Artikler publiceret på Balder Org er helt for forfatternes egen regning. Publikation her betyder ikke at vi nødvendigvis er enige i de fremførte synspunkter eller påstande.
Oversat fra Elie Wiesel (billeder og kommentarer tilføjet af Balder)
Elie Wiesel
Schuldfluch auf den Deutschen bis zum Ende aller Zeiten
Ingen tale om gas hos Wiesel men til gengæld om babyer, små børn og voksne der blev dumpet levende i flammerne hvor de led en skrækkelig død...
'Humanisten' Wiesel udtalte følgende i en tale foran det tyske parlament:
"Den tyske skyld vil bestå i al evighed." En interessant betragtning for et medlem af en stamme der ifølge sin egen historieskrivning (eller mytologi) skånselsløst og med deres guds velsignelse udryddede andre folkslag for at tage deres land i besiddelse. Og nu bruger de samme metoder i det 21 århundrede.
Eliezer Wiesel(mest kendt som Elie), født 30 september 1928 i in i Rumænien i byen Sighet der meget passende ligger i en anden mytes hjemstavn, Transsylvanien, er en verdenskendt romanforfatter, Nobel Pris vinder og zionistisk aktivist. Han er forfatter af mere end 40 bøger, af hvilke den mest kendte er "Night". Night er en erindringsbog hvori Wiesel beskriver sin oplevelser under holocaust.
Wiesel bor i USA hvor han underviser på Boston Universitetet, han fungerer også som formand for Elie Wiesel Stiftelsen for Menneskeheden.
Afgørende forskel på vidneudsagn
Elie Wiesels liv og litterære arbejde er dybt påvirket af hans oplevelser i Auschwitz, der adskiller sig fra de fleste andre øjenvidner på et afgørende punkt:
Ofrene blev ikke gasset i henrettelsesgaskamre men endnu værre, langsomt brændt til døde i kæmpestore åbne bål. [1]
Så med egne øjne afbrænding af levende babyer
"Ikke langt fra os slog flammer op fra en udgravning i jorden, gigantiske flammer. De var i gang med at brænde noget der.
En lastbil kørte hen til hullet og afleverede sin last – små børn.
Babyer! Ja, jeg så det med mine egne øjne... disse børn i flammerne. (er det mærkeligt at jeg derefter ikke kunne sove? Søvnen var flygtet fra mine øjne).
Så det er her vi skal hen. Lidt længere var et andet og større hul til de voksne.
[...] "Far, " sagde jeg, "hvis dette er tilfældet, vil jeg ikke vente her. Jeg vil løbe til det elektriske hegn. Det ville være bedre end den langtrukne lidelse i flammerne."
I den oprindelige franske version af bogen står der faktisk "vegeterede i timevis i flammerne" [2] en beskrivelse der ikke kom med i den engelske oversættelse.
"[...] flammerne skød op af en høj skorsten ud i den sorte nat. [...] Ser du den skorsten derovre? Set du den? Ser du flammerne?" [3]
Auschwitzoffer?
Nej, denne svært underernærede dreng overlevede sulten i Holland i vinteren 44' - 45', der skyldtes de allieredes bombning af forsyningslinjerne. Ca. (de opgivne tal varierer) 50.000 af hans landsmænd var ikke så heldige, og døde af sult. Det er der selvfølgelig ikke mange der ved, heller ikke i Holland. Alle lærer jo stort set kun om de jødiske ofre.. Senere lærte vi så af holocaust-religionens profeter at også vi er gerningsmænd, og derfor må finde os i den muhamedanske invasion.
Heldigvis blev Wiesel reddet af et mirakel:[4]
"Vores række havde nu kun femten skridt tilbage. Jeg bed mig i læberne så min far ikke skulle høre mine tænder klapre. Ti skridt mere. Otte. Syv. Vi marcherede langsomt som om vi fulgte et ligtog på vores egen begravelse. Fire skridt mere. Tre skridt.
Der var det lige foran os, hullet og flammerne. Jeg samlede de kræfter jeg havde tilbage, så jeg kunne kaste mig ind i pigtråden.
