Kommenter på:
Balder Blog

Tillæg til artiklen: Balder Blog 23 juni 2009 - En anden utilsløret Iransk stemme: Samira Niknam Tavin stemte på Ahmadinejad Her kan man også gense programmet.

Til Forsiden

Samira Tavin oplever den danske variant af ytringsfriheden

Hun troede hun var kommet til et frit land, men.... men vi har andre metoder til at kanøfle folk når de bryder et tabu.

Transskription af DR Deadline 22 juni 2009, hvor iranskfødte Samira Niknam Tavin og Jaleh Tavakoli debatterer valget i Iran

Vært: Nikolaj Sommer

  Samira Niknam Tavin
  Samira Niknam Tavin
  'Det er vigtigt at Iran ikke altid skal bukke under for hvad Vesten synes og hvad de mener om hvad vi skal have..'
Samira kom til Danmark da hun var ca. 4 år gammel.
  Nikolaj Sommer - DR Deadline
  Nikolaj Sommer - DR Deadline

Nikolaj Sommer: Ja Velkommen Samira Tavin, eh du er født i Iran, og jeg ved du har tæt kontakt til din familie derned, og du har sagt, det var tidligere i dag, hvis du boede i Iran lige nu, så ville du også stemme på Ahmadinejad.

Vi hører nogle begrundelser her i interviewet her, men hvad eh hvorfor ville du gøre det?

Samira Tavin: Altså nu hører vi om det der med han støtter de fattige mennesker i Iran eh, og det er kun én af grundene. Ahmadinejad har faktisk eh , han har, altså produktion af beton har udviklet sig i Iran, og togskinner har udviklet sig en masse, så motorveje er blevet bygget. Han har gjort en masse for landet selv. Ikke nok med det så har han doneret en masse penge til forskning, altså naturvidenskab er der fremdrift i, og nanoteknologien i Iran har udviklet sig kolossalt..

Nikolaj Sommer: Altså har han skabt vækst i Iran

Samira Tavin: Præcist! Altså nanoteknologi har udviklet sig kolossalt under Ahmadinejad's tid, så nogle gode ting har han altså gjort for landet.

Nikolaj Sommer:  Ok.. Så vil jeg over til dig eh Tavakoli, det er sådan man udtaler det ikke?
Du er initiativtager til de her støttedemonstrationer som vi har set eh, i København og jeg ved at du mener at hvis man skal vælge mellem Mousavi og Ahmadinejad, så vælger du Mousavi, først og fremmest, hvorfor det?

Jaleh Tavakoli: Altså jeg har jo også haft ret til at stemme på ambassaden fordi jeg er dobbelt statsborger, men jeg har ikke valgt at stemme på Mousavi fordi jeg ser ham ikke som meget bedre end Ahmadinejad, men jeg kan forstå hvorfor folk har valgt at stemme på Mousavi i Iran

Nikolaj Sommer: Altså nogle Iranere har stemt på ham

Jaleh Tavakoli: Ja nogle iranere har stemt på Mousavi, det kan jeg godt forstå, fordi de har gjort det til en folkeafstemning om eller mod Ahmadinejad, fordi de har været så trætte af ham..

Nikolaj Sommer: Men hvad er der der er galt med Ahmadinejad?

Jaleh Tavakoli: Ahmadinejad repræsenterer noget af det mest konservative tilbagestående reaktionære der findes i selve regimet, eh ehm han er en konservativ mand som ikke kan se .. Han har en revolutionsromantisk eh tankegang, som selv religiøse tilhængere af regimet ikke en gang længere kan forstå..

Something's Rotten in the State of Denmark

Nikolaj Sommer: Samira Tavin, vi hører altså også ting som Ahmadinejad han har sagt, han har jo blandt andet sat spørgsmålstegn ved holocaust, han har, eh sagt at Israel måske skulle fjernes eh fra landkortet.. det har han måske ikke helt sagt sådan men han vil gerne af med Israel, og så har han jo også nægtet f.eks. FN at komme ind og checke hans atomprogram.., han er vel ikke ligefrem, eh hvad skal vi sige, en helgen?

