Artikler publiceret på Balder Org er helt for forfatterens egen regning. Publikation her betyder ikke at vi nødvendigvis er enige i de fremførte synspunkter. I nedenstående artikel er det afsløringerne om den måde hvorpå jødiske og zionistiske organisationer gør deres indflydelse gældende der er omdrejningspunktet. Det er alstå ikke en promovering af fhv. præsident Carters synspunkter i Den Israelsk Palæstinensiske konflikt som en kommentator der burde have vist bedre fejlagtigt konkluderede.
På trods af kritik er hans bog en ægte patriots arbejde
Paul Findley
fhv. Republikansk Kongresmedlem: Jeg tror ikke at disse grupper er ude på at ødelægge ytringsfriheden. Men efter årtier med israelske handlinger der står i modsætning til amerikanske værdier bliver det svært at gøre det ene uden at gøre det andet.
I en alder af 82 år begav Jimmy Carter sig ind i løvens hule. Med udgivelsen af hans sidste bog, "Palæstina: Fred ikke Apartheid", gjorde han hvad en patriot ville gøre: at samle amerikanere til en intens debat om et væsentligt emne der påvirker vores fremtid. Han fortjener heltens ros.
I stedet for blev han angrebet og bagtalt.
Jeg har æren af at have tjent som den ledende Republikaner i Middle East Subcommittee af House International Relations Committee [jeg sparer mig selv og læserne for at oversætte navnet] under hele Carters regeringstid.
Carter inviterede mig ofte til rådslagninger i det Hvide Hus; diskussioner der til sidste skulle føre til en varig fred mellem Israel og Egypten. Jeg kender Carter godt, og betragter ham som en ven.
Jeg har også førstehånds erfaring med det som Carter nu er konfronteret med.
Mod slutningen af min 22 år lange embedsperiode i Kongressen, talte jeg til fordel for palæstinensiske rettigheder, og var kritisk mod den israelske beslaglæggelse af palæstinensiske jord og "kun for Jøder" bosættelser på palæstinensisk jord.
Disse handlinger var imod amerikansk politik og amerikanske værdier. De formindskede chancen for fred.
Som resultat af mit upartiske standpunkt, hældte den pro israelske lobby penge i min modstanders kampagne. Jeg klarede udfordringen i 1980, men tabte med en lille margen i 1982. Budskabet kunne stadigvæk høres højt og tydeligt på Capitol Hill: Kritiser Israel og betal med din plads i parlamentet.
I min bog “De Vover at Tale” (They Dare to Speak Out), forklarede jeg den taktik der bliver brugt til at kvæle kritik af Israels politik.. En af de grupper der anvender denne taktik er den såkaldte American Israel Public Affairs Committee kendt under forkortelsen AIPAC.
På dets hjemmeside kalder AIPAC sig selv “Amerikas pro-Israel lobby, og praler af New York Times beskrivelse af organisationen som “den vigtigste organisation der påvirker USA’s relationer til Israel.”
Alle borgere har en ret til at finde sammen og arbejde for den politik de selv holder for rigtigt. Men AIPAC og andre pro-israelske grupper forsvarer ikke deres pro-israelske holdninger i offentligheden. I stedet for griber de ofte til bagvaskelseskampagner og intimidering til at rydde arenaen, så kun deres side af sagen bliver hørt.
Carter har vovet at kalde en spade for en spade. Sydafrikanske ledere som biskop Desmond Tutu og FN delegerede John Dugard sammenligner den israelske politik med apartheid. Den israelske presse såvel som israelske politikere bruger dette ord. Den forhenværende undervisningsminister Shulamit Aloni sagde i en kommentar for nylig at, “Apartheid findes her.”
Pro-israelske lobbygrupper har ikke debatteret disse påstandes sandfærdighed. I stedet for kommer de med beskyldninger og fornærmelser, og de insinuerer endog at Carter er antisemitisk.
De forsøger ikke at sige ham imod med fakta. De forsøger at stille ham i et dårligt lys med insinuationer.
Jeg tror ikke at disse grupper er ude på at diskreditere modstandere og ødelægge ytringsfriheden. Jeg tror at de havde som eneste formål at sikre den amerikanske regerings støtte til Israel.
Men efter årtier med israelske handlinger der står i modsætning til amerikanske politikker og værdier bliver det svært at gøre det ene uden at gøre det andet.
They Dare to Speak Out: People and Institutions Confront Israel's Lobby
Den amerikanske politik har længe været at israelske bosættelser på besat palæstinensiske jord er ulovlige.
Men alligevel fortsætter Israel med at bygge dem. Amerikanske værdier kræver at alle mennesker behandles lige; at rettigheder tildeles uanset race, religion eller etnicitet.
Alligevel udstyrer Israel jødiske besættere der lever på palæstinensisk jord med fulde rettigheder, mens man nægter de Palæstinensere der bebor deres eget land disse rettigheder.
Hvis denne politik blev debatteret åbent, burde de amerikanske politikere holde Israel ansvarlig og kræve at vores finansielle og diplomatiske støtte gives på betingelse af at man overholder amerikanske værdier og respekterer principielle amerikanske standpunkter.
Alligevel er der stille. Kritisk diskussion af den israelske politik forekommer ikke i Kongressen.
Heller end at gennemføre intense høringer, som man gør det med andre emner, forsøger Kongresmedlemmerne at overgå hinanden med udtalelser om støtte til Israel.
Og amerikanske skattekroner bliver uafbrudt ved med at strømme til Israel.
Vores uforbeholdne støtte til Israel skader vores troværdighed i verden. Den berøver os potentielle allierede i den arabiske og den muhamedanske verden. Den tillader Israel at forblive uforsonlig og henviser palæstinensiske og israelske børn til endnu flere konfliktfyldte årtier.
En åben diskussion hvor alle perspektiver bliver debatteret fører til god politik. Carter slog på tromme for hvad der er rigtigt: for amerikanere, for palæstinensere og for Israelere. Det er på høj tid den siddende præsident og medlemmerne af parlamentet at gøre det samme.
Paul Findley repræsenterede staten Illinois i det amerikanske Kongres i 22 år. Han er forfatter til flere bøger, der i blandt "They Dare to Speak Out" and "Silent No More".