Fra mit hjertes dybde tog jeg afsked med min far, hele universet; og jeg kunne ikke gøre for at ordene formede sig af sig selv på mine læber: Yitgadal veyitkadach shmé raba... Må Hans navn være velsignet og lovprist.
Mit hjerte var ved at briste. Øjeblikket var kommet. Jeg stod ansigt til ansigt med Dødens Engel... Nej.
To skridt fra hullet blev vi beordret til at dreje til venstre og gå ind i vores barakker.
Elie Wiesels vidnesbyrd om Auschwitz fortsætter med at forvirre læserne. Han beskriver hvordan tyskerne evakuerede lejren da den Røde Hær var ved at nærme sig Auschwitz i januar 1945, men overlod det til de syge fanger om de ville flygte sammen med tyskerne eller om de ville vente på den Røde Hærs ankomst.
Nogle af Wiesels egne ord om hvordan han og hans far besluttede sig lyder således: [5]
"Vi havde valget. For en gangs skyld kunne vi frit bestemme over vores egen skæbne. Vi kunne begge blive på sygehuset. Hvor jeg takke være min læge kunne få ham [faderen] registreret som patient eller sygeplejer. Eller også kunne vi følge de andre.
"Hvad skal vi gøre far?" Han var stille. Lad os blive evakueret sammen med de andre," sagde jeg til ham.
I årevis havde Elie Wiesel og hans far levet i et helvede hvor mennesker i hobetal blev brændt levende.
De levende indsatte havde været udsat for misbrug og mishandling med alle de metoder man kan forestille sig. Da der så tidligt i foråret af 1945 var mulighed for at flygte ud af kløerne af disse massemordere og blive befriet af de fremstormende Russere. Og hvad besluttede de sig for? De besluttede sig at flygte fra deres befriere sammen med deres djævelske massemordere
De besluttede sig for at udsætte sig for det sorte kolde nattemørke under bevogtning af deres tyske djævle. Det ser ud til at Elie Wiesel og hans far frygtede befrielsen ved hjælp af den Røde Hær mere end tyskerne eller hvad skæbnen ellers kunne have i sinde for dem under flugten.
Dette var ikke et enestående tilfælde, hvilket bekræftes af udsagn fra Primo Levi. I sin optegnelse fra den 17 januar 1945 skriver han i sin bog "Overlevelse i Auschwitz" hvordan han ville have fulgt det samme instinkt og ville være flygtet sammen med de andre fanger der flygtede sammen med SS, hvis han ikke havde været så svag: [6]
Det var ikke et spørgsmål om rationalitet: Jeg ville sandsynligvis også have fulgt flokinstinktet hvis jeg ikke havde været så svag: frygt er meget smitsom og den umiddelbare reaktion er at løbe væk.
Frygten han skriver om her, er hvad der styrede de indsatte – han taler om gruppe instinkten – og det der fik dem til at flygte sammen med tyskerne. Det ser ud som om hverken Wiesel eller Levi rigtigt frygtede tyskerne.
Det ser heller ikke ud som om de længtes efter at blive befriet af Russerne og som om de ville have gjort hvad som helst for at komme væk fra Tyskerne. Og Levi giver os endda resultatet af denne fod-afstemning: 800 indsatte for det meste dem der var for svage, besluttede at blive i Auschwitz, men 20.000 andre frivilligt fulgte de nationalsocialistiske massemordere.
Elie Wiesels book, "Night" is often prescribed as set reading for students.
According to the publisher of the 1987 edition, HarperCollins Canada Ltd, the United States Library of Congress classifies Night under the headings "Biography" and "World War 1939-1945 -- Personal Narratives, Jewish." This book is not supposed to be fiction. Robert E. Reis, BA, MA Night and the Holocaust
Fodnoter
[1] E. Wiesel, Night, Hill and Wang, New York 1960, p. 30
[2] E. Wiesel, La Nuit, éditions de minuit, Paris 1958, p. 58f.
[3] E. Wiesel, op. cit (note 1), pp. 25, 28.
[4] Ibid. p. 31
[5] Ibid. p. 78
[6] P. Levi, Survival in Auschwitz, Summit Books, New York 1986
That Muslims might wish to maintain close ties with this city [Jerusalem] unlike any other is understandable.