Samira Tavin: Altså det der med Israel, det er jo sådan at eh, han har jo aldrig nogensinde sagt at man skal eh udrydde hele Israel, at de skal dø Israelerne, det han har sagt er at det ikke skulle eksistere på verdenskortet, dvs. de ikke skulle eksistere som et land, og det har han..

 

Nikolaj Sommer: Og hvad med holocaust?

Samira Tavin: Og holocaust det har han benægtet, men altså det har han vel sin frie ret til at benægte der er nogen der tror på det.

Nikolaj Sommer: Men, ja men kan du, ja men, kan du støtte som en borger i Danmark det?

Samira Tavin: Nej,.. Ved du hvad,.. , jeg kan sagtens støtte ikke at man benægter holocaust, men at benægte der døde seks millioner Jøder, det tror jeg da heller ikke på, for hvis det var der døde seks millioner Jøder, hvorfor må man så ikke efterforske i det den dag i dag?

Dem der stiller spørgsmålstegn, eller efterforsker i det i dag de bliver sat til altså sat i en ret altså i en domstol, og er det rigtigt at det, er det demokrati eller er det ytringsfrihed?

Nikolaj Sommer: Du siger at Mousavi han er måske det mindste af to onder, men vi hører jo altså demonstranterne råbe hans navn, gang på gang på gang. Er det så eh, hvad skal vi sige, er det et falsk billede?

Jaleh Tavakoli: Jeg tror det er et falsk billede på den måde at folk jo har stemt på ham, tror jeg, det kan jeg jo ikke bevise, jeg tror heller ikke at der er nogen der kan bevise det modsatte, fordi der er ikke frie valg i Iran, eh og der har været meget spørgsmål. nu har de selv været ude og sige at der har været valgsvindel.. eh det man kan sige, det er at demonstranterne har brugt Mousavi som en undskyldning for at gå på gaden fordi de i 30 år har de følt sig undertrykt, under det her regime , de har også følt sig undertrykt under det andet regime, som har været tidligere, mine forældre har for eksempel kæmpet mod Shahen, og håbet på demokrati, og det er ligesom, så er de blevet slået ned , og folk har været undertrykt og politiske fanger er blevet slået ihjel efter revolutionen osv., så jeg tror det her er en undskyldning for folk at gå på gaden, for generelt at kræve deres rettigheder, friheder og demokrati..

Nikolaj Sommer: Mener du at de protester vi ser derned favner de hele Irans befolkning? Eller er det kun den halvdel, som, eller nu ved vi jo ikke hvor mange der har stemt på hvem, fordi vi ikke ved om valgresultatet er rigtigt, men er f.eks. dem du kender i Iran, som stemmer på Ahmadinejad, føler de sig også repræsenteret i de protester vi ser her?

Samira Tavin: Altså som vi hører fra indslaget, så er det jo sådan at det alle steder fra den iranske befolkning, det er hverken den ene tilhænger eller den anden, altså det er jo ikke sådan at nu står man sammen imod om det skal være Ahmadinejad eller om det skal være Mousavi. Det som hun også sagde at de vil bare væk, altså de vil have præstestyret væk og have ligesom deres rettigheder ..

Nikolaj Sommer: Og du vil også gerne af med præstestyret

Samira Tavin: Selvfølgelig er der, jeg tror ikke der findes særlig mange iranere der ikke vil have præstestyret væk, det er vi da enige om. Med præstestyret er der jo ikke demokrati, fordi i bund og grund så er det jo altid Khamenei der tager alle beslutningerne, så kan det altså være lige meget om det skal være Mousavi, eller om det skal være Ahmadinejad der kommer til magten.

Nikolaj Sommer: Simpelthen fordi præsidentposten ikke er så vigtig?

