høre Jacques Blum udtale ordet 'Jøder'. Han sagde det tøvende, lidt lavmælt, lidt på den måde en Kaukasier kunne finde på at gøre det, lidt usikker om det nu egentligt var legitimt..

Lidt underligt det der, når man nu er på skærmen for netop at lufte sin jødiskhed og sin anderledeshed, (der ikke er til hindring for at være integreret), og kommer med gode jødiske belæringer fra Talmud til Kaukasierne (et eller andet med at nogle rabbinere havde forbudt rygning).

 
  Fra Smagsdommerne 10 maj 2007
  Magasinet Goldberg - Carolineskolen: Jødesmovs og ostemadder, Auschwitz og holocaust | YouTube
   
  Annika Hvithammer skriver i en anmeldelse af den jødiske forfatter Henri Goldsteins bog 'Til et folk de alle høre… Den jødiske minoritet i Danmark' [fremhævelserne er mine]:

Samtidig er der dog, i bogens bidrag, stor opmærksomhed på antisemitiske tendenser i det danske samfund. Størstedelen af artiklerne har et eller flere hovedafsnit om emnet og Samuel Rachlins artikel er helt igennem viet til spørgsmålet. Uden at ville forklejne antisemitisme som fænomen sidder man efter gennemlæsningen af bogen imidlertid tilbage med en følelse af, at Helen Krag har ret i sin karakteristik af at ”Den jødiske årvågenhed over for fjendtligheder og den jødiske hengivenhed til en fælles skæbnehistorie er der mange, der har” (s. 27) og at opmærksomheden på antisemitismen således også er et udtryk for fastholdelse af gruppeidentitet.Kilde
 
  Jacques Blum hos Breum Deadline 16 maj 2007
   
  Opdatering 5 marts 2012: Jacques Blum er død. Han blev 67 år. Jacques Blum blev født i Sverige i 1945 som statsløs flygtning af polsk-tyske forældre. Kort efter fødslen kom Jacques Blum til Danmark, hvor han som 18-årig opnåede dansk statsborgerskab. Blum var lektor i kultur- og religionssociologi han blev fyret fra en stilling som lektor på Teologisk Fakultet ved Københavns Universitet i forbindelse med en omlægning af fakultetets virkeområde. Han var på et tidspunkt formand og siden talsmand for Det Mosaiske Troessamfund, der organiserer cirka 2400 af landets ca. 7000 Jøder.

Carolineskolen, jødesmovs og ostemadder

Det er sikkert svært at være Jøde der ind i mellem er træt af jøderi, og at være tilnkyttet et blad der lugter lidt af "Carolineskolen, jødesmovs og ostemadder", og være vidne til at se sine kollegajøder opfylde de stereotyper man selv helst ville kunne forvise til riget for overophedede kaukasiske fantasier.

Men det er også lettere at være Jøde på nogle områder; for selv om jeg nøjagtigt forstår hvad Krasnik mener med sin "Carolineskolen, jødesmovs og ostemadder", skulle jeg vel regne med at få en masse lort i hovedet og muligvis blive anklaget for overtrædelse af en eller anden idiotisk paragraf hvis jeg havde sagt noget af lignende strækning.

Man må åbenbart gerne tale spøgende, kritisk eller endda nedsættende om den gruppe man selv tilhørerer. Denne sjove uofficielle vedtægt har også bevirket at mange nyere jødekritiske afhandlinger, er skrevet af, eller for det meste består af citater fra Jøder.

Balder: Jeg vil lige nævne at hvis jeg kunne finde på at skrive sådan noget, har jeg en del forudsætninger for at gøre det, og jeg har ikke min indføling med Krasniks beskrivelse af en jødisk atmosfære udelukkende fra antisemitiske hjemmesider, Philip Roth's romaner og Woody-Allen-film, men bl.a. fra mine egne oplevelser med mennesker fra sådanne og lignende miljøer.

Det virker dejligt befriende når Krasnik således åbner lidt op, men det er samtidigt beklemmende at vide at man enten skal være en dygtig diplomat og erfaren mediemand med ordet i sin magt som Braad Thomsen, for at kunne sige det som mange Jøder selv gerne siger, men som alle andre ellers helst skal holde deres kæft over.

Svælger i Auschwitz

Martin Krasnik bekender også at han svælger i Auschwitz og holocaust og at han holder øje med TV og film rulletekster på jagt efter jødiske navne.

'Der,' siger han, 'ligner Jøder og Antisemitter hinanden meget.'

Hvad med antropologisk interesserede Kaukasoider, eller evolutionær-psykologer?

Egenlig burde de forskellige grupper udveksle informationer med hinanden., og holde filmaftener.. Det kunne være et spændende forsøg. Oprette en Ny Alliance (navnet bliver vist snart ledig igen alligevel) Chutzpah Magazine og Goldberg der fusionerer? For at nå et bredere publikum? Være fælles om at forsvare minoriteterers rettigheder måske? Når Jøder og muhamedanere kan enes, hvorfor så ikke revisionister og holocaust-trauma-ramte?