Although its name does not appear in the Koran, Jerusalem is the third holiest city in Islam. But for Jews, it remains the first. Not just the first; the only.
Elie Wiesel, der normalt kræver 25.000 dollars i honorar for at tale om sine oplevelser, om næstekærlighed, tolerance osv., er kendt bl.a. for at hævde:
At han har læst den tyske filosof Kant på jiddisch, selv om Kants værk aldrig er blevet oversat til dette sprog
At alle jøder er ofre for Holocaust, selv om de overlevede
At han selv blev befriet fra både Auschwitz, Dachau og Buchenwald (og derfor åbenbart selv må være vendt tilbage til to af disse lejre)
At tyskerne ville gasse eller brænde ham, men alligevel plejede ham på hospitalet i Auschwitz, da han havde pådraget sig en infektion i foden
At han i New York blev ramt af en taxa og kastet 80 meter gennem luften
At man skal nære had til alle Tyskere i sit hjerte
Hans bedrifter er mange, og man kan læse om dem fx i Norman G. Finkelsteins bog The Holocaust Industry.
Ovenstående er fra Dansk Selskab for Fri Historisk Forskning der har mere om Wiesel og en hel stribe andre holocaust bedragere der er blevet afsløret. Læs Vidnesbyrd om Holocaust eller hent artiklen som PDF for at optrykke et klassesæt, når holocaustbenægtelse skal diskuteres. I artiklen omtales bl.a. disse navne; Helene Weiser, Iboja Wandall-Holm, David Olère, Emilie Schindler, Moshe Peer, Max Friediger, Olly Ritterband, Simone Veil, Anne Frank, Søren Dalby, og 'Ulvekvinden' Misha Defonseca der nu også er gået til bekendelse. Afsløringen af Clare Parker født Klara Hochhauser har vi berettet om på Balder Blog. Det mest afslørende ved mange af disse nu afslørede løgnehistorier, er at holocaust lobbyen i årevis har promoveret dem som sande, uanset hvor usandsynligt disse beretninger var. Rækken er endeløs. Her Jorge Klainman der påstår at have overlevet hele 6 'dødslejre'.
Pierre Vidal Naquet hvis far døde i Auschwitz om Wiesel:
Man skal kun læse dele af Wiesels bog 'Night' for at vide at hans beskrivelser ikke er eksakte, og at han i virkeligheden er en Shoahsælger... der har tilføjet den historiske sandhed en enorm skade'.
* Pierre Vidal Naquet er selv en fremtrædende en jødisk holocaust aktivist og medansvarlig for Frankrigs alvorlige indskrænkninger i ytringsfriheden.
Elie Wiesel vs Encyclopaedia Britannica
Time Magazine, March 18 1985:
‘How had he survived two of the most notorious killing fields [Auschwitz and Buchenwald] of the century? "I will never know" he says. "I was always weak. I never ate. The slightest wind would turn me over. In Buchenwald they sent 10,000 to their deaths every day. I was always in the last hundred near the gate. They stopped. Why?"
Compare this with Encyclopaedia Britannica (1993), under ‘Buchenwald’:
"In World War II it held about 20,000 prisoners.. Although there were no gas chambers, hundreds perished monthly through disease, malnutrition, exhaustion, beatings and executions."
Wiesels bog Night er et plagiat - Elie Wiesels identitet betvivles Nikolaus Gruner, 81, says Elie Wiesel's book "Night" is " 87% a word-for-word plagiarism" of a Yiddish book by Gruner's friend Lazar Wiesel published in Paris in 1956 entitled "... Un di velt hot geshvign," ("The Silence of the World.") In 1944, Lazar Wiesel, 31, befriended the 15-year- old Gruner in Auschwitz and saved his life more than once. Gruner is in the bottom left-hand corner of the famous Buchenwald photo. Now Gruner is outing
Elie Wiesel who he claims stole his friend's identity and work. Save the Males 13 marts 2009 - Elie
Wiesel Stole Book & Identity Says Survivor
“Det ser ud som om hverken Wiesel eller Levi rigtigt frygtede tyskerne.