Samira Tavin: Nej overhovedet ikke, de store beslutninger er jo Khamenei som tager dem. Det der er også en stor forskel på Ahmadinejad og Mousavi, det er jo Ahmadinejad har en lidt hårdere tone overfor vesten, hvor Mousavi gerne vil række en hånd ud til vesten, og ligesom have et samarbejde kørende med dem.

Nikolaj Sommer: Men men, jeg kunne godt tænke mig at høre, hvordan ser du nu altså mulighederne fremover, altså vil det gøre nogen forskel, hvis det bliver Mousavi der bliver, hvis det lykkedes med oprøret og det bliver ham der kommer til at stå i spidsen for landet, eller gør det dybest set ingen forskel?

Jaleh Tavakoli: Det er meget svært at sige fordi lige nu er der, kan man se der er splittelse i regimet, dybt ned i selve Vogternes Råd, alle de råd der er, hvor der sidder præster og lærde og folk der ikke er valgt af befolkningen, og der er der nogen splittelser, som kunne være interessante at se på, ja men hvad kan det føre til. Det er ikke til at sige hvad udfaldet bliver, men i hvert fald hvis man skal have reelt demokrati så skal man gøre op med den opbygning af, ja med den udemokratiske opbygning der er i systemet.

Samira Tavin: Der vil jeg gerne lige sige, de splittelser har altså været der i lang tid Khomeinis to sønner, altså Khomeini, ham den allerførste som kom til landet under revolutionen hans to sønner var imod det her og faktisk der var splittelse allerede der, men de blev ryddet af vejen, det har eksisteret i lang tid.

Nikolaj Sommer: Men er det vigtig for dig at få et ikke vestligt Iran?

Samira Tavin: Nej det er ikke vigtigt ikke at få et ikke vestligt Iran, men det er vigtigt at Iran ikke altid skal bukke under for hvad vesten synes og hvad de mener om hvad vi skal have, og hvad vi ikke skal have.
Iran skal være selvstændigt og når vesten en dag rækker hånden ud til os, og hjælper os, eller hjælper iranerne, så kan vi gøre..

Nikolaj Sommer: Er det ikke det Obama gør nu?

Samira Tavin: Nej, for det de gerne vil have er at de siger, I skal gøre sådan og sådan og så kan vi give jer det her. Men hvad altså, vi skal lægge alt til side og så får vi nødder i hånden i hænderne, og det kan vi ikke rigtigt bruge til noget..

Nikolaj Sommer: Hvad vil du gerne have et ikke vestligt Iran, eller vil du gerne have det så vestligt, demokratisk,.. vestligt kulturelt også?

Jaleh Tavakoli: Jeg vil have et demokrati i Iran hvor folk kan stille op på lige vilkår, og så skal folket vælge hvem der skal vælges. Og det må være op til den iranske befolkning a vælge frit, med valgkamp med pressefrihed, de mennesker de vil vælge, og det skal være op til den iranske befolkning at vælge dem de vil vælge og ikke præsterne.

Nikolaj Sommer: Godt tusind tak skal i have begge to

Slut transkription

Ovenstående er et tillæg til artiklen på Balder Blog 23 juni 2009 - En anden utilsløret Iransk stemme: Samira Niknam Tavin stemte på Ahmadinejad Her kan man også gense programmet på video.


Samira Tavin forsøger nu at minimere skaden, hvilket vi ikke vil laste hende for, især ikke da hun fastholder sit forvar for ytringsfriheden, inklusiv retten til at sætte spørgsmålstegn ved holocaust:

Hun skriver følgende på sin hjemmeside:

I Deadline den 23. juni fik jeg sagt, ”Jeg kan sagtens støtte, ikke at benægte Holocaust, men at benægte, der døde seks millioner jøder - det tror jeg da heller ikke på. For hvis det var, at der døde seks millioner jøder, hvorfor må man så ikke efterforske i det den dag i dag. Dem, der stiller spørgsmålstegn og efterforsker i det i dag, de bliver sendt, sat i en domstol. Og er det rigtigt? Er det demokrati? Er det ytringsfrihed?”