Hvis nu de endnu lidende efterkommere af Holocaust og anden-generationsofrene ville bekymre sig lidt om nazimetoderne i nutidens Tyskland og Østrig for eksempel? De må kunne sætte sig ind i hvordan det er det er at tilhøre en forfulgt minoritet..

Jeg vil foreslå at Martin prøver at se David Cole i Auschwitz videoen eller nogle andre revisionistiske dokumentarer for at berolige nerverne, når han igen bliver suget ind i det der makabre holocaust-univers, som jeg for øvrigt udmærket kender selv om jeg ikke er Jøde.

Jeg er trods min muligvis ind i mellem hårde skal et følsomt gemyt og har en stor forestillingsevne. Jeg skal her ikke gå i detaljerne, men lad mig nøjes med at sige at sådanne visioner, hallucinationer eller mareridt ind i mellem har manifesteret sig på en ret nærværende måde, både Auschwitz-visionerne, Jesu lidelser på korset og adskillige andre rædselsscenarier, som f.eks. den romerske kejser Neros julelege.

Under de rette omstændigheder har den blotte nævnelse af ord som holocaust, Auschwitz og koncentrationslejr til tider været stærke nok til at fremkalde stærke følelser, hvilket de sikkert også gør hos en del andre mennesker af kaukasisk herkomst.

De mange film vi har set og bøger vi har læst har efterladt sig deres spor, og ofte er det svært at skelne mellem ting man selv har oplevet, og nogle af dem man har hørt og læst sig til. Et godt eksempel er Klaras Geschichte. Andres fantasihistorier som Binjamin Wilkowski's er måske mindre undskyldt i hukommelsessvækkelse og demens, end Clare Parkers.

Ifølge de tibetanske buddhister er alt hvad der findes i verden, inklusiv vores såkaldte virkelighed skabt af vores egen fantasi. Set fra dette synspunkt er det kun et relativt lille skridt at erkende at sådanne holocaust-forestillinger, især hos mennesker der ikke selv har oplevet dem, kun er hvad de er: produkter af personens egen forestillingsevne og fantasi.

Det er en svær kunst der kræver konstant øvelse ikke at blive fanget i disse fælder. Men der har været mange undersøgelser der har dokumenteret suggestionens magt, og hvor nemt det er at påvirke vidner.

Billeder kan gøre et uusletteligt indtryk, selv om enhver kan sige sig selv, at et billede som sådan ikke dokumenterer ret meget når de nærmere omstændigheder ikke er kendte og troværdige. Blandt andet derfor er mange så "sikker på" alle disse parametre som politiske forhandlere er blevet enige om at tillægge jødernes holocaust.

Måske ville det især for Jøder der lider af denne tilbøjelighed være sund at se på noget der relativerer det hele en lille smule. Men ordet "relativere" må jeg sikkert ikke nævne i denne sammenhæng, da det vel kunne blive opfattet som vanhelligelse af det ypperste symbol. I Belgien kalder man forresten revisionister der påstår at de ikke benægter jødeudryddelser for "negationister". Men ærlig talt, hvis det måske kan hjælpe nogen, hvorfor ikke prøve det?

Det er ikke længere siden end i går at jeg hørte en psykolog udtale på TV at det var bedst at tale meget om tingene med mange folk hvis man havde været ud for stærke oplevelser. Og virtuelle oplevelser, kan når det kommer til stykket være lige så ægte som mindet om virkelige hændelser.

Og det holocaust-offer der havde skrevet at 98% af hendes medfanger var døde, mens virkeligheden var at 98% overlevede lejropholdet har sikkert lidt tilsvarende i sine mareridt.

Problemet begynder rigtigt, når man også begynder at uddele skyld og karakterer for ondskab, oveni købet til 'anden-generations-folkemordere' måske? Derfor skal også "gerningsmændene" og deres efterkommere have lov til at kræve disse sager belyst.

I forbindelse med antisemitisme og holocaust er det desværre blevet en slags sædvane med en ret ensidig kommunikation.

Jøden, der er ofret taler til, men sjældent med, de postulerede gerningsmænd 'antisemitterne' (Kaukasierne) eller deres efterkommere. (Altså de fleste af os)

Hvor ligger hunden begravet? Hvem kom først, hønen eller ægget?

En efterhånden patologisk paranoia får stædigvæk en del Jøder at se Kaukasierne i deres ubevidste forestillinger som 'de onde' (antisemitter), stærkt stimuleret af hvad de får lært på steder som Carolineskolen.

Hvorvidt Krasniks studietid i Jerusalem var mindre præget af et sådant lidt provincielt dansk/jødiskt perspektiv er ikke til at vide, og jeg påstår heller ikke at Krasnik lider af angst for Kaukasierne. Men han kunne se ud til at at kæmpe en hård kamp...

Det kunne i øvrigt være et godt tema for Magasinet Goldberg at tage op i næste udgave, hvis der da bliver sådan en, efter den omgang fødselskritik det nystiftede magasin har fået....

 

Udsendelsen Smagsdommerne kan også ses i sin helhed via dette link

 



Opdatering:

Deadline 16 maj 2007 altså seks dage senere får "Goldberg", et tidskrift med en forventet begrænset appel til den brede befolkning igen opmærksomhed af DR i programmet Deadline 22:30 Aftenens vært er Martin Breum der til en forandring har kultursociolog Jacques Blum i studiet..