Balder, Balder. Din gamle naziindpisker. Du har jo slet ikke læst Wiesels bog, vel? Lad mig hjælpe dig lidt:
“The camp had become a hive. People ran about, shouting at one another. In all the blocks, preparation for the journey was going on. I had forgotten about my bad foot.
A doctor came into the room and announced: “`Tomorrow, immediately after nightfall, the camp will set out. Block after block. Patients will stay in the infirmary. They will not be evacuated.’
“This news made us think. Were the SS going to leave hundreds of prisoners to strut about in the hospital blocks, waiting for their liberators? Were they going to let the Jews hear the twelfth stroke sound? Obviously not.
“All the invalids will be summarily killed’, said the faceless one [en anden fange - MA]. `And sent to the crematory in a final batch.’
“`The camp is certain to be mined,’ said another. `The moment the evacuation’s over, it’ll blow up.”
Wiesel, Elie. Night. Fourth Printing, 1970, s. 92 (mine fremhævninger).
Wiesel ikke alene frygtede tyskerne, men regnede med at de ville dræbe de tilbageblevne fanger, hvilket entusiastiske forsøg da også blev gjort på, både sideløbende med dødsmarchernes påbegyndelse og efterfølgende.
Det med flammerne fra krematorieskorstenene, er i øvrigt et ganske velkendt fænomen ved ældre krematorier, der drives ved overkapacitet. Det kaldes “candling” blandt fagfolk. Men well, du skulle jo nødig lade noget så ubelejligt som fakta, komme i vejen for en go’ konspirationsteori, vel?
Mikkel ADet ser ud som om hverken Wiesel eller Levi rigtigt frygtede tyskerne.
Tak for præciseringen. Jeg synes også at denne konklusion var svag. Hvis jeg var ud på at vildlede nogen havde jeg bestemt også udeladt den. Dog er en gentagelse af den fantasifulde Wiesels forklaringer for sit valg ikke en gendrivelse af forfatterens antagelse om at frygten for tyskerne på dette tidspunkt åbenbart ikke var helt så stort. Begge muligheder står åbne, og begge kunne også samtidigt være sande da det drejer sig om en personlig vurdering fra de involverede. Frygtelige historier om hvad der ventede dem var ganske udbredt i lejrene fra starten af. Nogle af disse historier var mere eller mindre sande, andre var det rene opspind.
I 1954 analyserede Germaine Tillion de "uberettigede løgne" i forbindelse med de tyske koncentrationslejre. På det tidspunkt skrev hun:
"De personer [som uberettiget lyver] er for at sige det ligeud langt mere talrige end folk i almindelighed regner med, og et emne som koncentrationslejre - perfekt tilpassede til at stimulere sadomasochistiske fantasier - gav dem et enestående handlingsområde.
Vi kender til adskillige mentalt skadede personer, halvt svindlere og halvt tåber, som har udnyttet en indbildt deportation; vi kender til andre af slagsen - autentiske deporterede - hvis syge sind drev dem videre end til de rædsler, som de havde set, eller folk havde fortalt dem om.
Der har været forlæggere til at trykke nogle af deres fantasier og mere eller mindre officielle sammendrag, men forlæggerne er absolut utilgivelige, da selv den mest elementære undersøgelse ville have været nok til at afsløre bedraget (Le Systeme concentrationnaire allemand [1940-1944], Revue d’histoire de la Duexieme Guerre mondiale, juli 1954 side 18 nr. 2)."
Flammerne som Wiesel taler om kommer bl.a. fra grøfterne eller hullerne som de levende mennesker pænt i rækker står og venter på at blive kastet ind i. Krematorieovnenes skorstenenes flammer nævnes også af Wiesel hos hvem det hele åbenbart roder rund i én stor digterisk pærevælling, men det bliver ikke kommenteret i artiklen. Der er altså ikke nogen “fakta” mod “konspirationsteori” blandet ind her så vidt jeg kan se.
Gør det at jeg søger sandheden ind under dynen af Spielbergmytologien og propagandaløgnene der skygger for en realistisk forståelse af begivenhederne mig som “nazi-indpisker”?
Hvor er det konspiratoriske eller teoretiske i at en fantast bliver afsløret for hvad han er?