Ja, som det også kan ses, er det jo total volapuk. Det jeg prøvede at sige på en klumpet måde var, at det skal være tilladt at ytre sig om antallet af døde uden at tage fokus fra de forfærdelige hændelser, der skete under Anden Verdenskrig. I bund og grund er det fuldstændig lige meget om der døde seks millioner eller om der døde en. Et liv er et liv, og under alle omstændigheder var det grusomt og forkert det, der skete mod jøderne under Anden Verdenskrig. Og det må for gud skyld aldrig ske igen for nogen som helst anden folkegruppe.

Jeg er på ingen måde holocaust benægter eller for den sags skyld holocaust revisionist. Jeg vil på ingen måde benægte, at der døde 6 millioner jøder, men jeg vil heller ikke fratage folk at sætte spørgsmålstegn ved det. At sætte spørgsmålstegn ved antallet må og kan aldrig retfærdiggøre, hvad der skete, og det var helle aldrig min hensigt at fjerne fokus fra de grusomheder der skete under Anden Verdenskrig.

Men jeg synes der er utroligt vigtig at holde fast i ytringsfriheden. Som det er i dag i den vestlige verden, har der været fæle konsekvenser for dem, som har sået tvivl over antallet af døde under krigen, i form af domstol og fængselsstaf. Det irriterer og provokerer mig. Jeg synes det er vigtig, at vi som mennesker i et demokratisk land står sammen om ytringsfriheden, ja selv når det gælder emner, der står hjertet nært. Selv når det gælder emner, langt størstedelen er uenig i, skal der altid være plads til at ytre sig frit. For ingen emner må nogensinde blive for hellige til at kunne diskuteres.

Og det skal absolut siges, at jeg på ingen måde bakker op om præstestyret i Iran. Om man stemmer på Ahmadinejad eller Mosavi, gør ingen forskel, da begge er udvalgt af regimet. For hvis man ikke er valgt af regimet, må man slet ikke stille op til valg i Iran, og det er jeg meget i mod, og derfor kunne jeg aldrig drømme om at stemme til sådan et valg. I deadline prøve jeg at forklar, hvorfor mange har stem på Ahmadinejad i Iran. Jeg går absolut ikke ind for hverken Ahmadinejad eller Mosavi, for begge er i bund er grund en støtte til præstestyret, hvilke jeg på ingen måde støtter op om, derfor bor jeg i Danmark og ikke i Iran.

Ovenstående fra Samira Niknam Tavins hjemmeside

 
Irandebat: Samira Niknam Tavin og Jaleh Tavakoli om Iran Ahmadinejad og Mousavi
Deadline 22 juni 2009 - Selve interviewet starter 2 minutter ind i klippet
 

Relateret:

dansk Balder Blog 23 juni 2009 - En anden utilsløret Iransk stemme: Samira Niknam Tavin stemte på Ahmadinejad


dansk Balderorg 28 marts 2008 - Safia Aoude, Conservative Muslim candidate accused of mentioning David Irving

dansk Balder Blog 11 februar 2011 - Danish magazine distributes TV censored anti-Semitism film Defamation - A matter of Free Speech

dansk Balder Blog 10 februar 2011 - Danish TV to air ‘controversial’ anti-Semitism film Defamation - Balanced with more Kosher material (Notkin)

dansk Balder Blog 9 januar 2011 - Zionist media boss Arne Notkin: Before only Nazi websites were interested in my Jewish background

dansk Balder Blog 8 januar 2011 - Denmark: Zionist Media Boss; Arne Notkin, refuses to show Yoav Shamir’s film Defamation


Balder.org - Artikler om - Holocaust, Zionisme, Judaisme, Jødisk Censur, Israel Lobby, Forfølgelse, Revisionisme, benægtelse, Holocaustbenægtelse

Til Forsiden

Kommenter på: Balder Blog  
Clicky Web Analytics