I mellemtiden har jeg siddet og hørt på den kvalmende Günter Grass. Det er altså jødisk aften igen på DR, for igen drejer det sig om en kaukasier der, selv om han i forvejen kryber som en slagen hund for sine herrer, får hele registeret at føle.

 
 

'Knyt sylten!' Det er journalist Martin Krasniks besked til de røster, der ønsker at forbyde omskærelse af drengebørn. Journalist Benjamin Krasnik har interviewet sin storebror Martin Krasnik om hans jødiske identitet.
Goldberg Magazine
- Knyt sylten!

Balder Blog 19 november 2008 - Hollandsk video med engelske undertekster - Mother, why was I circumcised? + Video Martin Krasnik forsvarer kønslemlæstelse i Deadline

På trods af 30 (?) års tro tjeneste for multikulturen og bekræftelse af jødiske dogmer får Günter Grass nu tæsk for åbent skærm hver gang han stiller sig frem. Alligevel giver jeg ham ret i at medierne på mest sensationspræget vis har koncentreret sig på hans ungdoms én måned lange tjeneste i den tyske hær..

Günter Grass i Deadline Det poltisk korrekte parnas' reaktioner på Grass sene 'bekendelser' kunne næsten få en ny dolkestødlegende til at spire i et normalt menneskes sind. Men Grass er ikke et normalt menneske, han er en kompulsiv massokist, der i årevevis har 'bidraget' ved at inficere andre med sin sygdom.

Hvor Blum kunne kaldes 'en professionel Jøde' , fordi hans jødiske identitet tillige med er hans levebrød, kunne Grass kaldes for en professionel humanist, der ved siden at have skrevet en del bøger hvis kvalitet jeg ikke husker nok om til at udtale mig om det, men som i hvert fald sideløbende har været travlt beskæftiget med til at nedgøre tyskerne og har været med til at påtvinge dem et usund skyldkompleks. Der er intet i verden der er så farligt som et skyldkompleks, ja faktisk tror jeg det er farligere en selve skylden. Günter Grass i Jyllands Posten 17 maj 2007: Lobbyismen er demokratiets fjende

Jacques Blum stødte ikke på meget forståelse fra Martin Breum, der fik den nybagte chefredaktør til at flygte op på flere 'heller' hvor han troede sig sikker.

"Hvorfor man ikke havde spurgt Günther Grass om han var antisemit?", udbrød han anklagende, som om Breum kunne gøre for det. Breum hoppede ikke på vognen, og sparede til gengæld Blum for at gøre sig selv mere til grin end højst nødvendigt, ved at stoppe et angreb i udbrud, vendt mod Martin Krasnik, som i den foregående udsendelse af "Smagsdommerne" havde kritiseret Magasinet Goldberg for at være ret så unødvendigt og uinteressant.

Det kunne i et øjeblik se ud til som om Breum var på vej i samme spor som den tyske lærerformand der blankt afviste krav fra det tyske Zentralrat der Juden om mere 'holocaustundervisning'. Den tidligere eller nuværende tyske præsidents ægtefælle har givet udtryk for noget lignende før.

Blumspankingen kan i et stykke tid stadigvæk opleves her: DR Vælg ugedag onsdag og tidspunkt 22:30

Men jeg må stoppe. Frekvensen på jødiske udsendelser på DR er så stor at vores stærkt underbemandende redaktion simpelthen ikke kan følge med. Jeg er mindst 6 dage bagefter. Men spændende er det med de jødiske forviklinger. Ikke? Og i øvrigt velsignet alle dem med en høj intelligens der interesserer sig meget for det Europæiske Melodi Grand Prix.

Der er åbent for relevante kommentarer på Balder Blog: Balder.Org præsenterer første udgave af Chutzpah Magazine, men vi lover ikke at vi vil besvare dem. Ren og skær tidsmangel.

Opdatering: Goldberg har nu fået sin egen hjemmeside:

Goldberg (Jødisk magasin om kunst, kultur, religion, samfund)

Diskussion blandt 3 danske Jøder; Vært Adam Holm, Bent Blüdnikow, og Jacques Blum after it became known that the Danish author Erik Haaest (pronounce 'host') had been awarded a 100,000 kr. government grant for writing a book about Danish nazi collaborators in which still living HIPO members (HIPO = HilfsPolizei [German] = Danish policekorps that assisted the German occupiers) are giving their side of the story.

Balder.org 1 august 2007 - Kunstrådet giver penge til 'holocaustbenægter' Erik Haaest - Protester fra Wiesenthalcentret (Transskription, video, kommentar, delvist engelsk - Deadline Adam Holm, Bent Blüdnikow, og Jacques Blum)


Balders artikler om Jøder, holocaust, benægtelse, fornægtelse, antisemitsme, jødehad, jødeforfølgelse, revisionisme, jødisk censur, jødisk kultur

Chutzpah Magazine 17 maj 2007

 

 

 

 

 

 

 

 

Clicky Web Analytics