Skulle du kunne afkræfte en afsløring af Wiesels løgnagtigheder ved at henvise til at nogle trak en konklusion der kunne anfægtes?
Eller er det på grund af mangel på argumentets værdi i forhold til forehavendet at du føler dig nødt til prøve at aflede fra sagens kerne ved at lufte ord som “konspirationsteori” og “naziindpisker”?
For en sikkerheds skyld skal jeg skære ud i pap hvad kernepunktet er:
Et fremtrædende Nobelprisbelønnet og fejret “Auschwitz-vidne” er tydeligvis en fantast med en ringe respekt for sandheden.
Men det skulle da slet ikke undre mig om kreative og arbejdsomme Mikkel ikke ville kunne finde på en god forklaring for resten af Wiesels løgnehistorier.
Ps. Germaine Tillion nævner “sadomasochistiske fantasier”. En interessant indgangsvinkel til at se på løgnehistorierene-fortællernes etnisk/kulturelle baggrund, om hvilket man kan erfare en del ved at læse Philip Roth eller se nogle Woody Allan film. Forbindelsen gør også jødernes religiøse forhold til holocaust mere forståeligt.
“Jeg synes også at denne konklusion var svag. Hvis jeg var ud på at vildlede nogen havde jeg bestemt også udeladt den.”
Så hvis du ville have “vildledt” mere, ville du have løjet mindre?
“Dog er en gentagelse af den fantasifulde Wiesels forklaringer for sit valg ikke en gendrivelse af forfatterens antagelse om at frygten for tyskerne på dette tidspunkt åbenbart ikke var helt så stort.”
Hvad er det du du ikke forstår? Wiesel regnede med, at de tilbageblevne på lazarettet og i lejren generelt ville blive forsøgt dræbt af tyskerne - en antagelse han havde ganske ret i. Drab på tilbageblevne fanger foregik helt op ti lejrens endelige befrielse, hvor de tilbageblevne SS-folk, der havde beskæftiget sig med dette, kom i ildkamp med den røde hær.
Mht. at Wiesel, ikke skulle ønske at blive befriet fra den røde hær, så er det også lodret løgn, som fremgår af samme side (92) som tidligere citeret:
“They came back shattered. They could only just open their lips enough to say the word: evacuation. The camp was to be emptied, and we were to be sent futher back. Where to? To somewhere right in the depths of Germany, to other camps; there was no shortage of them.
‘When?’
‘Tomorrow Evening.’
‘Perhaps the Russians will arrive first.’
“Perhaps.’
We knew perfectly well that they would not.”
Kort sagt, Wiesel håbede tydeligvis den Røde Hær ville befri lejren før evakueringen, men anså dette for ekstremt usandsynligt (og han havde ret), samt at SS ville forsøge at dræbe de tilbageblevne, hvilket han også havde helt ret i.
Det fremgår krystalklart af Wiesels egen bog, og det må forfatteren til artiklen have været fuldstændig klar over. Ikke desto mindre har han gennem regelret manipulation og udeladelse, valgt at bibringe det diametralt modsatte indtryk.
Mht. Primo Levi, så har jeg ikke hans bog ved hånden, men jeg er temmelig sikker på, at han også antager at tilbageblevne fanger, vil blive dræbt af SS, hvorfor det også for ham ville have været oplagt, for ham som alle andre, der håbede på at overleve lidt endnu, at følge ordrer.
Men da jeg går ud fra, at du har bogen du citerer, kan du vel oplyse os lidt. Vil du ikke være så flink, at citere de passager hvor Levi kommer med sine overvejelser i den henseende i deres helhed?
Og så til det med gruberne. Wiesel ankom i til Birkenau i forsommeren 1944, som en del af “Aktion Höss”, deportationen af de ungarnske jøder. I sommeren 1944 blev, der pga. periodiske nedbrud i de overbelastede krematiorier, bag Krema V gravet flere kremationsgruber. Et billede af disse smuglet ud af lejren, kan ses her (mere info om disse samt om fotoet her). Røgen fra disse er i øvrigt også ganske tydelig på nyligt deklassificerede engelske luftfotos - det skrev jeg lidt om på min blog her. Disse er altså et temmelig veldokumenteret faktum, som nævnes gang på gang af såvel overlevende Sonderkommandoer som SS-folk, der var der i denne periode, både ved de adskillige retssager i flere lande, såvel som erindringer. Det samme gør det, at såvel uarbejdsdygtige fra selve lejren, som direkte ankomne også lejlighedsvis blev smidt levende heri, hvilket da også har været ganske økonomisk og tidsbesparende set fra SS’ synspunkt.
Så altså. Lad os konkludere. Der kom ild ud af skorstenene. Der var gruber hvor ligene af de gassede samt lejlighedsvist uarbejdsdygtige (dvs. bla. børn) blev brændt levende. Wiesel håbede på at russerne ville befri lejren før dødsmarcherne blev indledt, og regnede med (korrekt) at SS ville søge at dræbe så mange, at de tilbageblevne fanger som de kunne.
Den eneste vi har fået demonstreret har en “ringe respekt for sandheden” her, er altså forfatteren til ovenstående artikel, der - selvom han må have vidst Wiesel skriver det lodret modsatte af, hvad han hævder, ikke desto mindre vælger - med fuldt overlæg - at lyve herom.
Derudover er det sjovt, at benægtere er så optagede af diverse seksuelle og sadomasochistiske fantasier. Et ret typisk benægtertræk, at indindlæse seksuelle referencer alle mulige bizarre steder, hvor ingen andre kan se dem. Projektion ville nogen måske kalde det, men det er jeg naturligvis alt for høflig til at insinuere.
Derudover, kan jeg ikke forstå du bitcher over at blive kaldt naziindpisker. At en mand, der kalder alle der ikke subskribere på egne gakkede konspirationsteorier, for “holocaustindpiskere”, må da kunne klare lidt frisprog - du er da en stor dreng, ikke?
Mikkel A “At en mand, der kalder alle der ikke subskribere på egne gakkede konspirationsteorier, for “holocaustindpiskere”, må da kunne klare lidt frisprog - du er da en stor dreng, ikke?”
Jeg kalder kun folk der som f.eks. dig for “holocaustindpiskere”, ikke alle der bare overvejende tror på den populære version af holocaustmyten.
Jeg bryder mig hverken om din måde at argumentere på eller om din tone, og derfor slut kommentar.
Jeg kalder skam heller ikke alle for naziindpiskere. Kun folk, som f.eks. dig, der promoverer overlagt og kalkuleret pro-nazistisk og antisemitisk historieforfalskning, som påvist ovenfor.
At du ikke har lyst til at diskutere videre, kan jeg godt forstå. Det ville ende pinligt, og da vi jo begge ved du ikke rigtig ved det store om emnet, udover hva’ du har læst og copypastet fra et par benægtersites, hvad skulle du så egentlig også stille op?
Så det er nok tidsbesparende for os begge, og jeg er ret sikker på de fleste læsere så udemærket er i stand til at konkludere hvem der egentlig har “ringe respekt for sandheden“, på baggrund af diskussionen ovenfor…
Nu har jeg ikke læst hele ovenstående diskussion, men kan udmærket godt konkludere at Mikkel A har “ringe respekt foir sandheden”.
At Mikkel A kan finde på at mene at denne debat om “holocaust” vil ende pinligt ikke for ham selv, men for Balder, er højst forbløffende, faktisk så forbløffende at jeg ikke lige helt ved hvad jeg skal sige til det.
Balder er desuden rent faktuelt ikke “naziindpisker” og har ikke givet udtryk for nogen “pro-nazistiske” synspunkter. I modsætning til mig, by the way, for jeg mener at der var store kvaliteter i nationalsocialismen og har også til dels givet udtryk for det, til Balders misfornøjelse. Da jeg mener at jeg har ret - ud fra et normalt-anstændigt-egentlig humanistisk grundlag - er det dog ikke noget som jeg er bange for at diskutere.
I haven't had the time lately to update this index section
I suggest going to my 'All Articles' page or use the 'Holocaust' category blog link (Anything relating to Jewish or Zionist is in that category but only the blog posts)
En lignende mere dybdeborende og meget læseværdig artikel om Wiesels vidneudsagn her: 
Save the Males 13 marts 2009 - 
